Goblin haj

Beskrivelse

Koboldhajen kan let identificeres på sin lange, fladtrykte snude. Den har et bemærkelsesværdigt langt hoved, små øjne og fem korte gællelukninger. Munden er stor og parabolisk formet. Dens krop er blød og slap. Denne haj har en lang halefinne uden bugfinner. Brystfinnerne er korte og brede, og de to rygfinner er små, runde og lige store. Analfinnen er rund og mindre end rygfinnerne, mens bækkenfinnerne er større end rygfinnerne. Goblinhajen har en lang, udtrækkelig kæbe med lange, tynde tænder. Kroppens form viser, at troldhajen er en hajarten, der bevæger sig langsomt. Levende troldhajer har en lyserød-hvid farve med blålige finner. Eksemplarer falmer og får en brunlig farve, når de konserveres i alkohol. Goblinhajer har 26 lange, tynde, spidslignende tænder på overkæben og 24 på underkæben. De har tre rækker fortænder på hver side af begge kæber. Tænderne i den forreste overkæbe er adskilt fra de mindre øverste sidetænder ved et mellemrum. Man har fundet voksne han-goblinhajer, der kan blive mellem 2,6 og 3,8 meter lange. Voksne hunner kan blive mellem 3,4 og 3,7 meter lange og mellem 3,4 og 3,2 fod lange. Størrelsen ved fødslen er ikke kendt, men det mindste eksemplar, der er fundet, var 1,07 meter langt. Den tungeste troldhaj, der er fundet, vejede 210 kg (460 pund) og var 3,8 meter (12 fod) lang.

Distribution

Denne art af dybhavshaj menes at være vidt udbredt. Der er set eksemplarer i Atlanterhavet ud for Guyana, Surinam, Fransk Guyana, Frankrig, Madeira, Senegal, Portugal og Guineabugten. Den er også blevet rapporteret i det vestlige Stillehav ud for Japan, Australien og New Zealand. I Det Indiske Ocean er den fundet ud for Sydafrika og Mozambique. Den er for nylig blevet registreret i USA nær San Clemente Island ud for Californiens kyst samt i den nordlige del af Den Mexicanske Golf syd for Pascagoula, Mississippi.

Levesteder

Goblinhajen er en haj, der lever på bunden og sjældent ses ved overfladen eller i lavt kystfarvand. Denne art findes langs de ydre kontinentalsokler, på de øverste skråninger og ved undersøiske bjerge. De fleste eksemplarer er blevet observeret nær kontinentale skråninger på mellem 270 og 960 meters dybde. Den er fundet i farvande på op til 1300 meters dybde og på så lavt vand som 95 til 137 meter. Optegnelser viser, at troldhajen også kunne være en oceanisk art.

Fodring

Goblinhajen mærker sit bytte ved hjælp af elektro-følsomme organer. Kæberne er lavet til hurtig fremspring for at hjælpe med at fange byttet. Kæben skubbes fremad af et dobbelt sæt ledbånd ved underkæbeleddene. Når kæberne trækkes tilbage, strækkes ledbåndene, og de bliver afslappede, når kæben skydes fremad. Kæberne holdes normalt stramt fast, mens den svømmer, og har en funktion som et katapult, når troldhajen ønsker at æde. Fortænderne er lavet til at knuse. Goblinhajen ernærer sig af rejer, pelagiske blæksprutter, fisk og blæksprutter. Det menes også, at den lever af krabber og dybhavsstenfisk.

Reproduktion

Der findes ingen ordentlige oplysninger om Goblinhajens formeringsvaner. Der er ikke fundet eller fanget nogen drægtig hun. Det menes, at de er ovovivipare, hvilket betyder, at ungerne fødes levende, men der er ingen moderkageforbindelse, i stedet får embryonerne næring fra æggeblomme. Der findes ingen reelle oplysninger om, hvornår Goblinhajen bliver moden, hvornår og hvordan den parrer sig, og hvor lang tid drægtighedsperioden varer.

Menneskelige interaktioner

Goblinhajen er genstand for kommercielt fiskeri ud for Japan og fanges undertiden sammen med kutlingfisk ud for Portugal. Andre steder fanges den hovedsageligt som bifangst i dybhavstrawl og lejlighedsvis med dybhavs-langliner, dybhavsgarn og muligvis snurpenot.

Troldhajen er sandsynligvis uskadelig, men da den sjældent er blevet mødt af mennesker, er det endnu ikke muligt at sige noget om den. Selv om denne hajart sandsynligvis er almindelig, er den sjældent set og derfor dårligt kendt.