Gylden pilgiftfrø (Phyllobates terribilis) — Verdens mest giftige frø

Opdag Gylden pilgiftfrø (Phyllobates terribilis) — Colombias dødeligste frø: naturens ekstreme gift, habitat, toksiner og forskning bag verdens mest giftige padde.

Gylden pilgiftfrø, Phyllobates terribilis, er en af de mest giftige pilfrøer i verden. Den lever langs Stillehavskysten i Colombia og findes især i fugtige lavlandsregnskove.

Udseende og størrelse

Phyllobates terribilis er kendt for sin klare, advarende farve — typisk gylden eller orange-gul — men der findes også mørkere og mere brune varianter. Den er forholdsvis stor for en pilfrø, med voksne individer ofte omkring 4–6 cm i længden. Farven varierer mellem populationer og fungerer som en advarsel (aposematisme) over for potentielle rovdyr.

Gift og virkningsmekanisme

"I en hvid mus på 20 g er den minimale dødelige dosis af batrachotoxin/homobatrachotoxin ca. 0,05 µg ved subkutan injektion i en hvid mus på 20 g. Således indeholder en frø, P. terribilis, med typisk 1100 µg af disse forbindelser, nok gift til at dræbe mere end 20.000 mus. Selv om der er fejl ved at ekstrapolere toksicitetsparametre fra mus til mennesker, er den dødelige dosis for et menneske ca. 180 µg, hvis vi antager, at mennesket er mindst lige så modtageligt for disse forbindelser som mus. Større dyr er ofte mere modtagelige over for toksiner end mindre organismer, så den dødelige dosis for mennesker kan være endnu mindre. Myers et al. [1] forventer en dødelig dosis batrachotoxin for mennesker på kun 2,0-7,5 µg ved indsprøjtning."

Batrachotoxinerne påvirker natriumkanaler i nerveceller og muskelceller: de forhindrer natriumkanalerne i at lukke, hvilket fører til vedvarende depolarisering, muskelparalyse, alvorlige arytmier og i værste fald hjertestop. Dette er grunden til, at selv små mængder kan være dødelige ved indsprøjtning.

"Batrachotoxins oral styrke er meget lavere; derfor kan indianerne spise dyr, der er fanget af deres pile, uden risiko for forgiftning. Desuden metaboliseres den lille mængde gift, der anvendes, og metabolitterne er ikke giftige; vigtigst af alt kan kogning også ødelægge toksinerne, selv om ikke alle toksiner er varmelabile".

Kost og oprindelse af giften

I fangenskab er disse frøer normalt ikke giftige; toksinerne stammer fra deres naturlige kost. I naturen æder P. terribilis små insekter og andre leddyr — forskere mener, at en vigtig kilde til batrachotoxiner kan være små biller i familien Melyridae. Mindst én art af disse biller producerer samme type giftstof, og slægtninge i Colombias regnskove kan være kilden til de batrachotoxiner, som ophobes i frøernes kroppe.

Habitat og økologi

Det optimale levested for P. terribilis er regnskov med høje nedbørsmængder (ofte 5 m eller mere årligt), i lavlandet (typisk mellem ca. 100–200 m over havet), med gennemsnitstemperaturer omkring 26 °C og en relativ luftfugtighed på 80–90 %. De lever ofte tæt på skovbunden og i fugtige mikrohabitater.

Interaktion med mennesker

Indfødte folk har traditionelt udnyttet frøernes toksin til pilegifte — en metode hvor små mængder gift anvendes på spyd eller pilespidser for at fange bytte. Den orale giftvirkning er lavere, hvilket forklarer, hvorfor tilberedning af kød fra dyr, der er skudt med gifte, ofte ikke medfører forgiftning, som nævnt i citatet ovenfor.

Føre-var og førstehjælp

• Rør ikke ved vilde pilfrøer med bare hænder — giftstoffet kan overføres gennem sår og slimhinder. Brug handsker ved håndtering i feltarbejde.
• Ved mistanke om eksponering: søg straks lægehjælp. Der findes ikke noget specifikt modgift; behandlingen er støttende og symptomatisk (overvågning af hjertefunktion, respirationsstøtte og behandling af arytmier).
• Ved indtagelse: kontakt giftlinje og hospital. Aktiveret kul kan være relevant tidligt efter oral indtagelse, men kun efter lægeligt skøn.

Bevaringsstatus og fangenskab

Populationer af Phyllobates terribilis er sårbare over for skovrydning, fragmentering af levesteder og menneskelig aktivitet langs kystnære regnskove. Mange af de mest giftige pilfrøer trives ikke i forstyrrede habitater, og bevarelse af deres naturlige miljø er afgørende for deres overlevelse. I fangenskab opdrættes pilfrøer ofte af krybdyr- og amfibieentusiaster, og disse dyr er typisk ikke giftige, fordi de mangler deres naturlige fødekilder, som leverer toksinerne.

Afsluttende bemærkninger

Phyllobates terribilis er et fascinerende eksempel på, hvordan kost, økologi og evolution kan føre til ekstrem giftighed hos et lille dyr. Mens den er yderst farlig i naturen, har studier af dens toksiner også givet indsigt i nervecellefunktion og farmakologi. Respekt for arten og dens habitat samt forsigtighed ved kontakt er vigtigt for både mennesker og frøernes fremtid.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilken type frø er Phyllobates terribilis?

Spørgsmål: Hvor lever P. terribilis?

Spørgsmål: Er den giftig i fangenskab?

Spørgsmål: Hvor meget gift indeholder en frø?

Spørgsmål: Kan mennesker blive forgiftet ved at spise dyr, der er fanget af deres pile?

Spørgsmål: Hvilken familie tilhører disse biller, der producerer det samme giftstof som P. terribilis?

Søg efter bogstav