Kerneenergipolitik | national og international politik

Kerneenergipolitik efter land

Oversigt

Efter ulykken i 2011 på Fukushima Daiichi-kernekraftværket er Kina, Tyskland, Schweiz, Israel, Malaysia, Thailand, Storbritannien, Schweiz, Malaysia, Thailand og Filippinerne i gang med at revidere deres atomkraftprogrammer. Indonesien og Vietnam har stadig planer om at bygge atomkraftværker. Lande som Australien, Østrig, Danmark, Grækenland, Irland, Luxembourg, Portugal, Israel, Malaysia, New Zealand, Nordkorea, Norge og Norge er fortsat modstandere af atomkraft.

Australien

Australien producerer ingen kernekraft. Planerne om at undersøge, om landet skulle udvikle atomkraft, blev opgivet, efter at Kevin Rudd, der var imod, blev valgt til premierminister i 2007.

Finland

I 2006 havde Finlands kernekraftprogram fire atomreaktorer. Den første af disse blev taget i brug i 1977. De leverer nu 27 % af Finlands elektricitet.

Den tredje Olkiluoto-reaktor bliver den nye europæiske tryksatte reaktor. Den skal efter planen sættes i drift i 2011 og vil have en effekt på 1600 MWe.

Byggeriet af Olkiluoto 3 blev påbegyndt i august 2005. To og et halvt år senere er projektet "mere end to år forsinket og mindst 50 % over budgettet, og tabet for udbyderen anslås til 1,5 mia. euro".

Frankrig

Efter oliekrisen i begyndelsen af 1970'erne besluttede den franske regering i 1974 at gå i retning af selvforsyning med elektricitet, primært gennem opførelse af atomkraftværker. Frankrig producerer i dag ca. 78,1 % af sin elektricitet ved hjælp af kernekraft. Da Frankrig har et samlet overskud af elektricitet, eksporterer det kernekraftproduceret energi. En del af denne energi går til lande, som angiveligt er imod brugen af kernekraft, f.eks. til Tyskland. Bestyrelsen for Electricité de France (Électricité de France eller EDF) har godkendt opførelsen af en 1630 MWe European Pressurized Reactor eller EPR i Flamanville i Normandiet. Byggeriet forventes at blive påbegyndt i slutningen af 2007 og afsluttet i 2012.

I 1970'erne opstod der i Frankrig en antiatomkraftbevægelse bestående af borgergrupper og politiske aktionskomitéer. Der var mange store protester og demonstrationer mod atomkraft. På det seneste er der blevet gennemført målrettede kampagner, især af Greenpeace, og Sortir du nucléaire (Frankrig) har krævet en officiel sikkerhedsinspektion af Areva-anlæggene.

Tyskland

I 2000 meddelte den tyske regering, der består af en koalition med bl.a. det grønne parti Alliance '90/De Grønne, officielt, at den havde til hensigt at udfase atomkraft i Tyskland. Jürgen Trittin, minister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed, indgik en aftale med energiselskaberne om gradvis nedlukning af landets 19 atomkraftværker og ophør af civil anvendelse af atomkraft inden 2020. Lovgivningen blev vedtaget i loven om udfasning af kernekraft. Kraftværkerne i Stade og Obrigheim blev slukket henholdsvis den 14. november 2003 og den 11. maj 2005. Nedlukningen af værkerne skal efter planen påbegyndes i 2007. Men loven om udfasning af kernekraftværker forbød ikke berigningsanlæg - et af dem i Gronau har fået tilladelse til at forlænge driften. Der har været bekymring for sikkerheden i forbindelse med udfasningen, især med hensyn til transporten af atomaffald. I 2005 vandt Angela Merkel det tyske forbundsdagsvalg i 2005 med partiet CDU. Hun har efterfølgende meddelt, at hun vil genforhandle tidsgrænsen for en nedlukning af atomkraftværker med energiselskaberne. Men som en del af hendes pagt med SPD, som CDU danner koalition med, er udfasningspolitikken indtil videre fastholdt.

I november 2008 ankom en transport af radioaktivt affald fra tyske atomkraftværker til et oplagringssted nær Gorleben efter at være blevet forsinket af store protester fra atomaktivister. Mere end 15 000 mennesker deltog i protesterne, som bestod i at blokere lastbiler med sit-down-demonstrationer og blokere ruten med traktorer. Demonstrationerne var til dels et svar på konservative opfordringer til at genoverveje den planlagte udfasning af atomkraftværker.

Japan

Japan har 55 reaktorer med en samlet kapacitet på 47 577 MWe (49 580 MWe brutto) i drift, 2 reaktorer (2 285 MWe) er under opførelse og 12 reaktorer (16 045 MWe) er planlagt. Kerneenergi tegner sig for ca. 30 % af Japans samlede elproduktion med en kapacitet på 47,5 GWe (netto). Der er planer om at øge denne andel til 37 % i 2009 og 41 % i 2014.

Den 16. juli 2007 ramte et kraftigt jordskælv det område, hvor Tokyo Electrics kernekraftværk Kashiwazaki-Kariwa ligger. Værket er med sine syv enheder det største enkeltstående atomkraftværk i verden. Alle reaktorerne blev lukket ned og forventes at forblive lukket for at verificere skaderne og foretage reparationer i mindst et år.

Under atomkatastrofen i Fukushima skete der et svigt i kølesystemerne på Fukushima Daiichi atomkraftværket i Japan den 11. marts 2011, og der blev erklæret en nuklear nødsituation. Det var første gang, at der blev erklæret en nuklear nødsituation i Japan, og 140.000 beboere inden for 20 km fra værket blev flyttet ud. Eksplosioner og en brand resulterede i farlige strålingsniveauer, hvilket resulterede i et kollaps på aktiemarkedet og panikkøb i supermarkederne.

USA

Shippingport-kraftværket var det første kommercielle atomkraftværk, der blev bygget i USA i 1958. Efter atomkraftens vækst i 1960'erne forventede Atomic Energy Commission, at der ville være mere end 1.000 reaktorer i drift i USA i 2000. Men i slutningen af 1970'erne blev det klart, at atomkraft ikke ville vokse nær så dramatisk, og mere end 120 reaktorordrer blev i sidste ende annulleret.

I 2007 var der i USA 104 kommercielle kernekraftværker (69 trykvandsreaktorer og 35 kogevandsreaktorer) med driftstilladelse, der i alt producerer 97.400 megawatt (el), hvilket svarer til ca. 20 % af landets samlede elforbrug. USA er verdens største leverandør af kommerciel kernekraft.

Three Mile Island-ulykken har været den alvorligste ulykke, som den amerikanske atomindustri har været udsat for. Blandt andre ulykker kan nævnes ulykkerne på Davis-Besse-kernekraftværket, som ifølge Nuclear Regulatory Commission har været årsag til to af de fem farligste nukleare ulykker i USA siden 1979.

Flere amerikanske atomkraftværker blev lukket længe før deres konstruktionstid, bl.a. Rancho Seco i 1989 i Californien, San Onofre Unit 1 i 1992 i Californien (Unit 2 og 3 er stadig i drift), Zion Nuclear Power Station i 1998 i Illinois og Trojan Nuclear Power Plant i 1992 i Oregon. Humboldt Bay-kernekraftværket i Californien blev lukket i 1976, 13 år efter at geologer havde opdaget, at det var bygget på en forkastning (Little Salmon Fault). Shoreham-kernekraftværket blev aldrig sat i kommerciel drift, da der ikke kunne opnås enighed om en godkendt nødevakueringsplan på grund af det politiske klima efter ulykkerne på Three Mile Island og i Tjernobyl.

Mange anlæg har for nylig fået forlænget deres tilladte levetid med 20 år.

 
Demonstration mod atomprøvesprængninger i Lyon, Frankrig.  


Anti-atomkraftprotest nær atomaffaldscentret i Gorleben i Nordtyskland, 2008.  


Olkiluoto 3 under opførelse i 2009. Det er det første EPR-design, men problemer med håndværk og tilsyn har medført dyre forsinkelser, som har ført til en undersøgelse fra den finske nukleare tilsynsmyndighed STUK. I december 2012 anslog Areva, at de samlede omkostninger ved at bygge reaktoren vil være ca. 8,5 mia. EUR, dvs. næsten tre gange den oprindelige leveringspris på 3 mia.