Solid
Fast stof er en af de tre almindelige stoftilstande. Molekylerne i faste stoffer er tæt bundet sammen, de kan kun vibrere. Det betyder, at faste stoffer har en bestemt form, som kun ændrer sig, når der påføres en kraft. Dette er anderledes end væsker og gasser, som bevæger sig tilfældigt, en proces, der kaldes flow.
Når et fast stof bliver til væske, kaldes det smeltning. Væsker bliver faste ved at fryse. Nogle faste stoffer, som f.eks. tøris, kan blive til gas uden først at blive flydende. Dette kaldes sublimering.
Et diagram, der viser, hvordan molekyler er anbragt i et fast stof.
Sorter af faste stoffer
Kræfterne mellem atomerne i et fast stof kan antage mange former. F.eks. består en natriumkloridkrystal (almindeligt salt) af ionisk natrium og klor, som holdes sammen af ioniske bindinger. I diamant eller silicium deler atomerne elektroner og danner kovalente bindinger. I metaller deles elektronerne i metalliske bindinger. Nogle faste stoffer, som f.eks. de fleste organiske forbindelser, holdes sammen med "van der Waals-kræfter", der skyldes polariseringen af den elektroniske ladningssky på hvert molekyle. Forskellene mellem de forskellige typer faste stoffer skyldes forskellene mellem deres bindinger.
Metaller
De fleste metaller er stærke, tætte og gode ledere af elektricitet og varme. Massen af grundstofferne i det periodiske system, dvs. de grundstoffer, der ligger til venstre for en diagonal linje fra bor til polonium, er metaller. Blandinger af to eller flere grundstoffer, hvor den store bestanddel er et metal, kaldes legeringer.
Mennesker har brugt metaller til mange formål siden forhistorisk tid. Metallernes styrke og pålidelighed har ført til deres udbredte anvendelse til fremstilling af bygninger og andre ting samt i de fleste køretøjer, mange værktøjer, rør, vejskilte og jernbanespor. Jern og aluminium er de to mest almindeligt anvendte metaller. De er også de mest almindelige metaller i jordskorpen. Jern anvendes oftest i form af en legering, stål, som indeholder op til 2,1 % kulstof, hvilket gør det meget hårdere end rent jern.
Da metaller er gode ledere af elektricitet, er de værdifulde i elektrisk værktøj og til at overføre elektrisk strøm over lange afstande med et lille energitab. Derfor er elnettene afhængige af metalkabler for at få elektricitet. Elektriske systemer i hjemmet er f.eks. kablet med kobber på grund af dets gode ledende egenskaber. Den høje varmeledningsevne hos de fleste metaller gør dem også nyttige til køkkenredskaber på komfuret.
Mineraler
Mineraler er naturlige faste stoffer, der er dannet gennem mange geologiske processer under højt tryk. For at blive betragtet som et ægte mineral skal et stof have en krystalstruktur med ensartede fysiske ting overalt. Mineraler varierer i sammensætning fra rene grundstoffer og simple salte til meget komplekse silikater med tusindvis af kendte former. I modsætning hertil er en bjergartsprøve et tilfældigt aggregat af mineraler og/eller mineraloider og har ingen specifik kemisk sammensætning. De fleste bjergarter i jordskorpen indeholder kvarts (krystallinsk SiO2 ), feldspat, glimmer, klorit, kaolin, kalcit, epidot, olivin, augit, hornblende, magnetit, hæmatit, limonit og nogle få andre mineraler. Nogle mineraler som kvarts, glimmer og feldspat er almindelige, mens andre kun er fundet få steder i verden. Den langt største gruppe af mineraler er silikaterne (de fleste bjergarter består af ≥95 % silikater), som hovedsagelig består af silicium og ilt, men også af ioner af aluminium, magnesium, jern, calcium og andre metaller.
Toppen af New Yorks Chrysler Building, verdens højeste stålstøttede murstensbygning i New York.
En samling af forskellige mineraler.
