Alexander Skrjabin (også stavet: Skryabin) (født i Moskva den 6. januar 1872; død Moskva 27. april 1915) var en berømt russisk komponist og pianist. Han skrev musik for orkester og for klaver. Hans musik hører til den senromantiske periode, men hans senere værker lyder ret moderne, og han var påvirket af impressionismen. Han havde nogle meget usædvanlige idéer om at kombinere alle kunstarterne i ét værk.
Tidlige år og uddannelse
Alexander Skrjabin voksede op i Moskva i en musikalsk familie. Han begyndte tidligt at spille klaver og viste stor teknisk kunnen og musikalitet allerede som ung. Han studerede formelt ved konservatoriet i Moskva, hvor han modtog traditionel klaver- og kompositionsundervisning. Hans første værker bærer præg af romantisk tradition, men allerede i begyndelsen af karrieren begyndte han at søge nye klangfarver og harmoniske løsninger.
Karrière som pianist og komponist
Skrjabin opnåede ry både som virtuos pianist og som original komponist. Han turnerede som koncertpianist og opførte egne værker, hvor hans teknik og følelsesrige fortolkning blev bemærket. Over tid flyttede hans fokus gradvist fra standardromantisk repertoire til egne kompositioner, og han brugte klaveret som et laboratorium for nye harmoniske idéer.
Musikalsk stil og nyskabelser
Harmonik: Skrjabin udviklede en karakteristisk harmonik, ofte centreret omkring den såkaldte mystic chord (mystiske akkord), en kompleks seks- eller syvtonig syntetisk akkord, som han brugte som byggesten i mange af sine senere værker. Hans sprog bevæger sig fra senromantikkens frodige tonalitet mod stadig mere dissonante, farvede klangflader, der i nogle tilfælde fornemmes som forløbere til det 20. århundredes atonalitet.
Farvesyn og mysticisme: Skrjabin var optaget af synæstesi (forbindelsen mellem lyd og farve) og af esoteriske og filosofiske idéer, herunder teosofi. Han knyttede bestemte farver til harmonier og forestillede sig sammensmeltningsprojekter, hvor musik, lys, farver, poesi og dans skulle indgå i ét samlet kunstværk. Hans orkesterværk Prometheus: The Poem of Fire indeholder for eksempel en særlig stemme for farveorgel (”Luce”) i partituret.
Form og klaverstil: På klaverområdet skrev Skrjabin intenst krævende og originale stykker — fra korte preludier og etyder til store skriverier som sonater og tonepoemer. Hans tidlige pianoværker udviser en Chopin-inspireret lyrik, mens de senere sonater og stykker er karakteriseret ved virtuositet, komplekse rytmer og eksperimenterende harmonier.
Vigtige værker
- Prometheus: The Poem of Fire (ofte nævnt som Op.60) – orkesterværk med farveorgel-tanke.
- Poem of Ecstasy (ofte Op.54) – stort orkesterstykke med ekspressiv, åndelig karakter.
- Vers la flamme (Op.72) – et af hans sidste og mest ikoniske klaverstykker, med intens klang og dramatiske klimakser.
- Klaviersonater – han skrev flere sonater for klaver, hvor især de senere sonater fremstår som radikale og nyskabende.
- Preludier, etyder og miniaturer – mange korte værker, der viser hans udvikling fra romantisk lyrik til et mere eksperimentelt sprog.
Ideer om totalværket og "Mysterium"
Skrjabin udviklede en ambitiøs idé om et slutteligt, altomfattende værk, han kaldte Mysterium. Projektet skulle ifølge ham forene musik, lys, dans, poesi og ritualer i en transformerende oplevelse for menneskeheden og efter sigende finde sted i Himalaya. Værket blev aldrig fuldført; Skrjabin døde, før idéerne kunne realiseres, og kun fragmenter og skitser forblev.
Personligt liv og død
Skrjabin var en intens og ofte excentrisk skikkelse, præget af stærke kunstneriske visioner og spirituelle interesser. Han døde i Moskva i 1915, kun 43 år gammel, af blodforgiftning (sepsis) efter en infektion. Hans tidlige død afbrød en række store planer, men efterlod en markant arv.
Arv og betydning
Skrjabins senromantiske og samtidig eksperimenterende sprog har haft stor betydning for udviklingen af moderne musik i Rusland og internationalt. Hans harmoniske eksperimenter og idéer om synæstesi og totalkunst inspirerede senere komponister og kunstnere. Som pianist huskes han for sin originale klangforståelse og sin opfindsomhed i klaverteksten.
Alexander Skrjabin står i dag som en af de mest originale og gådefulde skikkelser i musikhistorien: en komponist, der byggede bro mellem romantikkens følelsesdybde og det 20. århundredes søgen efter nye klangverdener.