En seksuelt overført sygdom (STD) er en sygdom, som spredes ved sex. STD'er kan overføres ved oralsex eller analsex, eller når to personers kønsorganer berører hinanden. I dag bruges betegnelsen seksuelt overførte infektioner (STI'er) oftere end STD, og tidligere blev de ofte kaldt kønssygdomme (VD).

STD'er/STI'er kan være forårsaget af virus, bakterier eller parasitter. Eksempler på de mest almindelige kønssygdomme er anført på denne side.

Hvordan smitter STI'er?

  • Smitte sker primært ved seksuel kontakt: vaginalt, analt og oralt sex.
  • Nogle infektioner kan overføres ved hud‑til‑hud kontakt i underlivet uden penetration.
  • Flere STI'er kan overføres fra mor til barn under graviditet eller fødsel, og nogle kan også spredes via blod (fx ved deling af sprøjter).
  • Brug af kondom og barrieremetoder reducerer risikoen betydeligt, men beskytter ikke altid 100 % (fx ved hud‑til‑hud‑smitte).

Almindelige STI'er (eksempler)

  • Klamydia – bakteriel infektion, ofte uden symptomer; behandles med antibiotika.
  • Gonorré (kønsblærebetændelse) – bakteriel; kan give udflåd og smerter ved vandladning; behandles med antibiotika.
  • Syfilis – bakteriel infektion med flere stadier; kræver tidlig behandling med penicillin.
  • Herpes simplex – virus, giver smertefulde blærer/sår omkring kønsorganer; behandles med antivirale midler, men virusset kan blive liggende latent.
  • HPV (humant papillomavirus) – virus med mange typer; nogle typer kan give kønsvorter, andre øger risikoen for livmoderhalskræft; vaccination anbefales for forebyggelse.
  • HIV – virus, angriber immunsystemet; moderne antiretroviral behandling (ART) gør det muligt at leve et normalt liv og reducere smitterisikoen kraftigt.
  • Trichomonas – parasitisk infektion, kan give udflåd og kløe; behandles med antiparasitære lægemidler.

Symptomer

  • Smerte eller brændende fornemmelse ved vandladning.
  • Unormalt udflåd fra penis eller skeden.
  • Smerter eller blærer/sår på kønsorganerne, i munden eller omkring anus.
  • Kløe, irritation eller smerter under samleje.
  • Feber, hævede lymfeknuder eller mere diffuse symptomer ved mere udbredte infektioner.
  • Mange STI'er kan dog være helt uden symptomer — derfor er regelmæssig test vigtigt, hvis man er seksuelt aktiv.

Test, behandling og forebyggelse

  • Test: Du kan blive testet hos læge, på en seksuel sundhedsklinik eller via selvtests afhængig af infektionen. Test anbefales ved nyt/uforudset sex, symptomer eller som del af rutinetjek.
  • Behandling: Bakterielle infektioner behandles med antibiotika; virusinfektioner behandles ofte med antivirale midler (fx til herpes eller HIV); parasitære infektioner behandles med antiparasitære midler.
  • Forebyggelse: Korrekt og konsekvent brug af kondom og dental dam ved oralsex, færre seksualpartnere, vaccination (fx mod HPV og hepatitis B) og regelmæssig testning.
  • Partnernotifikation: Hvis du får en STI-diagnose, er det vigtigt at informere seksualpartnere, så de kan blive testet og behandlet.
  • Behandling af partnere og afholdenhed fra sex indtil behandling er fuldført mindsker risikoen for geninfektion.

Hvornår skal du søge hjælp?

  • Ved symptomer som nævnt ovenfor.
  • Efter ubeskyttet sex med en ny eller risikabel partner.
  • Hvis din partner får en STI-diagnose.
  • Ved graviditet — nogle infektioner kan påvirke fosteret eller nyfødte.

STI'er er almindelige, mange er lette at behandle, og nogle kan forebygges med vaccination. Hvis du er i tvivl eller bekymret, kontakt din læge, en seksuel sundhedsklinik eller et rådgivningstilbud for at få test, vejledning og behandling.