NSDAPs 25-punktsprogram: Definition, historie og hovedpunkter

Historisk gennemgang af NSDAP's 25-punktsprogram: oprindelse, hovedpunkter, betydning og kritisk kontekst for forståelse af nazismens ideologi.

Forfatter: Leandro Alegsa

NSDAP's 25-punktsmanifest er en 25-punktsplan skrevet af Anton Drexler og redigeret og støttet af Adolf Hitler for det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP), nazistpartiet, da det blev grundlagt i 1920.

Definition og formål

25-punktsprogrammet fungerede som et kortfattet politisk manifest og var tænkt til at give potentielle tilhængere en klar orientering om bevægelsens mål. Programmet kombinerede nationalistiske, socialøkonomiske og stærkt autoritære elementer og indeholdt eksplicit antisemitiske krav. Det fungerede både som rekrutteringsværktøj og som en fælles reference for partiets politik.

Historisk kontekst og forfatning

Programmet blev offentliggjort i februar 1920 i München og markerede en tidlig konsolidering af partiets ideologi efter første verdenskrig. Det var et produkt af den politiske og økonomiske uro i Weimarrepublikken, den udbredte modvilje mod Versaillestraktaten og en tid med social utilfredshed blandt krigsveteraner og arbejdsløse. Forfatterskabet forbindes primært med Anton Drexler, mens Adolf Hitler spillede en central rolle i redigeringen og formuleringen af programmets retorik.

Den nye bevægelses program blev opsummeret i nogle få vejledende principper, i alt 25. De blev udformet for at give, først og fremmest til folkets mand, et groft billede af bevægelsens mål. De er i en vis forstand en politisk trosbekendelse, som på den ene side rekrutterer til bevægelsen og på den anden side er egnet til at forene og svejse dem, der er blevet rekrutteret, sammen gennem en fælles anerkendt forpligtelse.

- Adolf Hitler

Hovedtemaer og nøglepunkter

Selv om manifestets 25 enkelte punkter er formularet som konkrete krav, kan de grupperes i overordnede temaer:

  • Nationalisme og territorialrevision — Krav om ophævelse af Versaillestraktatens vilkår, genforening af alle tyske folk og et stærkt centraliseret nationalt styre.
  • Antisemitisme og eksklusion — Programmet indeholdt krav om at udelukke jøder fra tysk statsborgerskab og andre rettigheder; dette skulle senere føre til systematisk forfølgelse under naziregimet.
  • Økonomiske og sociale krav — Omskrivninger som nationalisering af trusts, krav om profildeling, jordfordeling og beskyttelse af små erhverv; formuleringerne var ofte upræcise og populistiske for at appellere bredt.
  • Autoritet og militarisering — Ønske om en stærk statsmagt, genopbygning af militær styrke og ophævelse af de begrænsninger, som Versaillestraktaten havde pålagt Tyskland.
  • Folkefællesskab og social orden — Fokus på det, nazisterne kaldte “folkets helhed” frem for klasseskel, med vægt på disciplin, hierarki og national enhed.

Implementering og konsekvenser

Da NSDAP kom til magten i 1933, blev enkelte elementer fra 25-punktsprogrammet realiseret, især dem der styrkede statens kontrol og militær oprustning. Andre krav, særligt de antisemitiske, blev langt mere radikale end hvad der stod i det oprindelige manifest, og de førte til diskrimination, forfølgelse og folkedrab.

Programmet fungerede også som legitimationsdokument og propagandaredskab: mange formuleringer var bevidst vage for at tiltrække en bred vælgerbase og kunne senere omskrives eller intensiveres, når partiet fik magten.

Kritik, historisk vurdering og arv

Historikere ser 25-punktsprogrammet som en tidlig, konsolideret udgave af nazismens ideologiske kerne — en blanding af ekstrem nationalisme, statskontrol over økonomien og systematisk antisemitisme. Programmet må forstås i sin tid — som svar på politisk og økonomisk krise — men også som et forvarsel om de totalitære og voldelige politikker, der fulgte.

Efter Anden Verdenskrig blev nazistisk ideologi og symbolik forbudt i Tyskland og mange andre lande; samtidig har forskning og undervisning i nazismens ideologi, herunder 25-punktsprogrammet, været vigtig for at dokumentere og forklare periodens forbrydelser og sammenhænge.

Hvor kan man læse mere?

For dybere historisk kontekst kan man konsultere både primære kilder (tekstudgaver af programmet) og faglitteratur om Weimarrepublikken, nazismens ideologi og Adolf Hitlers rolle. En nærmere beskrivelse af programmets betydning og formulering kan også findes i det andet bind af Mein Kampf, hvor Hitler kommenterer programmets formål og funktion.

Manifestet i detaljer

(Dette er en simpel engelsk oversættelse af det originale NSDAP-manifest fra 1920; unødvendig eller forklarende tekst er udeladt)

  1. Vi ønsker, at alle tyskere skal leve i et " Tyskland"
  2. Vi ønsker, at Tyskland skal behandles på samme måde som andre nationer, og vi ønsker, at Versailles-fredstraktaterne skal annulleres.
  3. Vi ønsker land og territorium (kolonier) til at brødføde vores folk og bosætte vores befolkningsoverskud.
  4. Kun tyskere kan være statsborgere i Tyskland. Kun personer af den tyske race kan være medlemmer af nationen, deres religion er ligegyldig. Ingen jøde kan være statsborger.
  5. Ikke-statsborgere kan bo i Tyskland, men der vil være særlige love for udlændinge, der bor i Tyskland.
  6. Kun borgerne kan stemme til parlament og råd eller stemme om love. Alle, der arbejder for den tyske regering, en delstatsregering eller endog en lille landsby, skal være statsborgere i Tyskland. Vi vil holde op med at give folk job på grund af det politiske parti, de er medlem af. Kun de bedste folk skal have et job.
  7. Vi mener, at regeringens første opgave er at sørge for, at alle borgere har et arbejde og nok at spise. Hvis regeringen ikke kan gøre dette, skal folk, der ikke er statsborgere, tvinges til at forlade Tyskland.
  8. Ingen, der ikke er af tysk race, bør have lov til at bo i Tyskland. Vi ønsker, at alle, der ikke er af tysk race, og som er begyndt at bo i Tyskland efter den 2. august 1914, skal forlade landet.
  9. Alle borgere har lige rettigheder og pligter.
  10. Alle borgere bør have et arbejde. Deres arbejde bør ikke være egoistisk, men hjælpe alle. Derfor kræver vi
  11. Afskaffelse af indkomster, der ikke er optjent ved arbejde. Ophævelse af renteslaveriet
  12. Så mange mennesker dør eller mister deres ejendom i en krig, at det er forkert, at andre mennesker tjener penge på krigen. Alle, der har tjent penge på krigen, bør have alle disse penge taget fra sig.
  13. Vi ønsker, at alle meget store virksomheder skal være ejet af staten.
  14. De store industrivirksomheder bør dele deres overskud med arbejdstagerne.
  15. Vi ønsker, at alderspensionerne skal forhøjes.
  16. Vi ønsker
    • at skabe en sund middelklasse
    • at opdele de store varehuse og lade de små handlende leje sig ind i dem
    • at få statslige og kommunale myndigheder til at forsøge at købe hos de små erhvervsdrivende.
  17. Vi ønsker at ændre den måde, hvorpå jord ejes. Vi ønsker også
    • en lov om at overtage jord, hvis landet har brug for det, uden at regeringen skal betale for det;
    • at afskaffe jordrenten og
    • at forbyde jordspekulation (køb af jord med det formål at sælge den til en anden for flere penge).
  18. Forbrydelser mod den fælles interesse skal straffes med døden.
  19. Vi ønsker at ændre det romerske retssystem til fordel for det tyske common law-system.
  20. Vi ønsker at ændre skole- og uddannelsessystemet, så alle hårdtarbejdende tyskere kan få mulighed for at få en videregående uddannelse.
    • Undervisningen bør være koncentreret om praktiske ting
    • Skolerne bør undervise i samfundsforhold, så børnene kan blive gode borgere
    • Hvis fattige forældre ikke har råd til at betale, bør staten betale for uddannelse.
  21. Staten skal beskytte sundhedsstandarderne ved at
    • beskyttelse af mødre og spædbørn
    • at forhindre børn i at arbejde
    • at indføre en lov om obligatorisk gymnastik og idræt, og
    • støtte til sportsklubber for unge mænd.
  22. Vi vil afskaffe den gamle hær og erstatte den med en folkehær, som vil tage sig af almindelige mennesker og ikke kun af den rige officersklasse.
  23. Vi ønsker, at loven skal forhindre politikere i at være anti-tyske og aviser i at skrive om dem. Vi kræver, at der skabes en tysk national presse:
    • at alle redaktører af og skribenter i de tysksprogede aviser er medlemmer af nationen (af tysk race);
    • Udenlandske aviser skal have tilladelse fra regeringen. De må ikke trykkes på det tyske sprog;
    • Ikke-tyskere kan ikke eje eller kontrollere tyske aviser.
      • enhver ikke-tysker, der ejer eller kontrollerer en avis, vil blive tvunget til at forlade Tyskland, og avisen vil blive lukket,
    • Aviser, der kritiserer landet eller regeringen, er ikke tilladt.
    • Kunst og bøger, der støtter udenlandske idéer, bør forbydes.
  24. Vi ønsker at tillade alle religioner i staten, medmindre de krænker den tyske races moralske følelser. NSDAP er kristent, men tilhører ikke noget trossamfund. NSDAP vil bekæmpe den jødiske egeninteresseånd og mener, at vores nation kun vil være stærkest, hvis alle sætter den fælles interesse før egeninteresse.
  25. Vi vil
    • at skabe en stærk centralregering for Riget;
    • give Parlamentet kontrol over hele regeringen og dens organisationer;
    • danner grupper baseret på klasse og job for at gennemføre lovene i de forskellige tyske delstater.

Partiets ledere lover at arbejde - om nødvendigt at ofre deres eget liv - for at gennemføre dette program.



Spørgsmål og svar

Q: Hvad er NSDAP's 25-punktsmanifest?


A: NSDAP's 25-punktsmanifest er en 25-punktsplan skrevet af Anton Drexler og redigeret og støttet af Adolf Hitler for det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP), nazistpartiet, da det blev grundlagt i 1920.

Q: Hvem skrev og støttede NSDAP's 25-punktsmanifest?


A: Anton Drexler skrev NSDAP's 25-punktsmanifest, og det blev redigeret og støttet af Adolf Hitler.

Q: Hvornår blev NSDAP's 25-punktsmanifest skrevet?


A: NSDAP's 25-punktsmanifest blev skrevet i 1920.

Q: Hvad var formålet med NSDAP's 25-punktsmanifest?


A: Formålet med NSDAP's 25-punktsmanifest var at give et groft billede af bevægelsens mål og rekruttere til Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti.

Q: Hvor fandt man forklaringen på formålet med de 25 punkter?


A: Forklaringen på formålet med de 25 punkter findes i det femte kapitel i andet bind af Mein Kampf.

Q: Hvor mange ledende principper er der i NSDAP's 25-punktsmanifest?


A: Der er 25 ledende principper i NSDAP's 25-punktsmanifest.

Q: Hvad er NSDAP's 25-punktsmanifest i en vis forstand?


A: På en måde er NSDAP's 25-punktsmanifest en politisk trosbekendelse, der rekrutterer til bevægelsen og er egnet til at forene og svejse sammen dem, der er blevet rekrutteret.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3