Maryland-kampagnen (4. september 1862-20. september 1862), også kaldet Antietam-kampagnen, var en serie af fire slag i West Virginia og Maryland, som blev indledt af den konfødererede general Robert E. Lee. Den blev betragtet som et af de vigtigste vendepunkter i borgerkrigen for Unionen. Målet var, at Lees hær skulle invadere de nordlige stater Maryland og Pennsylvania. På den måde kunne han true byerne Washington, D.C. og Baltimore. Ved en række afgørende sejre mente Lee, at Sydstaterne kunne opnå anerkendelse fra England og Frankrig og få dem til at støtte Sydstaternes sag. Håbet var, at hvis Lee sejrede, kunne det få Abraham Lincoln til at søge om fred.




 

Baggrund og mål

Efter sydstaternes sejr ved Andet Bull Run (August 1862) så general Robert E. Lee en mulighed for at flytte krigen væk fra krigstrætte dele af Virginia, skaffe forsyninger i de nordlige områder og tvinge de nordlige stater til politiske indrømmelser. En vigtig målsætning var desuden at påvirke opinionen i de europæiske magter England og Frankrig til at anerkende Konføderationen. Lee delte sin hær for at sikre linjerne og for at bekæmpe Unionens garnisoner ved bl.a. Harpers Ferry, samtidig med at dele af hæren rykkede ind i Maryland.

Kampagnens forløb — hovedbegivenheder

  • Special Order 191: Den 13. september fandt Unionens efterretningsofficerer et tabt konfødereret ordre (kendt som "Special Order 191") som viste Lees styrkeopdeling. Overraskende nok kunne Uniongeneralen George B. McClellan omsætte denne viden til en offensiv, om end langsomt.
  • Slaget ved South Mountain (14. september): Dette slag tvang Lee til at trække sine delte styrker tættere sammen og forsinke videre fremrykning.
  • Kapitulationen ved Harpers Ferry (12.–15. september): Confederate styrker under Stonewall Jackson indtog Harpers Ferry og fangede omkring 12.000 unionstropper — et væsentligt, om end dyrt, taktisk punkt for Konføderationen.
  • Slaget ved Antietam/Sharpsburg (17. september): Dette blev den største enkeltstående kampdag i hele krigen med ekstreme tabstal på begge sider og omtales ofte som den blodigste dag i amerikansk militærhistorie.

Slaget ved Antietam — kort overblik

Slaget fandt sted nær Antietam Creek tæt på byen Sharpsburg i Maryland. Unionens Army of the Potomac under general George B. McClellan angreb Lees Army of Northern Virginia. Kampen bestod af hårde og voldsomme angreb i sektorer som det nordlige slagmarker, slaget om Hagerstown Pike, kampen ved de berømte tre broer og det brutale frontalangreb i og ved en række gårde og skove. På trods af numerisk overtal for Unionen formåede McClellan ikke at udnytte sine fordele til et afgørende gennembrud.

Tabstal: Omtrent 22.000–23.000 dræbte, sårede eller savnede på en enkelt dag (Unionen tabte omkring 12.000, Konføderationen omkring 10.000), hvilket gjorde Antietam til den blodigste dag i amerikansk historie til dato.

Strategisk udfald og betydning

Taktisk set endte Antietam uden en klar sejrherre — Lee standholdt i løbet af dagen, men trak sig natten efter tilbage over Potomac-floden til Virginia. Strategisk blev det dog set som en Unionsejr, fordi Konføderationen måtte afbryde invasionen af nordstaterne og trække sig tilbage. Det forhindrede samtidig en umiddelbar konfødereret fremgang mod Washington, D.C. og afslørede, at Lee ikke kunne opnå den hurtige, afgørende sejr, han havde håbet på.

Politiske og diplomatiske konsekvenser var store: præsident Abraham Lincoln havde ventet på en Unionsejr for at kunne annoncere en større politisk forandring. Den 22. september 1862 udsendte han en præliminær Emancipationserklæring, som erklærede, at slaver i de oprørske stater ville blive frie fra 1. januar 1863, hvis disse stater ikke vendte tilbage til Unionen. Dette skiftede krigens mål til også at omfatte frigørelse af slaverne og mindskede chancerne for europæisk anerkendelse af Konføderationen.

Efterspil og konsekvenser for lederskab

Lee genvandt styrke i Virginia, men kampagnens fiasko med at sikre udenlandsk støtte eller presse Unionen politisk var et betydeligt strategisk nederlag. General McClellan blev kritiseret for tøven og manglende forfølgelse af de tilbagetrækkende konfødererede styrker; han blev senere afskediget i november 1862 af Lincoln, blandt andet på grund af hans forsigtige dispositioner trods de tilbageslag, Lee havde lidt.

Varig betydning

Maryland-kampagnen — og især slaget ved Antietam — markerede et vendepunkt i Borgerkrigen: den viste, at Konføderationen ikke var i stand til at gennembrud og få den udenlandske anerkendelse, som Lee havde håbet på, og den gav Lincoln mulighed for at føre krigen op på et højere, moralsk-politisk niveau gennem Emancipationserklæringen. Antietam står i historien som et eksempel på, hvordan taktiske kampe kan have vidtrækkende strategiske og politiske følger.

Kilder og videre læsning: For detaljer om slagets faglige dispositioner, brigade- og divisionstab, og øjenvidneberetninger kan man konsultere specialiseret litteratur om Antietam/Sharpsburg og kampagnen i september 1862.