Dixon Stansbury Miles — unionsofficer og Harpers Ferry-kommandant (1804–1862)
Dixon Stansbury Miles — unionsofficer og Harpers Ferry-kommandant, ledte ved Bull Run, såret og død 1862; en dramatisk skæbne i den amerikanske borgerkrig.
Dixon Stansbury Miles (4. maj 1804-16. september 1862) var en officer i Unionens hær under den amerikanske borgerkrig. Han havde kommandoen over en division i det første slag ved Bull Run. Han var chef for det føderale arsenal i Harpers Ferry under slaget ved Harpers Ferry. Han døde af granatsplintersår dagen efter, at unionsgarnisonen overgav sig.
Tidlig karriere og forberedelse til krig
Dixon S. Miles havde en lang karriere i den regulære hær før borgerkrigen og tjenestgjorde i forskellige administrative og befæstningsmæssige stillinger. Som mange officerer fra denne generation havde han erfaring fra tjeneste i fredstidens garnisoner, instruktion og forsyningsopgaver, hvilket gjorde ham til en erfaren men også traditionsbundet leder, da krigen brød ud.
Rolle ved Første Bull Run
Under det første store slag ved Bull Run (også kaldt First Manassas) i juli 1861 havde Miles kommandoen over en division i Unionens feltstyrker. Slaget var et tidligt, kaotisk møde mellem unions- og konfødererede styrker, og oplevelsen derfra prægede mange af de officerer, der senere kom til at få større opgaver under krigen. Miles' indsats i dette slag indgik i hans videre forfremmelser og betroede poster.
Harpers Ferry — belejring, kapitulation og død
I september 1862 var Miles udnævnt til chef for det føderale arsenal og den tilhørende garnison i Harpers Ferry. Under general Robert E. Lees Maryland-kampagne blev Harpers Ferry belejret af konfødererede styrker, ledet af blandt andre general Thomas "Stonewall" Jackson. Belejringen udstillede flere taktiske problemer: de omliggende højder (som Maryland Heights, Bolivar Heights og Loudoun Heights) gav fjenden en dominerende position, og kritikere har påpeget, at garnisonen ikke i tilstrækkelig grad kontrollerede eller forsvarede disse nøglepositioner.
Efter intensiv beskydning og indespærring besluttede Miles at overgive garnisonen den 15. september 1862. Under kampen blev han ramt af splinter fra en fjendtlig granat og døde af sine kvæstelser den følgende dag, 16. september. Overgivelsen medførte tilfangetagelsen af en stor unionsstyrke og regnes som en af de største kapitulationer af unionsstyrker under krigen. Fangenskabet på Harpers Ferry frigav samtidig konfødererede tropper, som senere kunne deltage i kampene ved Antietam/Sharpsburg.
Eftermæle og vurdering
Miles' indsats ved Harpers Ferry har været genstand for skarp kritik og løbende historisk debat. Nogle samtidige og eftertidige kritikere fremhævede dårlige dispositioner, især manglende sikring af de omgivende højder, som direkte årsager til kapitulationen. Der har også været anklager om, at Miles ikke opførte sig tilfredsstillende under belejringen, men sådanne påstande er omdiskuterede og behandles forskelligt af historikere. Generelt har hans ry lidt under den katastrofale afslutning i Harpers Ferry, og hans død kort efter kapitulationen lukker kapitlet om en officer, hvis lange forudgående karriere blev overskygget af en enkelt, omstridt begivenhed.
Historisk vurdering forsøger at balancere Miles' mangeårige tjeneste i den regulære hær med de konkrete fejltrin i september 1862 og samtidig sætte dem ind i den større kontekst af militære udfordringer, efterretninger og kommandoindsigt under krigens bevægede år.
Amerikansk oberst Dixon S. Miles
Tidlig karriere
Miles blev født i Baltimore, Maryland den 4. maj 1804. Han var kadet ved United States Military Academy i West Point fra den 24. juni 1819 til den 1. juli 1824. Han blev udnævnt til brevet second lieutenant i 7th Infantry Regiment. Ni år senere blev Miles forfremmet til premierløjtnant i 1833 og til kaptajn i 1836. Han tjente som assisterende kvartermester fra den 16. januar 1839 til den 30. september 1845. I 1846 tjente han i den mexicansk-amerikanske krig. Ved belejringen af Fort Texas blev han citeret for tapperhed og "fortjenstfuld opførsel" i forsvaret af Fort Texas og blev forfremmet til major.
Borgerkrig
Miles havde opnået rang af oberst i 1859. Han var udstationeret på Fort Leavenworth i Kansas, da borgerkrigen begyndte. Han blev sendt til Virginia og fik kommandoen over en infanteribrigade under generalmajor Robert Patterson. Derefter fik han kommandoen over en division under brigadegeneral Irvin McDowell. Han var med i det første slag ved Bull Run, men hans division blev holdt i reserve. Han blev derefter beskyldt for at være beruset under slaget. Der blev afholdt en undersøgelsesdomstol, og han blev fundet skyldig. Der blev ikke afholdt en krigsret. Men Miles fik ikke en ny kommando før marts 1862.
Harpers Ferry
Da han blev tildelt Harpers Ferry Armory, var han 58 år gammel; den ældste oberst i Unionens hær. Miles ankom for at overtage kommandoen i foråret 1862. I 1861 var våbenhuset blevet brændt af konfødererede. Byens resterende huse, møller og kirker fungerede som hospitaler, kaserner og stalde. Det meste af befolkningen var væk. Men den var stadig en vigtig forsyningsbase for Unionen. I september 1862 havde Miles 14.000 mænd i Harpers Ferry. Den 12. september 1862 ankom brigadegeneral Julius White. Men da han ikke havde nogen militær erfaring, beholdt oberst Miles kommandoen. Den 5. september havde Miles fået meget specifikke ordrer fra sin overordnede, generalmajor John E. Wool: "I vil ikke forlade Harpers Ferry uden at forsvare den til det yderste". Som om beskeden ikke var specifik nok, sendte Wool endnu en besked, hvor han sagde: "Der må ikke blive tale om at opgive en post, og skyd den første mand, der kommer på den tanke". Miles sendte et telegram tilbage og sagde, at han var klar til at modtage dem. Men af en eller anden grund insisterede Miles på at holde de fleste af tropperne i nærheden af byen i stedet for at indtage kommandostillinger på de omkringliggende højder.
Da den konfødererede general Robert E. Lee rykkede nordpå i sin Maryland-kampagne i 1862, delte han sine styrker. Lee sendte generalmajor (CSA) Thomas J. "Stonewall" Jackson ud for at indtage og holde Harpers Ferry. Hans tropper fandt højderne ubevogtede og placerede artilleri i en position til at bombardere byen. Tidligt den 15. september samlede Miles sine officerer. De var omringet og var næsten løbet tør for ammunition. Omkring kl. 9.00 om morgenen hejste unionstropperne hvide flag som tegn på deres overgivelse. Få minutter senere eksploderede en konfødereret granat og sårede Miles dødeligt. Han døde den næste dag. General White, der var næstkommanderende, arrangerede overgivelsen. Det var den største tilfangetagelse af unionssoldater under krigen. Jackson erobrede over 12.700 mand, 13.000 våben og 47 artilleripjecer. Miles fik skylden for overgivelsen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Dixon S. Miles?
A: Dixon S. Miles var officer i unionshæren under den amerikanske borgerkrig.
Q: Hvilket slag havde Dixon S. Miles kommandoen over en division i?
A: Dixon S. Miles havde kommandoen over en division i det første slag ved Bull Run.
Q: Hvad var Dixon S. Miles' rolle under slaget ved Harpers Ferry?
A: Dixon S. Miles var kommandant for det føderale arsenal i Harpers Ferry under slaget ved Harpers Ferry.
Q: Hvordan døde Dixon S. Miles?
A: Dixon S. Miles døde af granatsplinter.
Q: Hvornår døde Dixon S. Miles?
A: Dixon S. Miles døde den 16. september 1862.
Q: Hvad skete der dagen efter, at unionsgarnisonen overgav sig i slaget ved Harpers Ferry?
A: Dagen efter at unionsgarnisonen overgav sig i slaget ved Harpers Ferry, døde Dixon S. Miles af granatsplintersår.
Q: Hvad var årsagen til Dixon S. Miles' død?
A: Dixon S. Miles døde af granatsplinter, som han blev såret af under slaget ved Harpers Ferry.
Søge