AH-64 Apache: Angrebshelikopterens historie, våben og specifikationer
Opdag AH-64 Apache: historie, våben, teknologi og tekniske specifikationer på denne ikoniske angrebshelikopter — detaljer om Hellfire, 30 mm kanon og ydeevne.
AH-64 Apache er en angrebshelikopter, der fløj første gang i 1975 og er blevet produceret siden 1984. Den blev designet af Hughes Helicopters, men det blev senere McDonnell Douglas, som senere blev Boeing. Den er designet til at angribe ting på jorden for at hjælpe soldater. For at gøre dette kan den bære 16 AGM-114 Hellfire-missiler sammen med raketkapsler og en 30 mm kædekanon, der kan affyre 625 skud pr. minut. Den kan bære 1.200 kugler. Den kan også bære missiler som AIM-9 Sidewinder til at skyde ting ned i luften, hvis den bliver angrebet af jagerfly eller andre helikoptere.
Historie og udvikling
AH-64 udvikledes i 1970'erne som et svar på behovet for en avanceret, pansret angrebshelikopter med stor ildkraft og gode nat- og missionssensorer. Efter prototype- og testfaser i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne gik serien i produktion i midten af 1980'erne. Produktion og udvikling blev videreført, da Hughes blev overtaget af McDonnell Douglas, og senere da McDonnell Douglas blev en del af Boeing.
Platformen er løbende opdateret i flere varianter: de tidlige AH-64A, derefter AH-64D (ofte kaldet "Longbow" på grund af det firekantede pulsradar-målsporing-system), og den nyeste AH-64E (tidligere betegnet AH-64D Block III) med forbedrede motorer, avionik, databåndbredde og evne til at samarbejde med ubemandede luftfartøjer. Mange ældre helikoptere er blevet opgraderet i retrofit-programmer for at opnå moderne kapabiliteter.
Våben, sensorer og missionstyper
- Hovedbestykning: M230 30 mm kædekanon monteret under næsen; typisk ammunition ombord omkring 1.200 skud og en ildhastighed på ~625 skud/min.
- Antitank- og præcisionsvåben: AGM-114 Hellfire i op til 16 luft-til-jord-opsætninger, med forskellige varianter af ledning, laser- eller radarstyring.
- Raketter: 2,75" Hydra-70 raketkapsler i forskellige konfigurationer til undertrykkelse af infanteri og let pansrede mål.
- Luft-forsvar som selvforsvar: Nogle varianter kan integrere luft-til-luft-missiler som AIM-9 Sidewinder til forsvar mod fjendtlige fly eller helikoptere.
- Sensorsæt: TADS/PNVS (Target Acquisition and Designation Sight / Pilot Night Vision Sensor), elektro-optiske/termiske kameraer, laserpejler/designator og på Longbow-versioner et pulsradar (AN/APG-78) som øger målsøgnings- og ildlederkapaciteten i dårligt vejr eller bag terræn.
Specifikationer (typiske og omtrentlige tal)
- Besætning: 2 (pilot og co-pilot/gunner) i tandem-sæder.
- Længde: cirka 17–18 meter (inkl. rotor).
- Rotor diameter: omkring 14–15 meter.
- Højde: cirka 3,5–4 meter.
- Max startvægt: i størrelsesordenen 10–11 ton, afhængig af variant og belastning.
- Hastighed: topfart omkring 280–300 km/t, marsjfart typisk lavere afhængig af last og opgave.
- Rækkevidde: operationel rækkevidde varierer meget med last og brændstof; kamp-radius er typisk nogle hundrede kilometer afhængig af missionstype.
Besætning, overlevelsesevne og pålidelighed
AH-64 er designet med overlevelse for øje: tandemcockpit med pansring omkring besætningen, selvforseglende brændstoftanke, redundante systemer (elektrisk/hydraulisk) og skudbestandige rotorblade/bærearme på nyere modeller. Kabinen og sæder er udformet for at være crashworthy. Helikopteren har også defensive aids såsom radarvarslere, missilvarsling og chaff/flare-dispensere for at øge chancerne i fjendtlig ild.
Tjeneste, brug og indsættelser
AH-64 er hovedkøretøjet til angrebshelikoptere i det amerikanske forsvar og er også udbredt hos mange allierede. Den har været flittigt brugt i konflikter som Golfkrigen, operationer i Irak og Afghanistan, og i andre regionale konflikter, hvor dens kombination af nattesyn, præcisionsvåben og overlevelsesevne har gjort den til en vigtig platform for nærstøtte, anti-pansring og rekognoscering.
Brugere omfatter USA og en række udenlandske operatører — både NATO-lande og andre allierede — som løbende opgraderer deres flåder for at bevare relevans mod moderne trusler.
Afsluttende bemærkning
AH-64 Apache er en fleksibel og kraftfuld angrebsplatform, som gennem flere generationer er blevet videreudviklet for at møde ændrede krav til præcision, situational awareness og netværksdelt operation. Nye systemer og opgraderinger holder helikopteren relevant i nutidens og fremtidens konfliktscenarier.
En AH-64
Missiler og raketter på en AH-64
AH-64's kanon
Detaljer om AH-64
AH-64 er 14,97 meter lang, 5,23 meter bred og 4,95 meter høj. Uden alting vejer den 11.799 pund (5.352 kg). Fuldt vejer den 10 107 kg (22 282 pund). Den drives af 2 General Electric T700-GE-701C-motorer. Den kan flyve 261 kilometer i timen (162 miles i timen), kan flyve 1.900 kilometer uden at tanke op, kan flyve 2.889 meter højt og kan stige 736 meter i minuttet (2.415 fod i minuttet).
AH-64's brugere
AH-64 har været anvendt af USA. Den blev første gang brugt i Operation Just Cause. Den er også blevet anvendt af Israel, Japan, Nederlandene, Det Forenede Kongerige, Kuwait, Grækenland, Egypten, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Singapore.
Koncept og bygningshistorie
Behovet for en ny og meget sikker helikopter blev først mærket i begyndelsen af 1990'erne. Den store militære magt, den britiske hær, identificerede dette behov, og i februar 1993 fik de opfyldt behovet med en indkaldelse af bud på design, konstruktion og afprøvning af det nye koncept.
Blandt de bydende virksomheder var: Boeing og Sikorsky med RAH-66 Comanche, Agusta med A129 Mangusta, British Aerospace og Eurocopter med Tiger, GEC Marconi og Bell Helicopter med Cobra Venom samt Westland og McDonnell Douglas med AH-64 Apache. Afgørelsen blev truffet senere i juli 2005, og den vindende flyproducent blev Westland og McDonnell Douglas med Apache. Et år senere i 2006 underskrev slæbeparterne en kontrakt om 67 helikoptere. På den måde begyndte æraen med WAH-64D Apache.
De 67 WAH-64D Apache-angrebshelikoptere blev bygget af de fusionerede selskaber Boeing og McDonnell Douglas (1997) og Westland mellem 1999 og 2004. Det første fly blev bygget af Boeing og leveret til hæren i marts 1999, efterfulgt af Westland, som byggede deres første fly i 2000 og leverede det i juli 2000. Det sidste fly blev bygget og leveret i juli 2004. .
Søge