Alexander Skrjabin

Livet

Skrjabin var enebarn i en familie med aristokratisk baggrund. Han var altid stolt af at være født på juledag (den 6. januar er juledag i den russisk-ortodokse kirke). Hans mor døde, da han var et år gammel, og hans far tilbragte det meste af sin tid i udlandet, hvor han arbejdede som diplomat. Han blev passet af sin tante, bedstemor og oldemor, som alle tog sig af ham, så han var et meget forkælet barn. Da han voksede op, var han meget lille, og hans hænder kunne kun lige akkurat strække en oktav (otte toner) på klaveret.

Skrjabin blev uddannet i Moskva-kadetkorpset. Han lærte at spille klaver og blev ven med den kun et år yngre komponist Sergei Rachmaninoff. Han vandt den anden guldmedalje, der nogensinde blev uddelt ved konservatoriet i Moskva (Rachmaninoff havde vundet den første). Han øvede sig på et stykke kaldet Islamey af Balakirev, men beskadigede sin højre hånd under udførelsen. Det lykkedes ham alligevel at fortsætte sin karriere som pianist, men han skrev et par klaverstykker kun for venstre hånd. På 1895 turnerede han rundt i mange lande i Europa og gav koncerter og komponerede en masse klavermusik. Han giftede sig i 1897. Han tog med sin kone til Odessa, hvor han spillede sin klaverkoncert, og tilbragte derefter flere måneder i Paris. Han underviste på konservatoriet i Moskva og skrev en del vigtig orkestermusik. Senere forlod han sin kone og sine børn og rejste til Europa i flere år med en anden kvinde. Hun inspirerede en stor del af hans musik. Skrjabin fortsatte med at rejse og spille klaver indtil slutningen af sit liv. Da han var i London i 1914 fik han en byld på læben, som blev stadigt værre, indtil han døde et år senere.

Hans musik

Skrjabin kunne godt lide Chopins musik, og han skrev en masse korte stykker kaldet præludier, som viser Chopins indflydelse. Efterhånden som han blev ældre, blev hans musik mere og mere personlig. Han var meget egocentrisk (han tænkte kun på sig selv og ikke på andre mennesker) og havde nogle mærkelige idéer. Han ønskede at skrive et værk, der kombinerede alle kunstarterne og alle sanserne: musik, dans, poesi, farver og endda lugte. Han ønskede, at dette værk skulle opføres ved en sø i Indien. Dette værk blev aldrig færdiggjort eller opført, og vi ved ikke, om han virkelig troede, at det ville ske, men han købte sig en solhjelm.

Skrjabin forsøgte at bruge forskellige harmonier i sin musik. Han havde en favoritakkord, som han kaldte sin "mystiske akkord" (fra bunden og opefter: C, Fis, B, E, A, D). Han brugte den på mange forskellige måder. Hans orkesterværker omfatter en klaverkoncert, 3 symfonier, Le poème de l'extase (ekstasiens digt) og Prométhée, le poème du feu (Prometheus, ildens digt). Hans musik er mystisk og drømmelignende og har visse ligheder med franske impressionistiske komponister som Debussy.

Relaterede sider

• Synæstesi