Dixon S. Miles

Tidlig karriere

Miles blev født i Baltimore, Maryland den 4. maj 1804. Han var kadet ved United States Military Academy i West Point fra den 24. juni 1819 til den 1. juli 1824. Han blev udnævnt til brevet second lieutenant i 7th Infantry Regiment. Ni år senere blev Miles forfremmet til premierløjtnant i 1833 og til kaptajn i 1836. Han tjente som assisterende kvartermester fra den 16. januar 1839 til den 30. september 1845. I 1846 tjente han i den mexicansk-amerikanske krig. Ved belejringen af Fort Texas blev han citeret for tapperhed og "fortjenstfuld opførsel" i forsvaret af Fort Texas og blev forfremmet til major.

Borgerkrig

Miles havde opnået rang af oberst i 1859. Han var udstationeret på Fort Leavenworth i Kansas, da borgerkrigen begyndte. Han blev sendt til Virginia og fik kommandoen over en infanteribrigade under generalmajor Robert Patterson. Derefter fik han kommandoen over en division under brigadegeneral Irvin McDowell. Han var med i det første slag ved Bull Run, men hans division blev holdt i reserve. Han blev derefter beskyldt for at være beruset under slaget. Der blev afholdt en undersøgelsesdomstol, og han blev fundet skyldig. Der blev ikke afholdt en krigsret. Men Miles fik ikke en ny kommando før marts 1862.

Harpers Ferry

Da han blev tildelt Harpers Ferry Armory, var han 58 år gammel; den ældste oberst i Unionens hær. Miles ankom for at overtage kommandoen i foråret 1862. I 1861 var våbenhuset blevet brændt af konfødererede. Byens resterende huse, møller og kirker fungerede som hospitaler, kaserner og stalde. Det meste af befolkningen var væk. Men den var stadig en vigtig forsyningsbase for Unionen. I september 1862 havde Miles 14.000 mænd i Harpers Ferry. Den 12. september 1862 ankom brigadegeneral Julius White. Men da han ikke havde nogen militær erfaring, beholdt oberst Miles kommandoen. Den 5. september havde Miles fået meget specifikke ordrer fra sin overordnede, generalmajor John E. Wool: "I vil ikke forlade Harpers Ferry uden at forsvare den til det yderste". Som om beskeden ikke var specifik nok, sendte Wool endnu en besked, hvor han sagde: "Der må ikke blive tale om at opgive en post, og skyd den første mand, der kommer på den tanke". Miles sendte et telegram tilbage og sagde, at han var klar til at modtage dem. Men af en eller anden grund insisterede Miles på at holde de fleste af tropperne i nærheden af byen i stedet for at indtage kommandostillinger på de omkringliggende højder.

Da den konfødererede general Robert E. Lee rykkede nordpå i sin Maryland-kampagne i 1862, delte han sine styrker. Lee sendte generalmajor (CSA) Thomas J. "Stonewall" Jackson ud for at indtage og holde Harpers Ferry. Hans tropper fandt højderne ubevogtede og placerede artilleri i en position til at bombardere byen. Tidligt den 15. september samlede Miles sine officerer. De var omringet og var næsten løbet tør for ammunition. Omkring kl. 9.00 om morgenen hejste unionstropperne hvide flag som tegn på deres overgivelse. Få minutter senere eksploderede en konfødereret granat og sårede Miles dødeligt. Han døde den næste dag. General White, der var næstkommanderende, arrangerede overgivelsen. Det var den største tilfangetagelse af unionssoldater under krigen. Jackson erobrede over 12.700 mand, 13.000 våben og 47 artilleripjecer. Miles fik skylden for overgivelsen.