MG 42: Nazitysklands berømte maskingevær — historie og tekniske fakta
MG 42: Historien om Nazitysklands legendariske maskingevær—tekniske fakta, drift, eftermæle og hvordan det formede moderne maskingeværer.
MG 42 (forkortet fra tysk: Maschinengewehr 42, eller "maskingevær 42") var et maskingevær til generelle formål, udviklet og produceret i Nazityskland og taget i brug af Wehrmacht i 1942. MG 42 blev anvendt parallelt med — og ofte som erstatning for — MG 34 i de tyske væbnede styrker og forblev i produktion og tjeneste gennem krigens sidste år.
Design og funktion
MG 42 var designet med fokus på enkelhed, hurtig produktion og driftssikkerhed. Konstruktionen brugte i høj grad pressede og stansede ståldele, hvilket gjorde den billigere og hurtigere at fremstille sammenlignet med MG 34. Mekanisk fungerer MG 42 som et kort-rekylerende, roller-låst system (roller-locked short-recoil), og mekanikken blev forenklet for at sikre robust drift under hårde forhold.
Et af de mest iøjnefaldende kendetegn var den meget høje skudhastighed, typisk omkring 1.200–1.500 skud/min, hvilket gav et karakteristisk, sav-lignende lyd — derfor kaldenavnet "Hitlersäge" ("Hitlers sav"). Den høje skudhastighed gjorde MG 42 særligt effektiv til at levere stor ildkraft ved afbrydelses- og undertrykkelsesild, men førte også til stort ammunitionforbrug og hyppige lodeskift.
MG 42 fik sit ammunition fra et bælte (ikke disintegrerende gurt), og løbet var udformet til at kunne udskiftes hurtigt ved ophedning. Med en bærbar håndtag på løbet kunne man skifte på få sekunder, hvilket var nødvendigt ved længerevarende ildgivning. Våbnet kunne anvendes fra bipod som infanterimaskingevær eller monteres på Lafette-tripod for vedvarende ild og bedre sigtemidler, herunder AA-brug.
Tekniske fakta (udvalgte)
- Kaliber: 7,92×57 mm Mauser
- Operation: Kort-rekyl, roller-låst (roller-locked short-recoil)
- Skudhastighed: ca. 1.200–1.500 skud/min (afhængig af variant og tilstand)
- Vægt: ca. 11,5–12 kg (afhængig af konfiguration, uden tripod)
- Samlet længde: ca. 1.220 mm
- Løbslængde: ca. 533 mm
- Muzzle velocity: omkring 750–780 m/s (afhængigt af ammunitionstype)
- Fodring: Metal/gurter (ikke-disintegrerende bælter), varierende længde
- Brug: Infanteri ved bipod, som maskinkanon fra tripod, monteret i køretøjer og til luftforsvar
Tjenestehistorie og brug
MG 42 blev hurtigt værdsat af tyske enheder for sin pålidelighed, enkle betjening og høje ildkraft. Den blev brugt i stort set alle teatre, hvor tyske styrker kæmpede, fra Østfronten til Vestfronten og i Nordafrika. Den høje ildhastighed gjorde den effektiv til både offensiv og defensiv undertrykkelsesild, men den afslørede også skyttens position på grund af den karakteristiske lyd og det store ammunitionforbrug.
Efter Nazitysklands kapitulation blev MG 42-designen videreført og modificeret i flere lande. Den tyske efterkrigsversion blev først kendt som MG1 (MG 42/59) og videreudviklet til MG 3, som blev omkalibreret til 7,62×51 mm NATO. Derudover inspirerede eller lånte flere udenlandske våbendesign elementer fra MG 42: den schweiziske MG 51, SIG MG 710-3, den østrigske MG 74 og den spanske 5,56 mm Ameli light machine gun er alle påvirket af MG 42s konstruktion. M60 og den belgiske MAG kopierede også visse funktioner eller løsninger.
Fordele og ulemper
Fordele: robust og pålideligt design; hurtig og økonomisk produktion; ekstrem ildkraft og effektiv undertrykkelsesild; hurtig tøndeskift.
Ulemper: meget højt ammunitionforbrug; kraftig varmeudvikling i tønden ved længere skudserier; den høje skudhastighed gjorde logistik og ammunitionstilførsel mere krævende, og den karakteristiske lyd kunne afsløre positionen.
Arv
MG 42's konstruktion har haft stor indflydelse på efterkrigstidens maskingeværer. Dens kombination af enkel fremstillingsmetode, pålidelighed og effektiv ildkraft gjorde den til et af de mest indflydelsesrige maskingeværer i det 20. århundrede. Varianter og direkte efterkommere som MG 3 er fortsat i tjeneste i flere lande, og principper fra MG 42 genkendes i mange senere designs.
Historie
Udvikling
I løbet af 1930'erne begyndte den tyske hær at bruge MG 34. MG 34 blev anset for at være det første maskingevær til generelle formål. MG 34 havde et løb, der hurtigt kunne udskiftes. Den var også i stand til at skyde fra store magasiner eller fra et bælte. Det betød, at MG 34 kunne skyde i meget længere tid end våben som Browning Automatic Rifle, den japanske Type 11, den britiske Bren og den franske Châtellerault LMG. Den var også meget lettere end våben som Vickers-maskinpistolen og M1917 Browning-maskinpistolen. MG 34 var også meget udskiftelig. Den kunne skyde fra et bælte og et tromlemagasin. Den kunne også affyres fra stativer eller fra pansrede køretøjer. Den blev endda et af Luftwaffes vigtigste forsvarsvåben som MG 81. Den blev også brugt som en anden kanon på kampvogne som MG 34 Panzerlauf. MG 34 havde dog nogle problemer. Et eksempel på dette er, at MG 34 let gik i stykker, hvis den fik støv på sig. Den var også ret dyr at fremstille. MG 34S blev lavet som en forbedring af designet.
For at løse disse problemer blev der udskrevet en konkurrence for at finde en erstatning for MG 34. Tre firmaer blev bedt om at designe denne erstatning. Disse var: Metall und Lackierwarenfabrik Johannes Großfuß AG, Rheinmetall-Borsig og Stübgen. Großfuß AG's design viste sig at være det bedste. Mærkeligt nok fremstillede Großfuß ikke våben. De fremstillede mest lanterner af metal. Ernst Grunow var en af de ledende konstruktionsingeniører hos Großfuß. Han vidste ikke noget om maskingeværer, da han fik at vide, at han skulle deltage i projektet. Men han vidste en masse om de maskiner, der blev brugt til at fremstille mange af et produkt (masseproduktion). Grunow tog på et kursus for maskingeværskytter i hæren for at få mere forståelse for maskingeværer. Han spurgte også nogle soldater om oplysninger. Derefter brugte han nogle af de idéer, som Mauser havde brugt, og tilføjede nogle funktioner, som han havde lært om ved at tale med hærens maskingeværskytter og om ting, der skete tidligt under Anden Verdenskrig. Det nye design, MG 42, var meget nemmere at bygge. Det tog 75 timer at fremstille den nye pistol. MG 34 tog derimod 150 timer. Den nye kanon kostede 250 RM. Men MG 34 kostede 327 RM. MG 42 var også fremstillet af stemplet metal. Det gjorde den lettere at fremstille end andre maskingeværer.
Denne pistol endte med at blive kaldt MG 39. Den lignede generelt MG 34. For skytten var den eneste store ændring, at den ikke længere kunne affyres fra tromlemagasiner. Det betød, at våbnet skulle affyre fra et bælte eller fra et tromleformet magasin, der var fastgjort på siden af våbnet og havde et bælte indeni.
Våbenet blev officielt taget i brug. Våbenet begyndte at blive fremstillet i 1942 som MG 42. Großfuß, Mauser-Werke, Gustloff-Werke og nogle andre fik kontrakter om at fremstille MG 42.
Servicehistorik
MG 42 havde en meget høj skudhastighed. Den kunne affyre omkring 1.200 skud i minuttet. Det var dobbelt så hurtigt som den britiske Vickers-maskinkanon og den amerikanske Browning. Soldaterne var så bange for MG 42'eren, at den amerikanske hær lavede træningsfilm for at hjælpe soldaterne med at håndtere frygten for at skulle møde MG 42'eren i kamp. Med en så høj hastighed kan det menneskelige øre ikke let høre lyden af en enkelt kugle, der affyres. Det betød, at pistolen lavede en lyd, der lignede "rrrrp". De allierede soldater gav MG 42 tilnavnet "Hitlers brumsave".
Når MG 42 blev affyret i lang tid, brugte den meget ammunition. Derfor ville en tysk MG 42-skytte normalt kun affyre våbnet i korte skud.
På grund af den måde, hvorpå løbet blev ændret, kunne MG 42 ikke bruges på tyske kampvogne under Anden Verdenskrig. Den kunne dog bruges på én kampvogn. Denne kampvogn blev kaldt Jagdpanzer IV.
Under Anden Verdenskrig havde alle tyske maskingeværgrupper en MG 42.
En tysk SS-soldat med en MG 42, Frankrig, 1944.
Fallschirmjäger forsvarer Monte Cassino.
Brug
MG 42 vejede 11,8 kg. Det var lettere end MG 34.
MG 42 havde normalt en besætning på seks mand. Disse personer var: kanonchefen (den person, der fortalte nr. 1, hvad han skulle gøre med kanonen), nr. 1, der bar og affyrede kanonen, nr. 2, der bar stativet, og nr. 3, 4 og 5, der bar ammunition, ekstra løb og værktøj til at grave skyttehuller i jorden. Dette store hold blev ofte reduceret til kun tre personer: skytten, laderen (som fyldte ammunition i våbnet og bar tønderne) og spotteren (den person, som udså mål, som skytten skulle skyde på). Gruppens leder og hans assistent fik MP-40 maskinpistoler.
MG 42 blev brugt på næsten alle tyske pansrede køretøjer. I kamp kunne geværløbet udskiftes på få sekunder.
MG 42 var også meget holdbar. Det eneste, der var nødvendigt for at holde våbnet funktionsdygtigt, var lidt olie. MG 42 kunne tabes i mudder eller vand og stadig fungere.
Mange tyske geværskytter havde til opgave at støtte maskingeværet. Hvis MG 42'eren og dens besætning bevægede sig, dækkede skytterne dem for at holde dem i sikkerhed. Når besætningen opstillede MG 42'eren, gravede skytterne huller i jorden, som MG 42-besætningen kunne sidde i. Mens MG 42'eren affyrede, bar skytterne ammunition til skytterne.
En MG 42, der blev brugt i en kamp, brugte normalt 3.000 patroner om dagen.
En MG 42 på et stativ.
Design
MG 42 affyrer 7,92 mm-patroner med bæltetilførsel fra en åben bolt.
MG 42 kan kun affyres fuldautomatisk. Enkelte skud er meget vanskelige, selv for folk, der har erfaring med MG 42. Dette skyldes våbnets høje skudhastighed.
MG 42-løbet kan hurtigt udskiftes. Den har en anordning i løbet for at gøre dette lettere. Denne funktion svarer til Thompson Light Rifle.
Forskellige typer af MG 42
MG 45
I 1944 var Det Tredje Rige ved at komme til at mangle materialer. Dette fik dem til at udvikle MG 45 (eller MG 42V). Den havde en endnu højere skudhastighed og var lettere at fremstille.
T24-maskinkanon
Det amerikanske militær forsøgte at kopiere MG 42 under krigen. De mente, at den kunne være en mulig erstatning for Browning Automatic Rifle og M1919A4 til fodfolk. Saginaw Steering Gear lavede en prototype og kaldte den T24-maskinpistolen. Man indså imidlertid, at den .30-06 patron, som pistolen skulle affyre, måske var for lang. Der var også et designproblem med prototypen. Disse problemer betød, at projektet blev afsluttet.
M53
Jugoslavien byggede MG 42 i Zavodi Crvena Zastava-firmaet som M53-maskinpistol. De gjorde dette under licens. Denne pistol affyrede stadig 7,92 x 57 mm Mauser-patronen. Ved at gøre dette var M53 næsten en nøjagtig kopi af den tyske MG 42. Den eneste store forskel er, at skudhastigheden er lavere end i MG 42. Nogle M53'ere blev sendt til Irak i 1980'erne. De blev også brugt meget under begge Golfkrige. M53 var kendt under kælenavnet Šarac.
MG 3
Beretta MG 42/59 var blot MG 42 med nogle små ændringer. Den anvendes stadig af den italienske hær. Rheinmetall MG 3 er også bare MG 42 med nogle ændringer. MG 3 anvendes af de tyske væbnede styrker (Bundeswehr).
MG 74
Den sidste type MG 42 kaldes MG 74. Den blev udviklet i Østrig. Den har været det østrigske militærs vigtigste maskingevær siden 1974.
Mange forskellige slags MG 42.
En MG 74, der blev brugt af den østrigske forbundshær.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er MG 42?
A: MG 42 er et maskingevær til generelle formål, som blev udviklet i Nazityskland og blev udbredt i Wehrmacht i 1942.
Q: Hvordan var MG 42 sammenlignet med MG 34?
A: MG 42 blev nogle gange brugt som erstatning for MG 34, men begge våben blev fremstillet og brugt indtil krigens slutning. MG 42 var kendt for at være pålidelig, enkel og nem at bruge, og den havde en meget højere skudhastighed.
Q: Hvorfor kaldte tyskerne MG 42 for "Hitlersäge"?
A: Tyskerne kaldte MG 42 for "Hitlersäge" eller "Hitlers sav" på grund af dens meget høje skudhastighed.
Q: Hvilke andre automatiske våbendesigns havde samme ildkraft som MG 42?
A: Andre automatiske våbendesigns med samme ildkraft som MG 42 inkluderer den franske Darne, den ungarske Gebauer, den russiske 7,62 mm ShKAS og det britiske Vickers K maskingevær.
Q: Hvad fik MG 42 til at skille sig ud fra disse andre våben?
A: MG 42 kunne skyde i længere tid end de andre våben, fordi den fik sin ammunition fra et bælte, og fordi løbet var let at udskifte.
Q: Hvilke nye våben blev skabt ud fra MG 42, efter at Nazityskland overgav sig?
A: MG1 (MG 42/59) var næsten nøjagtig den samme som MG 42, og den blev grundlaget for MG1A3 og til sidst MG 3. Andre våben designet ud fra MG 42 inkluderer den schweiziske MG 51, SIG MG 710-3, østrigske MG 74 og det spanske 5,56 mm Ameli lette maskingevær. M60 og belgiske MAG kopierede også nogle funktioner.
Q: Var MG 42 stadig i brug efter krigen?
A: Ja, MG 42 blev stadig brugt af mange væbnede grupper efter krigen.
Søge