Guldfinken (Carduelis): Udseende, leveområder, adfærd og sang
Guldfinken (Carduelis) — komplet guide til udseende, leveområder, adfærd og sang. Lær genkendelse, migration, fødevaner og smukke kvidre.
Guldfinker er finker af slægten Carduelis. Det er små passere i familien Fringillidae.
Guldfinken yngler i hele Europa, Nordafrika og det vestlige og centrale Asien i åbne, delvis skovklædte lavlandsområder. Den er hjemmehørende i den mildere vestlige del af sit udbredelsesområde, men trækker fra koldere områder. Den foretager også lokale flytninger, selv i vest, for at undgå dårligt vejr. Den er blevet indført i mange områder af verden.
Guldfinken foretrækker at spise små frø som f.eks. fra tidsler og tejler, men den tager også insekter, når den fodrer sine unger. Den besøger også regelmæssigt fuglefoderautomater om vinteren. Den bygger rede i de yderste kviste af høje løvtræsgrene eller endda i bambus og lægger fire til seks æg, som klækkes efter 11-14 dage.
Om vinteren samler guldfinker sig i flokke på op til 40 fugle, og nogle gange flere. Sangen er en behagelig sølvfarvet kvidren.
Udseende
Guldfinken er en lille, yndefuld fugl med karakteristisk farvet hoved: rød ansigtsmaske omgivet af sort og hvidt, brunryg og en tydelig gul vingeflade, der ses i flugten. Halen er sort med hvide pletter. Hanner og hunner ligner hinanden, men hannen har ofte en stærkere rød ansigtsfarve, og ungfugle er mere brunlige og stribede uden den klare røde maske. Kroppens længde ligger typisk omkring 12–14 cm, vægt omkring 14–20 g, og vingefanget cirka 21–25 cm.
Leveområder og udbredelse
Guldfinken trives i åbne landskaber med spredte træer, hegn, parker, haver, grønne områder i byer og kanter af plantager. Den foretrækker steder hvor der er mange frøgivende planter som tidsler, vilde blomster og gamle græsmarker. I byområder benyttes haver og foderpladser hyppigt, især om vinteren. I nogle regioner findes flere lokale underarter med små variationer i udseende og udbredelse.
Føde og ernæring
Basiskosten består af små frø, især fra tidsler, tejler og andre vilde blomster. Guldfinken er særligt dygtig til at plukke frøene med det spidse næb. I yngletiden supplerer den kosten med insekter og larver for at give ungerne ekstra protein. Om vinteren benyttes foderautomater, hvor de foretrækker nyjer-/tidselfrø (thistle/nyjer) og andre små frø. At tilbyde små frø i specialtrug øger chancen for at tiltrække guldfinker til haven.
Ynglebiologi og redebygning
Guldfinken bygger en kopformet rede af græs, mos, spindelvæv og fjer, ofte placeret i yderkviste højt oppe i træer eller buske — nogle gange i bambus eller tæt krat. Hunnen lægger typisk fire til seks æg, som udklækkes efter omkring 11–14 dage. Begge forældre deltager i fodringen af ungerne; ungerne forlader reden (udflugt) efter yderligere cirka 13–18 dage. I gode år kan parret få to kuld i ynglesæsonen.
Adfærd og sociale forhold
Uden for yngletiden er guldfinken meget social og samles i flokke, ofte blandet med andre finker og småfugle. Flokke kan tælle adskillige dusin fugle og samles ved spisning eller i fælles overnatningspladser. Flyvningen er livlig og noget bølgende; fuglene ses ofte fødesøgende i grupper på marker, i haver og ved fodersteder.
Sang og kald
Guldfinkens sang beskrives ofte som en klar, lys og "sølvfarvet" kvidren bestående af korte, melodiøse toner, triller og bjælder-agtige lydsekvenser. Hannen bruger sang til at tiltrække hun og til at forsvare territorium i yngletiden. Derudover har arten små kontaktkald (et hurtigt "tink" eller "tweet"), som bruges i flokken eller under flyvning.
Træk og lokal bevægelse
Arten er delvist trækfugl. Fugle fra de koldeste egne trækker sydpå om vinteren, mens populationer i mildere områder kan være standfugle eller kun foretage korte, lokale forskydninger for at finde føde og undgå hårdt vejr. Indførte bestande i andre verdensdele har ofte etableret stationære populationer.
Bevaring og trusler
Guldfinken er i mange områder almindelig og vurderes ofte som mindre bekymrende på globalt plan, men lokale bestande kan blive påvirket negativt af habitatforringelse, intensiveret landbrug, færre frørige planter, pesticidbrug og fangst til burfuglehandel i nogle lande. Bevaringsindsatser omfatter skabelse og bevarelse af frø- og blomsterrige randzoner, vildengsarealer, samt ansvarlig brug af foderpladser i haver.
Tips til observation
- Se efter guldfinker i haver, parker, buskads og ved markkanter, især hvor der er tidsler og andet frøfyldt vegetation.
- Brug et smalt trug eller nyjer-feeder for at tiltrække dem om vinteren — de foretrækker små frø.
- Lyt efter den klare, melodiske sang fra høje trætoppe i forår og tidlig sommer.
Guldfinken er en af de mest charmerende og genkendelige småfugle i Europa med sit farvestrålende udseende og livlige adfærd, og den er et velkomment syn i mange haver og grønne områder.
Spiser af tidsler - bemærk tidsler i næbbet
To på et fuglefoder i en have i Det Forenede Kongerige
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er slægten af guldmåler?
A: Guldfinker tilhører slægten Carduelis.
Q: Hvilken familie tilhører guldfinker?
A: Guldfinker er små passerefugle af familien Fringillidae.
Sp: Hvor yngler guldfinker?
Svar: Guldfinker yngler i hele Europa, Nordafrika og det vestlige og centrale Asien i åbne, delvis skovklædte lavlandsområder.
Spørgsmål: Er guldfinken en standfugl i hele sit udbredelsesområde?
A: Guldfinken er hjemmehørende i den mildere vestlige del af sit udbredelsesområde, men den trækker fra koldere områder. Den flytter også lokalt, selv i vest, for at undgå dårligt vejr.
Sp: Hvilken føde foretrækker guldfinken?
A: Guldfinken foretrækker at spise små frø, f.eks. fra tidsler og tejler, men den tager også insekter, når den fodrer sine unger. De besøger også fuglefoderautomater om vinteren.
Sp: Hvor bygger guldfinker rede?
Svar: Guldfinker bygger rede i de yderste kviste af høje løvtræsgrene eller endog i bambus.
Sp: Hvor mange æg lægger guldfinker, og hvor lang tid går der, før de klækkes?
A: Guldfinker lægger fire til seks æg, som klækkes efter 11-14 dage.
Søge