Grønkorn
Kloroplaster er små organeller inde i cellerne i planter og alger. De absorberer lys for at lave sukker i en proces, der kaldes fotosyntese. Sukkeret kan lagres i form af stivelse. Kloroplaster indeholder molekylet klorofyl, som absorberer sollyset til fotosyntese. Ud over klorofyl bruger en kloroplast kuldioxid (CO2 ) og vand (H2 O) til at danne sukker og afgiver ilt (O2 ). Det er klorofyl, der giver grønne planter deres grønne farve. Kloroplaster indeholder også forskellige gule og orange pigmenter, som hjælper med at fange fotoner til fotosyntese.
Kloroplaster synlige i cellerne hos Plagiomnium affine
Kloroplastens ultrastruktur: 1. ydre membran2 . intermembranrum3 . indre membran (1+2+3: kuvert) 4. stroma (væske) 5. thylakoidlumen (indersiden af thylakoid) 6. thylakoidemembran7 . grana (stakke af thylakoider) 8. thylakoid (lamel) 9. stivelse10 . ribosom11 . plastidial DNA12 . plastoglobule (dråbe af lipider)
Diagram af en kloroplast
Struktur
Hver kloroplast er omgivet af en dobbeltvægget semi-permeabel membran, der samlet kaldes peristromium. I de lagdelte stakke er der flade skiveformede thylakoider. De indeholder lysabsorberende pigmenter, herunder klorofyl og carotenoider, samt proteiner, der binder pigmenterne. Ligesom mitokondrier indeholder kloroplaster også deres eget DNA og ribosomer.
Evolution
Kloroplaster er en af de mange forskellige typer organeller i cellen. De menes at være opstået som endosymbiotiske cyanobakterier. Dette blev først foreslået af Mereschkowsky i 1905 efter en observation af Schimper i 1883 om, at kloroplaster lignede cyanobakterier meget. Næsten alle kloroplaster menes at stamme direkte eller indirekte fra en enkelt endosymbiotisk begivenhed.
Mitokondrier har også en lignende oprindelse, men kloroplaster findes kun i planter og protista. I grønne planter er kloroplaster omgivet af to lipidlagmembraner. Man mener, at de svarer til den ydre og den indre membran i den forfædte cyanobakterie. Kloroplaster har deres eget genom, som er meget mindre end det, der findes i fritlevende cyanobakterier. Det DNA, der er tilbage, viser tydelige ligheder med cyanobakteriernes genom. Plastider kan indeholde 60-100 gener, mens cyanobakterier ofte indeholder mere end 1500 gener. Mange af de manglende gener er kodet i værtens kernegenom.
I nogle alger (f.eks. heterokonts) synes kloroplaster at have udviklet sig gennem en sekundær endosymbiose, hvor en eukaryotisk celle opslugte en anden eukaryotisk celle med kloroplaster, hvorved kloroplaster med tre eller fire membranlag blev dannet. I nogle tilfælde kan sådanne sekundære endosymbionter selv være blevet opslugt af endnu andre eukaryoter, hvorved der er dannet tertiære endosymbionter. I algen Chlorella findes der kun én kloroplast, som er klokkeformet.
I nogle grupper af mixotrofe protister, f.eks. dinoflagellater, adskilles kloroplaster fra en fanget alge eller diatomee og anvendes midlertidigt. Disse klepto (stjålne) kloroplaster har måske kun en levetid på nogle få dage og udskiftes derefter.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er en kloroplast?
A: En kloroplast er en lille organel inde i cellerne hos planter og alger.
Q: Hvad hedder den proces, hvor kloroplaster absorberer lys for at lave sukker?
Svar: Processen kaldes fotosyntese.
Sp: Hvad er formålet med klorofyl i en kloroplast?
Svar: Klorofyl absorberer sollys til fotosyntese.
Spørgsmål: Hvad bruger en kloroplast til at danne sukker og afgive ilt?
Svar: En kloroplast bruger kuldioxid (CO2) og vand (H2O) til at danne sukker og afgive ilt (O2).
Spørgsmål: Hvad giver grønne planter deres grønne farve?
Svar: Klorofyl giver grønne planter deres grønne farve.
Spørgsmål: Hvilke andre pigmenter indeholder kloroplaster ud over klorofyl?
Svar: Kloroplaster indeholder også forskellige gule og orange pigmenter, som hjælper med at fange fotoner til fotosyntese.
Spørgsmål: Hvad kan lagres i form af stivelse efter at være blevet fremstillet af en kloroplast?
Svar: Det sukker, som kloroplasterne laver, kan lagres i form af stivelse.
