Neoliberalisme
Neoliberalisme er en betegnelse for forskellige sociale og økonomiske idéer. Oprindeligt blev begrebet brugt af en gruppe liberale, som var med til at forme den sociale markedsøkonomi i midten af det 20. århundrede. Neoliberalismen er kendetegnet ved fri markedshandel, deregulering af finansmarkederne, individualisering og et skift væk fra statslige velfærdsydelser.
Ideerne blev udviklet af økonomerne Friedrich Hayek, Ludwig von Mises, Wilhelm Röpke, Walter Eucken, Milton Friedman og andre. De blev første gang præsenteret på en konference i 1938.
Karakteristika ved neoliberalisme
Markedet giver i stigende grad ikke retfærdige eller retfærdige resultater. I forbindelse med anvendelsen af neoliberale idealer kan staten også gribe ind og regulere, f.eks. for at forhindre udnyttelse eller for at sikre social retfærdighed og lighed.
Neoliberalismen er i modsætning til beskyttelse af gruppers - snarere end individuelle - interesser, som f.eks. kan opnås gennem lobbyvirksomhed for grupper eller statslige indgreb, der beskytter nationale interesser via toldsatser eller subsidier.
Neoliberalismen har bevæget sig væk fra en centralt styret økonomi.
Nutidig anvendelse
Siden 1990'erne er begrebet blevet brugt konsekvent i den akademiske verden til at betegne overgangen fra velfærdsstat til laissez faire-økonomisk forvaltning, især i forbindelse med Margaret Thatchers og Ronald Reagans fremme af det frie markeds idealer i slutningen af 1980'erne i Storbritannien og USA.
Eksempler på neoliberale styreformer
- Den sociale markedsøkonomi i Tyskland under Ludwig Erhard
- Chile under Augusto Pinochet
- Storbritannien under Margaret Thatcher
- New Zealand under David Lange
- USA under Ronald Reagan
- Australien under Bob Hawke og Paul Keating
