Koboldhaj (Mitsukurina owstoni) — sjælden dybhavshaj og 'levende fossil'
Opdag koboldhajen (Mitsukurina owstoni): en sjælden dybhavshaj og "levende fossil" med unik flad snude, fascinerende dybdevaner og mystik i verdenshavene.
Koboldhaj (Mitsukurina owstoni) er en sjælden, dårligt kendt art af dybhavshajen. Den kaldes nogle gange et "levende fossil", da familien Mitsukurinidae har en lang fossilhistorie, men koboldhajen er i dag den eneste kendte nulevende art i denne familie.
Koboldhajen kan let identificeres på sin karakteristiske, lange og fladtrykte snude. Kroppen er forholdsvis slank med en ofte rosafarvet eller lys grå hud, små finner og en blød muskulatur, som tyder på, at den ikke er en hurtig svømmer. Hanner og hunner bliver typisk omkring 3–4 meter lange; der er registreret individer op til cirka 3,8 meter, og den tungeste rapporterede enkelthaj vejede 210 kg (460 pund).
Morfologi og fødeindfangst
Koboldhajens mest iøjnefaldende træk er dens rørformede snude og ekstremt fremtrædende underkæbe. Kæben kan pludselig skyde frem som en løftestang, hvilket gør det muligt for hajen hurtigt at gribe bytte langt fra sit hoved. Tænderne er spidse og velegnede til at fastholde glatte byttedyr som fisk og blæksprutter. Den langsomme svømning kombineret med den hurtige kæbeaktion tyder på en ambush‑ eller overraskelsesjagtsstrategi.
Udbredelse og levested
Koboldhajen er bundlevende og lever på dybt vand — den er observeret i dybder ned til omkring 1.300 meter (4.265 fod). Den findes spredt i verdenshavene og er rapporteret fra områder i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Stillehavet. Typiske levesteder omfatter kontinentalskrænter, undervandskløfter og andre dybhavsmiljøer, hvor den søger efter bytte på eller lige over havbunden.
Reproduktion og biologi
Der findes kun få sikre data om koboldhajens livscyklus. Den antages at være ovovivipar — dvs. at æggene udvikler sig i hunnen, og ungerne fødes levende — ligesom mange andre hajarter. Litteratur og fangstrapporter antyder, at den har få unger pr. kuld og muligvis en langsom reproduktionsrate, men detaljer om graviditetslængde og opvækst er fortsat dårligt dokumenteret.
Bevaring og menneskelig påvirkning
Koboldhajen betragtes som sjælden og ses sjældent levende; mange observationer kommer fra bifangst i dybhavsfiskeri eller fra ROV‑optagelser (fjernstyrede undervandsfartøjer). På grund af artens dybtlevende natur og sparsomme oplysninger er bestandsstatus usikker, og arten kan være sårbar over for dybfiskeri og habitatforstyrrelser. Få individer overlever fangst i trawl eller andre fiskeredskaber.
Betydning for videnskaben
Fordi koboldhajen repræsenterer en isoleret linje med gamle evolutionsmæssige træk, er den interessant for forskere, der studerer hajers udvikling og dybhavstilpasninger. Dens særlige kæbemekanisme og morfologi giver indsigt i variationen i jagtstrategier blandt hajer.
Generelt er koboldhajen et fascinerende eksempel på, hvor lidt vi stadig ved om de dybere dele af havet. Observationer af arten er sjældne, og nye registreringer — især fra dybhavsovervågning og ROV‑eksperimenter — bidrager fortsat med viden om dens udbredelse, adfærd og biologi.
Beskrivelse
Koboldhajen kan let identificeres på sin lange, fladtrykte snude. Den har et bemærkelsesværdigt langt hoved, små øjne og fem korte gællelukninger. Munden er stor og parabolisk formet. Dens krop er blød og slap. Denne haj har en lang halefinne uden bugfinner. Brystfinnerne er korte og brede, og de to rygfinner er små, runde og lige store. Analfinnen er rund og mindre end rygfinnerne, mens bækkenfinnerne er større end rygfinnerne. Goblinhajen har en lang, udtrækkelig kæbe med lange, tynde tænder. Kroppens form viser, at troldhajen er en hajarten, der bevæger sig langsomt. Levende troldhajer har en lyserød-hvid farve med blålige finner. Eksemplarer falmer og får en brunlig farve, når de konserveres i alkohol. Goblinhajer har 26 lange, tynde, spidslignende tænder på overkæben og 24 på underkæben. De har tre rækker fortænder på hver side af begge kæber. Tænderne i den forreste overkæbe er adskilt fra de mindre øverste sidetænder ved et mellemrum. Man har fundet voksne han-goblinhajer, der kan blive mellem 2,6 og 3,8 meter lange. Voksne hunner kan blive mellem 3,4 og 3,7 meter lange og mellem 3,4 og 3,2 fod lange. Størrelsen ved fødslen er ikke kendt, men det mindste eksemplar, der er fundet, var 1,07 meter langt. Den tungeste troldhaj, der er fundet, vejede 210 kg (460 pund) og var 3,8 meter (12 fod) lang.
Distribution
Denne art af dybhavshaj menes at være vidt udbredt. Der er set eksemplarer i Atlanterhavet ud for Guyana, Surinam, Fransk Guyana, Frankrig, Madeira, Senegal, Portugal og Guineabugten. Den er også blevet rapporteret i det vestlige Stillehav ud for Japan, Australien og New Zealand. I Det Indiske Ocean er den fundet ud for Sydafrika og Mozambique. Den er for nylig blevet registreret i USA nær San Clemente Island ud for Californiens kyst samt i den nordlige del af Den Mexicanske Golf syd for Pascagoula, Mississippi.
Levesteder
Goblinhajen er en haj, der lever på bunden og sjældent ses ved overfladen eller i lavt kystfarvand. Denne art findes langs de ydre kontinentalsokler, på de øverste skråninger og ved undersøiske bjerge. De fleste eksemplarer er blevet observeret nær kontinentale skråninger på mellem 270 og 960 meters dybde. Den er fundet i farvande på op til 1300 meters dybde og på så lavt vand som 95 til 137 meter. Optegnelser viser, at troldhajen også kunne være en oceanisk art.
Fodring
Goblinhajen mærker sit bytte ved hjælp af elektro-følsomme organer. Kæberne er lavet til hurtig fremspring for at hjælpe med at fange byttet. Kæben skubbes fremad af et dobbelt sæt ledbånd ved underkæbeleddene. Når kæberne trækkes tilbage, strækkes ledbåndene, og de bliver afslappede, når kæben skydes fremad. Kæberne holdes normalt stramt fast, mens den svømmer, og har en funktion som et katapult, når troldhajen ønsker at æde. Fortænderne er lavet til at knuse. Goblinhajen ernærer sig af rejer, pelagiske blæksprutter, fisk og blæksprutter. Det menes også, at den lever af krabber og dybhavsstenfisk.
Reproduktion
Der findes ingen ordentlige oplysninger om Goblinhajens formeringsvaner. Der er ikke fundet eller fanget nogen drægtig hun. Det menes, at de er ovovivipare, hvilket betyder, at ungerne fødes levende, men der er ingen moderkageforbindelse, i stedet får embryonerne næring fra æggeblomme. Der findes ingen reelle oplysninger om, hvornår Goblinhajen bliver moden, hvornår og hvordan den parrer sig, og hvor lang tid drægtighedsperioden varer.
Menneskelige interaktioner
Goblinhajen er genstand for kommercielt fiskeri ud for Japan og fanges undertiden sammen med kutlingfisk ud for Portugal. Andre steder fanges den hovedsageligt som bifangst i dybhavstrawl og lejlighedsvis med dybhavs-langliner, dybhavsgarn og muligvis snurpenot.
Troldhajen er sandsynligvis uskadelig, men da den sjældent er blevet mødt af mennesker, er det endnu ikke muligt at sige noget om den. Selv om denne hajart sandsynligvis er almindelig, er den sjældent set og derfor dårligt kendt.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en goblinhaj?
A: En goblinhaj er en sjælden dybhavshaj og den eneste nulevende art i familien Mitsukurinidae.
Q: Hvordan identificerer man en goblinhaj?
A: En goblinhaj kan let identificeres på sin lange, flade snude.
Q: Hvad er den maksimale længde for han- og hun-goblinhajer?
A: Hanner af goblinhajer kan blive op til 3,8 meter lange, og hunner kan blive op til 3,7 meter lange.
Q: Hvad er den tungeste vægt, der nogensinde er registreret for en goblinhaj?
A: Den tungeste goblinhaj, der nogensinde er fundet, vejede 210 kg (460 pund).
Q: Hvor finder man goblinhajer?
A: Goblinhajer er bundlevende hajer, der findes i farvande helt ned til 1.300 meters dybde i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Stillehavet.
Q: Hvad kaldes goblinhajen nogle gange og hvorfor?
A: Kobberhajen kaldes nogle gange et "levende fossil", fordi det er en sjælden og dårligt kendt art, der har ændret sig meget lidt gennem tiden.
Q: Hvad er unikt ved familien Mitsukurinidae?
A: Familien Mitsukurinidae, hvor goblinhajen er den eneste nulevende art, er en unik familie af hajer, der ikke har udviklet sig meget i løbet af millioner af år.
Søge