Arvelig hæmokromatose – jernophobning, symptomer og arvemønster

Lær symptomer, arvemønster og behandling ved arvelig hæmokromatose — forstå jernophobning, genetisk risiko og tidlig opsporing.

Arvelig hæmokromatose er en sygdom forårsaget af en genetisk forstyrrelse, hvor en person ophober et farligt niveau af jern i kroppen.

Mennesker har som de fleste dyr ingen mulighed for at udskille overskydende jern. Overskydende jern ophobes i væv og organer og forstyrrer deres normale funktion.

Den arvelige form af sygdommen er mest almindelig blandt personer af nordeuropæisk herkomst, især blandt personer af keltisk afstamning. Sygdommen nedarves i et autosomalt recessivt mønster, hvilket betyder, at begge kopier af genet i hver celle har mutationer. Oftest bærer forældrene til en person med en autosomal recessiv tilstand hver især en kopi af det muterede gen, men viser ikke tegn og symptomer på sygdommen.

Hvad forårsager arvelig hæmokromatose?

Den hyppigste årsag er mutationer i HFE-genet, især varianterne C282Y og H63D. Personer, der er homozygote for C282Y (har to kopier af denne mutation), har størst risiko for at udvikle klinisk jernophobning, men andre genkombinationer og sjældnere gener kan også give sygdom. Mutationerne fører til øget optag af jern fra tarmen, så kroppen gradvist ophober for meget jern i væv og organer.

Hvordan påvirker jern kroppen?

• Leveren: ophobning kan føre til leverforstørrelse, leverfibrose, cirrose og øget risiko for leverkræft (HCC).
• Pankreas: betændelse og celletab kan give diabetes mellitus (“bronze diabetes”).
• Hjerte: jernophobning kan give hjertearrytmier, cardiomyopati og hjertesvigt.
• Leddskader: slidgigt-lignende smerter, især i fingrenes led.
• Hud og hormoner: hyperpigmentering (mørkere hud), træthed, nedsat libido og hypogonadisme.

Symptomer og sygdomsforløb

Symptomer optræder ofte gradvist og kan være uspecifikke i begyndelsen: træthed, ledsmerter, nedsat seksuel funktion og vægttab. Mange får først tydelige symptomer i voksen alder—typisk midaldrende mænd tidligere end kvinder. Kvinder får ofte symptomer senere, fordi menstruation og graviditet udskiller jern og udskyder ophobning.

Diagnose

• Blodprøver: forhøjet transferrinmætning (oftest >45 %) er et tidligt tegn. Serumferritin bruges til at vurdere jernlagre (forhøjet ved jernophobning, men påvirkes også af inflammation og leverproblemer).
• Genetisk test: påvisning af HFE-mutationer (f.eks. C282Y, H63D) bekræfter arvelig hæmokromatose eller identificerer bærere.
• Billeddiagnostik: MR af leveren kan kvantificere jernindhold non-invasivt (leverironmåling).
• Leverbiopsi: bruges sjældent i dag, men kan være relevant ved usikkerhed om leverfibrose eller andre leverlidelser.

Behandling

Målet er at reducere kroppens samlede jernmængde og forhindre organskade.

• Flebotomi (udtømning af blod): standardbehandling. Man tager typisk 450–500 ml blod regelmæssigt (fx hver uge) indtil ferritinniveau er lavt (målet kan være omkring 50–100 µg/L afhængigt af situationen). Herefter vedligeholdes med færre sessioner (fx hver 2.–4. måned).
• Jernkelerende medicin: bruges hvis flebotomi ikke er mulig (fx ved anæmi eller dårlig venøs adgang) eller ved sekundær jernophobning fra gentagne blodtransfusioner. Eksempler omfatter deferasirox og deferoxamin.
• Livsstil og kost: undgå jerntilskud og multivitaminer med jern, begræns overskydende indtag af vitamin C i forbindelse med måltider (øger jernoptag), undgå store mængder alkohol (øger risiko for leverpåvirkning) og rå øster eller skaldyr hvis jernophobning er til stede (risiko for alvorlige infektioner med visse bakterier).

Arvemønster og genetisk rådgivning

Arvelig hæmokromatose følger oftest et autosomal recessivt mønster: en person udvikler typisk sygdom kun hvis begge alleler af det relevante gen er muterede. Forældre til en syg person er ofte bærere (hver har én muteret kopi) uden symptomer. Mange, der er genetisk disponeret (fx C282Y-homozygoter), udvikler dog aldrig kliniske symptomer—dette kaldes incomplete penetrans.

Ved påvist mutation anbefales familieopsporing (cascade-testing) af søskende og evt. børn for tidlig påvisning og behandling. Genetisk rådgivning kan hjælpe familier med at forstå risikoen og fortolkningen af testresultater.

Screening og forebyggelse

• Sekventiel test af transferrinmætning og ferritin anbefales ved mistanke, ved familiær forekomst eller ved uspecifikke symptomer.
• Familieundersøgelse: test først gradvis, fx med blodprøver og eventuelt genetisk test hos nære familiemedlemmer.
• Livsstilsråd som beskrevet under behandling kan mindske risikoen for tidlig organskade.

Prognose

Med tidlig diagnose og effektiv behandling (flebotomi) er prognosen god, og mange kan leve normalt uden udvikling af alvorlige komplikationer. Hvis diagnosen stilles sent, kan organskade (fx cirrose, hjertesvigt eller diabetes) være irreversibel, og risikoen for leverkræft er forøget ved etableret cirrose.

Anden årsag til jernophobning

Ikke alle former for jernophobning er arvelige. Gentagne blodtransfusioner (fx ved thalassæmi eller myelodysplasi), kronisk leverlidelse eller visse metaboliske sygdomme kan give sekundær jernophobning og kræver ofte jernkelerende behandling frem for flebotomi.

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge hvis du har vedvarende træthed, uforklarlige ledsmerter, mørk hudfarvning, impotens eller nyopstået diabetes uden klar årsag, især hvis der er tilfælde af hæmokromatose i familien. Tidlig udredning gør det muligt at starte behandling før alvorlig organskade opstår.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er arvelig hæmokromatose?

Q: Hvorfor ophober mennesker med denne sygdom ekstra jern i kroppen?

Spørgsmål: Hvem er mest tilbøjelig til at lide af den arvelige form for hæmokromatose?

Spørgsmål: Hvordan nedarves sygdommen?

Spørgsmål: Kan forældre give det muterede gen videre til deres børn?

Spørgsmål: Hvad er nogle af symptomerne på arvelig hæmokromatose?

Spørgsmål: Er arvelig hæmokromatose en sygdom, der kan helbredes?

Søg efter bogstav