Polypper er en af to former for nidolarier. Den anden kropsform er medusaen. Polypper har en vaseformet krop med tentakler omkring mundåbningen. Mange polypper har specialiserede celler kaldet nematocyster (stikkapsler), som bruges til at fange bytte og forsvare sig. Kroppen er ofte bygget op med en central fordøjelseshule (gastrovaskulær kavitet), en enkelt åbning som fungerer både som mund og anus, og et geléagtigt lag (mesoglea) mellem hudlagene.

Reproduktion og livscyklus

Polypper kan være både seksuelle og aseksuelle. De fleste polypper kan formere sig aseksuelt ved knopskydning (budding), men der findes også andre former for ukønnet formering som fission, fragmentering og pedal-laceration (især hos Hydra). Nogle arter kan desuden regenerere tabte dele meget effektivt.

Hos mange maneter og andre Medusozoa foregår der en vekselvirkning mellem to forskellige kropsformer i løbet af livscyklussen: et fastsiddende polypstadium og et fritsvømmende medusastadium. Typisk sker det sådan:

  • Medusaen formerer sig seksuelt og danner kønsceller, som efter befrugtning udvikler sig til en fritsvømmende planula-larve.
  • Planulaen sætter sig fast på et hårdt underlag og udvikler sig til en polyp.
  • Polypen kan vokse, knopskyde nye polypper eller producere medusaer ukønnet. Hos nogle scyphozoer sker dette ved strobilation, hvor polypen segmenterer og frigiver små ephyra-meduser, som vokser til voksne meduser.

Detaljerne varierer dog mellem grupper og arter: nogle arter er polypper hele livet (f.eks. Hydra og hele klassen Anthozoa (koraller og anemoner)), mens andre skifter mellem stadierne.

Kolonier og skeletdannelse

I mange tilfælde adskilles de dannede ukønnede knopper ikke fra forældrene, men forbliver i dem og danner således kolonier eller "bestande". Disse kolonier kan blive meget store og bestå af mange specialiserede polypper med forskellige funktioner (f.eks. fodring, forsvar eller reproduktion). Små forskelle i knopningsmønster giver stor variation i koloniernes form og struktur.

De koraller, der bygger rev, er polyp-kolonier, som ofte forstærkes ved dannelsen af et hårdt skelet (typisk calciumcarbonat). Over tid kan sådanne skeletstrukturer danne koralrev, som er økosystemer med høj biodiversitet.

Økologisk rolle og betydning

  • Polypper er rovdyr i marine fødekæder og fanger små byttedyr med deres tentakler og nematocyster.
  • Koraller og anemoner fungerer som habitatbyggere og lever ofte i symbiose med fotosyntetiske alger (zooxantheller), hvilket øger produktiviteten i tropiske økosystemer.
  • Koralrev beskytter kystområder mod erosion, understøtter fiskerier og har stor økologisk og økonomisk betydning.
  • Nogle polypper kan danne kolonier, der påvirker bundfæste og økosystemstruktur, mens andre (f.eks. visse hydroidkolonier) kan være parasitiske eller konkurrenceprægede i områder med hårdt underlag.

Eksempler og mangfoldighed

Polypper findes i mange former og størrelser: fra små, enkeltstående Hydra i ferskvand til store kolonidannende koraller og anemoner (anemoner) i havet. Blandt Medusozoa fungerer polypstadiet ofte som en vigtig fase, der producerer de fritsvømmende medusaer, som igen deltager i artsbestanden gennem seksuel formering.

Menneskelig relevans og trusler

Studier af polypper har betydning for forståelsen af udviklingsbiologi, regenerering og økologi. Samtidig er koralrev i dag truet af klimaforandringer, havforsuring, forurening og overfiskeri, hvilket påvirker de polyp-baserede økosystemer negativt. Bevarelse af koralrev og andre polyp-baserede habitater er vigtig for at sikre biologisk mangfoldighed og de økosystemtjenester, de yder.