Army of the Potomac
Army of the Potomac var den vigtigste EU-hær i den østlige del af den amerikanske borgerkrig fra 1861 til 1865. Hæren var også kendt som Mr. Lincolns hær på grund af præsident Abraham Lincolns tætte involvering i den. Den havde to missioner. Den første var at beskytte Washington, D.C. Den anden mission var at besejre den konfødererede hær i det nordlige Virginia. De generaler, der ledede Army of the Potomac, er fortsat nogle af de mest kontroversielle militære ledere i historien. Under Irvin McDowell, George McClellan, Joseph Hooker og George G. Meade havde hæren flere nederlag end sejre.
Lederne af Potomac-hæren, 1862
Historie
Army of the Potomac blev dannet, da præsident Lincoln indkaldte 75.000 militsfolk fra de nordlige stater. Det var blot en dag efter, at garnisonen i Fort Sumter havde overgivet sig til de konfødererede styrker. Disse enheder skulle tjene i 90 dage, og hver stats guvernør fik en kvote. På det tidspunkt var 90 dage den maksimale tid, som militsenheder kunne tjene i henhold til Militia Act of 1795. I 1861 havde den regulære amerikanske hær kun 16.367 officerer og mænd. De var organiseret i 197 kompagnier, hvoraf 179 var spredt ud i grænsetjeneste i vest. Øst for Mississippi-floden var de resterende 18 kompagnier udelukkende artilleri. I alt var der kun seks generaler, herunder den øverstkommanderende general, Winfield Scott.
Det haster med at samle en hær så hurtigt som muligt. Washington blev truet af 20.000 konfødererede tropper, der slog lejr kun 25 miles væk nær Manassas i Virginia. I løbet af april, maj og juni 1861 var der frivillige overalt. Næsten dagligt ankom en ny gruppe med tog. De slog lejr overalt, selv på græsplænen i Det Hvide Hus. Den 24. maj 1861 overtog brigadegeneral Irwin McDowell kommandoen over den nye hær, der blev kaldt Army of Northeastern Virginia. Med en endnu ufuldstændig træning fik McDowell ordre til at angribe de konfødererede styrker ved Manassas. Han bevægede sig meget langsomt sydpå, hvilket gav den konfødererede øverstbefalende, P. G. T. Beauregard, tid nok til at tilkalde forstærkninger fra sin generalskolleger, Joseph E. Johnston. Den efterfølgende kamp blev kaldt det første slag ved Bull Run.
Første slag ved Bull Run
Det blev også kaldt det første slag ved Manassas og blev udkæmpet den 21. juli 1861 og var det første store slag i den amerikanske borgerkrig. McDowell begyndte at marchere en del af sin hær rundt om den venstre ende af den konfødererede hær i et forsøg på en flankemanøvre. De to hære begyndte at skyde på hinanden omkring kl. 6 om morgenen nær Matthews Hill. De konfødererede forventede ikke, at Unionens hær ville angribe, men de flyttede brigader til deres venstre flanke. Unionshæren skubbede de konfødererede tilbage fra Matthews Hill omkring kl. 11.00. De konfødererede trak sig tilbage til en anden bakke kaldet Henry House Hill. På bakken stod Thomas J. Jacksons brigade. En anden konfødereret general forsøgte at omgruppere sine mænd. Da Jackson stormede frem for at udfylde et hul i den konfødererede linje, sagde generalen: "Se mænd, der står Jackson som en stenmur!" Efter slaget ville Jackson blive kaldt "Stonewall Jackson". Alle Unionens angreb på de konfødererede linjer mislykkedes. Om eftermiddagen foretog de konfødererede selv et angreb. Dette drev Unionens hær tilbage mod Washington, D.C. Konføderationerne var for trætte til at jagte efter dem.
Fire dage senere blev McDowell erstattet af generalmajor George B. McClellan. En måned senere blev navnet ændret til Army of the Potomac. McClellan begyndte at træne McDowells rå tropper. Han organiserede hæren og sørgede for, at de var godt udrustet. I flere måneder opfordrede Lincoln MaClellan til at tage Army of the Potomac og gå i offensiven. Til sidst krævede Lincoln, at han tog affære mod den konfødererede hær.
Kampagnen på halvøen
I marts 1862 indledte Potomac-hæren sin første storstilede offensiv i den amerikanske borgerkrigs østlige del af den amerikanske borgerkrig. McClellan landsatte sin hær ved Fort Monroe. Hæren bevægede sig derefter mod nordvest, op ad Virginia-halvøen. Den konfødererede forsvarsstilling på Warwick-linjen overraskede McClellan. McClellan beordrede sin hær til at forberede sig på en belejring af Yorktown i Virginia. Før Unionens hær var klar, begyndte de konfødererede at trække sig tilbage mod Richmond. De første alvorlige kampe i felttoget fandt sted i slaget ved Williamsburg. Unionens tropper opnåede nogle små sejre, men de konfødererede fortsatte deres tilbagetrækning. En amfibisk flankeringsbevægelse afskar konføderationens tilbagetog. I slaget ved Drewry's Bluff mislykkedes et forsøg fra den amerikanske flåde på at nå Richmond via James River.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Army of the Potomac?
Svar: Army of the Potomac var Unionens hovedhær i den amerikanske borgerkrigs østlige teater fra 1861 til 1865.
Q: Hvorfor blev den kaldt Mr. Lincoln's Army?
A: Den blev kaldt Mr. Lincoln's Army på grund af præsident Abraham Lincolns tætte involvering i den.
Spørgsmål: Hvad var de to missioner for Army of the Potomac?
A: Den første mission var at beskytte Washington, D.C. Den anden mission var at besejre den konfødererede hær i det nordlige Virginia.
Spørgsmål: Hvem var nogle af de generaler, der ledede Army of the Potomac?
A: Nogle af de generaler, der ledede Army of the Potomac, var Irvin McDowell, George McClellan, Joseph Hooker og George G. Meade.
Spørgsmål: Havde Army of the Potomac flere nederlag eller sejre under disse generaler?
A: Under disse generaler havde Army of the Potomac flere nederlag end sejre.
Spørgsmål: Hvorfor er de generaler, der ledede Army of the Potomac, kontroversielle?
Svar: De generaler, der ledede Potomac-hæren, er fortsat nogle af de mest kontroversielle militærledere i historien.
Spørgsmål: Hvor længe eksisterede Army of the Potomac?
A: Army of the Potomac eksisterede fra 1861 til 1865 under den amerikanske borgerkrig.
