Blæksprutter (Octopoda): Definition, arter, underordener og kendetegn

Lær om blæksprutter (Octopoda): arter, underordener Incirrina & Cirrina, fossilhistorie, kendetegn, adfærd og økologi — en komplet, fascinerende biologisk oversigt.

Blæksprutter er den orden, der omfatter den almindelige blæksprutte og nogle andre typer. Fossila er sjældne, men de er fossilt registreret fra det senere karbon.

Blæksprutter inddeles i to underordener. Den ene, Incirrina, består af den velkendte blæksprutte fra klippekyster og koralrev samt dens slægtninge. Den anden underorden, Cirrina, indeholder blæksprutter, hvis tentakler er forbundet af en paraplylignende kappe, så deres aktivitet er ret forskellig fra den almindelige blæksprutte.

Hvad er en blæksprutte?

Blæksprutter er bløddyr i gruppen blæksprutter og indgår i rækken af blæksprutter (Cephalopoda). De har et blødt, ofte muskuløst kropstykke kaldet mantel og otte arme udstyret med sugeskåle. Som hovedtræk kan nævnes:

• Ottekellige arme: De fleste blæksprutter har otte arme (ikke to ekstra tentakler som fx blæksprutter og søpindsvin hos blæksprutter af andre grupper).
• Høj intelligens: Blæksprutter viser kompleks adfærd, problem­løsningsevne, læring og hukommelse.
• Kamuflage: Hudens kromatoforer, iridoforer og leucoforer gør dem i stand til hurtigt at skifte farve, mønster og struktur.
• Jet-propulsion: Bevægelsen foregår ofte ved at pumpe vand ud gennem en tragt (sifon), men mange arter kryber også langs bunden eller «svømmer» ved at bruge finner (især cirrate arter).
• Våben og fodring: De er rovdyr der bruger næb til at knuse bytte som krabber, muslinger og fisk; nogle arter injicerer også gift.

Forskelle mellem Incirrina og Cirrina

Ordenen er opdelt i to hovedunderordener, som adskiller sig tydeligt i bygning og livsform:

• Incirrina — de klassiske, velkendte blæksprutter fra kystnære områder og koralrev. Karakteristika:
  • Arme står frie uden fuld paraply mellem dem.
  • Meget bevægelige, hurtige og aktive jægere.
  • Omfatter bl.a. de arter, man ofte møder i tidevandsbassiner og på klipper.
• Cirrina — de dybhavslevende, «paraplyagtige» blæksprutter. Karakteristika:
  • Arme er forbundet af en web eller kappe, hvilket giver en paraplylignende form.
  • Har ofte små finsider til stabil svømning og små sensoriske filaments kaldet cirri.
  • Levende i dybere, koldere farvande og bevæger sig ofte mere langsomt.

Anatomi og sanser

Blæksprutter har veludviklede øjne, et stort hjernekompleks og et velkoordineret nervesystem. Hudens farveskift styres af muskler, pigmentceller og strukturelle refleksioner. Armsugerne giver både grip og finmotorik, og hos mange arter er en af armene omdannet til en speciel kønsoverførende arm (hektokotylus) hos hannen.

Adfærd, føde og reproduktion

• Føde: Primært karnivore — krebsdyr, bløddyr og fisk er almindelig bytte.
• Hunting: De bruger både snigende jagt, bagholdsangreb og aktivt opsøgende adfærd. Camouflage og udblæsning af sand er almindelige teknikker.
• Reproduktion: Mange blæksprutter er semelparate (parrer sig én gang i livet). Hunnen lægger æg og passer dem ofte intenst; hos mange arter dør hun kort efter yngelplejen. Hannen overfører spermatoforer ved hjælp af en modificeret arm.

Fossilregistrering og evolution

Fossiler af blæksprutter er sjældne på grund af deres bløde kroppe, men spor af coleoide bløddyr findes fossilt fra senere karbon og især i yngre aflejringer. Den nøjagtige evolutionære oprindelse og tidlige divergens mellem grupperne er stadig genstand for forskning.

Størrelse, arter og eksempler

Størrelsen varierer kraftigt: fra få centimeter hos små dybhavsarter til flere meter i armenes udstrækning hos arter som den kæmpestore Pacific-blæksprutte (Enteroctopus dofleini). Der kendes hundredevis af arter fordelt på flere familier, og mange dybhavstyper er endnu dårligt beskrevet.

Betydning for mennesker og bevaringsstatus

Blæksprutter er vigtige både økologisk og økonomisk: de er byttedyr for større fisk og havpattedyr og samtidig mål for både kommercielt og lokalt fiskeri. Flere kystarter fanges til føde, mens dybhavstyper ofte er sårbare over for habitatforstyrrelser og bundtrawling. Mange arter er dårligt kendte, hvilket gør vurdering af deres bevaringsstatus vanskelig.

Interessante fakta

• Nogle arter kan tage ekstremt præcise beslutninger og løse labyrinter og opgaver, hvilket gør dem til nogle af de mest intelligente hvirvelløse dyr.
• Visse blæksprutter, fx blå-ringsblæksprutten, indeholder stærkt gift, som kan være farlig for mennesker.
• Hudens evne til at ændre tekstur gør dem i stand til at efterligne alt fra sten til koraloverflader.

Søg efter bogstav