Maryland-kampagnen (Antietam) 1862: Lees invasion og vendepunkt i Borgerkrigen
Maryland-kampagnen (Antietam) 1862 — Lees nordlige invasion, afgørende slag og vendepunkt i den amerikanske borgerkrig. Læs om strategi, konsekvenser og historisk betydning.
Maryland-kampagnen (4. september 1862-20. september 1862), også kaldet Antietam-kampagnen, var en serie af fire slag i West Virginia og Maryland, som blev indledt af den konfødererede general Robert E. Lee. Den blev betragtet som et af de vigtigste vendepunkter i borgerkrigen for Unionen. Målet var, at Lees hær skulle invadere de nordlige stater Maryland og Pennsylvania. På den måde kunne han true byerne Washington, D.C. og Baltimore. Ved en række afgørende sejre mente Lee, at Sydstaterne kunne opnå anerkendelse fra England og Frankrig og få dem til at støtte Sydstaternes sag. Håbet var, at hvis Lee sejrede, kunne det få Abraham Lincoln til at søge om fred.
Baggrund og mål
Efter sydstaternes sejr ved Andet Bull Run (August 1862) så general Robert E. Lee en mulighed for at flytte krigen væk fra krigstrætte dele af Virginia, skaffe forsyninger i de nordlige områder og tvinge de nordlige stater til politiske indrømmelser. En vigtig målsætning var desuden at påvirke opinionen i de europæiske magter England og Frankrig til at anerkende Konføderationen. Lee delte sin hær for at sikre linjerne og for at bekæmpe Unionens garnisoner ved bl.a. Harpers Ferry, samtidig med at dele af hæren rykkede ind i Maryland.
Kampagnens forløb — hovedbegivenheder
- Special Order 191: Den 13. september fandt Unionens efterretningsofficerer et tabt konfødereret ordre (kendt som "Special Order 191") som viste Lees styrkeopdeling. Overraskende nok kunne Uniongeneralen George B. McClellan omsætte denne viden til en offensiv, om end langsomt.
- Slaget ved South Mountain (14. september): Dette slag tvang Lee til at trække sine delte styrker tættere sammen og forsinke videre fremrykning.
- Kapitulationen ved Harpers Ferry (12.–15. september): Confederate styrker under Stonewall Jackson indtog Harpers Ferry og fangede omkring 12.000 unionstropper — et væsentligt, om end dyrt, taktisk punkt for Konføderationen.
- Slaget ved Antietam/Sharpsburg (17. september): Dette blev den største enkeltstående kampdag i hele krigen med ekstreme tabstal på begge sider og omtales ofte som den blodigste dag i amerikansk militærhistorie.
Slaget ved Antietam — kort overblik
Slaget fandt sted nær Antietam Creek tæt på byen Sharpsburg i Maryland. Unionens Army of the Potomac under general George B. McClellan angreb Lees Army of Northern Virginia. Kampen bestod af hårde og voldsomme angreb i sektorer som det nordlige slagmarker, slaget om Hagerstown Pike, kampen ved de berømte tre broer og det brutale frontalangreb i og ved en række gårde og skove. På trods af numerisk overtal for Unionen formåede McClellan ikke at udnytte sine fordele til et afgørende gennembrud.
Tabstal: Omtrent 22.000–23.000 dræbte, sårede eller savnede på en enkelt dag (Unionen tabte omkring 12.000, Konføderationen omkring 10.000), hvilket gjorde Antietam til den blodigste dag i amerikansk historie til dato.
Strategisk udfald og betydning
Taktisk set endte Antietam uden en klar sejrherre — Lee standholdt i løbet af dagen, men trak sig natten efter tilbage over Potomac-floden til Virginia. Strategisk blev det dog set som en Unionsejr, fordi Konføderationen måtte afbryde invasionen af nordstaterne og trække sig tilbage. Det forhindrede samtidig en umiddelbar konfødereret fremgang mod Washington, D.C. og afslørede, at Lee ikke kunne opnå den hurtige, afgørende sejr, han havde håbet på.
Politiske og diplomatiske konsekvenser var store: præsident Abraham Lincoln havde ventet på en Unionsejr for at kunne annoncere en større politisk forandring. Den 22. september 1862 udsendte han en præliminær Emancipationserklæring, som erklærede, at slaver i de oprørske stater ville blive frie fra 1. januar 1863, hvis disse stater ikke vendte tilbage til Unionen. Dette skiftede krigens mål til også at omfatte frigørelse af slaverne og mindskede chancerne for europæisk anerkendelse af Konføderationen.
Efterspil og konsekvenser for lederskab
Lee genvandt styrke i Virginia, men kampagnens fiasko med at sikre udenlandsk støtte eller presse Unionen politisk var et betydeligt strategisk nederlag. General McClellan blev kritiseret for tøven og manglende forfølgelse af de tilbagetrækkende konfødererede styrker; han blev senere afskediget i november 1862 af Lincoln, blandt andet på grund af hans forsigtige dispositioner trods de tilbageslag, Lee havde lidt.
Varig betydning
Maryland-kampagnen — og især slaget ved Antietam — markerede et vendepunkt i Borgerkrigen: den viste, at Konføderationen ikke var i stand til at gennembrud og få den udenlandske anerkendelse, som Lee havde håbet på, og den gav Lincoln mulighed for at føre krigen op på et højere, moralsk-politisk niveau gennem Emancipationserklæringen. Antietam står i historien som et eksempel på, hvordan taktiske kampe kan have vidtrækkende strategiske og politiske følger.
Kilder og videre læsning: For detaljer om slagets faglige dispositioner, brigade- og divisionstab, og øjenvidneberetninger kan man konsultere specialiseret litteratur om Antietam/Sharpsburg og kampagnen i september 1862.
Kort over Maryland-kampagnen i 1862 under den amerikanske borgerkrig
Baggrund
I løbet af sommeren 1862 var håbet i nord om, at oprøret nemt kunne nedkæmpes, hurtigt ved at svinde. I juli mislykkedes generalmajor George B. McClellans besejrede forsøg på at erobre Sydstaternes hovedstad Richmond i Virginia. I slutningen af august blev det andet slag ved Bull Run endnu en sejr for Konføderationen. Unionens hære trak sig tilbage til Washington, D.C. kun få kilometer derfra. I Vesten viste de konfødererede offensiver sig at være vellykkede. Dette var årsag til dårlig moral blandt Unionens hærs soldater.
Battles
Lee opdelte sin hær i det nordlige Virginia i fem mindre hære eller kolonner. Tre sendte han med general "Stonewall" Jackson for at angribe og holde Harpers Ferry. På denne måde kunne Jackson kontrollere Shenandoah-dalen.
Harpers Ferry (12.-15. september 1862)
Byen Harpers Ferry i Virginia (nu West Virginia) ligger ved sammenløbet af Potomac- og Shenandoah-floderne. Den er omgivet af høje klipper på tre sider, hvilket gør den næsten umulig at forsvare. Oberst Dixon S. Miles, Unionens øverstbefalende i Harpers Ferry, holdt de fleste tropper i nærheden af byen i stedet for at indtage kommandostillinger på de omkringliggende højdedrag. Jackson placerede artilleri på alle højderne og bombarderede garnisonen. Miles besluttede at overgive de mere end 12.000 mand. Da han diskuterede beslutningen med sine officerer, blev Miles ramt af en granat, der knuste hans venstre ben, et sår, der viste sig at være dødeligt. Jackson tog derefter Harper's Ferry i besiddelse, inden han sluttede sig til resten af Lees hær ved Sharpsburg, Han efterlod general A.P. Hills division ved garnisonen for at bevogte fangerne.
South Mountain (14. september 1862)
Denne skænderi fandt sted i Maryland. Mens størstedelen af Lees hær angreb Harpers Ferry, rykkede resten ind i Maryland med generalmajor George B. McClellans Army of the Potomac tæt i hælene på dem. Ved Frederick, Maryland indhentede unionshæren Lee, og kampene begyndte på South Mountain. Det var en naturlig formation, der adskilte Shenandoah- og Cumberland-dalene fra det østlige Maryland. Flere kampe blev udkæmpet den dag om besiddelsen af South Mountain. De konfødererede blev drevet tilbage med et stort antal tabte. McClellan kunne have ødelagt Lees hær, men han ventede og gav Lee tid til at omgruppere.
Antietam (16.-18. september 1862)
Slaget ved Antietam, også kaldet slaget ved Sharpsburg, var ikke blot den blodigste dag i den amerikanske borgerkrig, men også den blodigste dag i amerikansk historie. De fleste af kampene fandt sted den 17. september 1862 mellem Antietam Creek og byen Sharpsburg i Maryland. De begivenheder, der førte til slaget, var noget mærkelige. Tidligere var en kopi af ordre nr. 191 blevet brugt til at bundte en konfødereret officers cigarer. Den blev tabt og fundet af unionssoldater. De blev bragt til McClellan, som nu vidste præcis, hvad Lees slagplan var. En sydstatssympatisør fortalte imidlertid Lee, at McClellan havde en kopi af ordren. Så McClellans fordel var tabt. Fordi McClellan tog sig god tid efter slaget ved South Mountain, omgrupperede Lee sig omkring Sharpsburg. Kampene begyndte om morgenen den 16. Om aftenen var der stadig ingen klar vinder. Begge sider var stærkt blodige.
Shepherdstown (19.-20. september 1862)
Slaget, der også kaldes slaget ved Botelier's Ford, fandt sted i Jefferson County i West Virginia. Da Lees hær trak sig tilbage mod syd, indhentede unionstropper under generalmajor Fitz John Porters generalmajor Lees bagtrop. Mens tropperne stadig var ved at krydse Potomac, blev de angrebet af general William Pendletons konfødererede tropper. Dette afskræmte Unionens kommando fra at følge konføderationens tilbagetrækning yderligere.
Lidt over en måned senere fratog præsident Lincoln McClellan kommandoen for at have undladt at følge efter og ødelægge Lees hær. Generalmajor Ambrose E. Burnside overtog kommandoen over Army of the Potomac.
"Stonewall" Jackson
Jernbrigadens angreb nær Dunker Church, den 17. september 1862
Pickets skyder på den anden side af floden ved Shepherdstown
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Maryland-kampagnen?
A: Maryland-kampagnen, også kendt som Antietam-kampagnen, var en række af fire slag i West Virginia og Maryland, som blev indledt af den konfødererede general Robert E. Lee under borgerkrigen.
Spørgsmål: Hvad var målene med kampagnen?
Svar: Målet med kampagnen var, at Lees hær skulle invadere de nordlige stater Maryland og Pennsylvania for at true Washington, D.C. og Baltimore. Desuden håbede man, at hvis Lee opnåede afgørende sejre, kunne han opnå anerkendelse fra England og Frankrig, hvilket ville støtte Sydstaternes sag og muligvis få Abraham Lincoln til at søge om fred.
Spørgsmål: Hvornår fandt dette felttog sted?
Svar: Maryland-kampagnen fandt sted mellem den 4.-20. september 1862 under borgerkrigen.
Spørgsmål: Hvem tog initiativ til denne kampagne?
Svar: Denne kampagne blev indledt af den konfødererede general Robert E. Lee.
Sp: Hvor fandt denne kampagne sted?
A: Denne kampagne fandt sted i West Virginia og Maryland i begge nordlige stater samt i nærheden af Washington D.C., Baltimore og andre byer i disse områder.
Spørgsmål: Hvorfor indledte general Lee denne kampagne?
Svar: General Lee indledte denne kampagne i håb om, at han kunne opnå anerkendelse fra England og Frankrig, hvilket ville støtte Sydstaternes sag og muligvis få Abraham Lincoln til at søge om fred, hvis han opnåede afgørende sejre mod Unionens styrker under sin invasion i nordlige stater som Maryland og Pennsylvania .
Spørgsmål: Hvordan opfattede folk dette vigtige vendepunkt i historien?
A: Folk betragtede dette store vendepunkt i historien som en vigtig begivenhed, der potentielt kunne ændre, hvordan tingene udviklede sig under borgerkrigen på grund af dens potentielle resultater, hvis den lykkedes eller mislykkedes for begge involverede sider .
Søge