Biomasse: Hvad er det? Definition, typer og anvendelser i energi og økologi

Lær hvad biomasse er, typer, energianvendelser og økologisk betydning — fra biogas og biobrændsel til måling, bæredygtighed og praktiske løsninger.

Biomasse er et grundlæggende begreb i økologi og i energiproduktionsindustrien. Organisk affald som f.eks. dødt plante- og dyremateriale, husdyrgødning og køkkenaffald kan omdannes til gasformigt brændstof kaldet biogas. Det organiske affald nedbrydes af bakterier i biogasanlæg og udleder biogas, som hovedsagelig er en blanding af metan og kuldioxid.

I økologi betyder biomasse akkumulering af levende materiale. Det er det samlede levende materiale i et givet område eller i et biologisk samfund eller en gruppe. Biomasse måles i vægt eller tørvægt pr. givet areal (pr. kvadratmeter eller kvadratkilometer). I energiindustrien henviser den til biologisk materiale, der kan anvendes som brændstof eller til industriel produktion. Biomasse omfatter plantemateriale, der dyrkes med henblik på anvendelse som biobrændsel, og omfatter også plantemateriale eller animalsk materiale, der anvendes til produktion af fibre, kemikalier eller varme. Biomasse kan også omfatte biologisk nedbrydeligt affald, der kan brændes som brændstof. Biomasse omfatter ikke organisk materiale, der ved geologiske processer er blevet omdannet til stoffer som f.eks. kul eller olie. Den måles normalt i tørvægt.

Typer af biomasse

• Træbaseret biomasse: brænde, flis, savsmuld, træaffald fra skovbrug og træindustri.
• Landbrugsrester: halm, stængler, blade, kornrester og andet restprodukt fra afgrøder.
• Energiprodukter/energiafgrøder: dyrkede afgrøder som pil, poppel, raps og majs dyrket specifikt til energi.
• Organisk affald: husholdningsaffald, madaffald og industrielt organisk affald.
• Animalsk affald: gødning og slurry, ofte anvendt i biogasanlæg.
• Alger og akvatisk biomasse: mikroalger og makroalger, som kan give højt udbytte pr. areal.
• Industrielle restprodukter: f.eks. papirindustriens sortvand, planteskal og andet organisk biprodukt.

Konverteringsmetoder

• Forbrænding: direkte brænding af biomasse for varme og elektricitet. Anvendes i kedler og kraftværker.
• Anaerob nedbrydning (fordøjelse): mikroorganismer nedbryder organisk materiale i iltfri miljøer og producerer biogas (hovedsagelig metan og CO2).
• Gassificering: termokemisk proces ved begrænset ilttilførsel, der omdanner biomasse til syntesegas (syngas) bestående af CO, H2 og CO2, som kan bruges til elektricitet eller brændstoffer.
• Pyrolyse: opvarmning uden ilt, hvilket giver bio-olie, gas og biochar (kulstofholdigt restprodukt).
• Fermentation: omdanner sukkerholdigt biomasse til alkohol (fx bioethanol) ved hjælp af mikroorganismer.
• Transesterificering: kemisk omdannelse af planteolier eller animalsk fedt til biodiesel.
• Hydrotermisk konvertering: våde biomasser omdannes under højt tryk og temperatur til biocrude uden først at skulle tørres.

Anvendelser

• Elproduktion og fjernvarme: biomasse kan anvendes i kraftværker, ofte i kombinerede varme- og kraftanlæg (CHP) for at øge effektiviteten.
• Transportbrændstoffer: biogas kan opgraderes til biometan, og biomasse kan omdannes til bioethanol og biodiesel til transportsektoren.
• Industrielle råmaterialer: biomasse kan levere biokemikalier, bioplast og fibre som alternativ til fossile råvarer.
• Jordforbedring og gødning: restprodukter fra biogas (digestat) kan anvendes som gødning; biochar kan forbedre jordens struktur og bindning af kulstof.
• Affaldshåndtering og cirkulær økonomi: biologisk affald omsættes til energi og næringsstoffer fremfor at belaste lossepladser.

Måling, energiindhold og enheder

Biomasse måles typisk i tørvægt (ton tørstof pr. ha eller total tons). Energiindhold angives i megajoule pr. kg (MJ/kg) eller gigajoule pr. ton (GJ/ton). Som eksempler har tørt træ typisk en brændværdi omkring 15–20 MJ/kg, mens biogas med 50–70 % metan indeholder cirka 20–25 MJ pr. kubikmeter afhængig af metanindholdet.

Miljø og bæredygtighed

Biomasse ses ofte som en vedvarende energikilde, men bæredygtigheden afhænger af kilde og håndtering. Vigtige overvejelser:

• Kulstofbalance: Biomasse kan være nær CO2-neutral, hvis ny plantevækst binder den samme mængde CO2, som frigives ved forbrænding. Livscyklusvurderinger (LCA) bestemmer dog ofte reelle emissioner.
• Direkte og indirekte ændringer i arealanvendelse: Dyrkning af energiafgrøder kan fortrænge fødevareproduktion eller føre til skovrydning, hvilket øger netto-udledningen (indirekte LUC).
• Biodiversitet: Monokulturer og intensiv udnyttelse kan skade levesteder.
• Næringsstof- og vandbalance: Fjernelse af biomasserester kan tømme jorden for næringsstoffer; brug af digestat og bæredygtig høst kan mindske dette.
• Emissionsprofiler: Forbrænding og anden konvertering kan udlede partikler, NOx og andre forurenende stoffer uden passende rensningsteknologi.

Fordele og ulemper

• Fordele: mindsker affald, mulighed for lokal energiproduktion, substituerer fossile brændstoffer, kan levere både varme og el, øger ressourceudnyttelse i en cirkulær økonomi.
• Ulemper: kræver areal og ressourcer, kan konkurrere med fødevareproduktion, potentielle biodiversitets- og emissionsproblemer, varierende energitæthed og logistiske udfordringer ved transport og opbevaring.

Regler, certificering og god praksis

Mange lande har bæredygtighedskrav for biomasseanvendelse, herunder krav til sporbarhed, begrænsninger mod afskovning og kriterier for miljøpåvirkning. God praksis omfatter prioritering af affald og restprodukter fremfor dyrkede energiafgrøder, brug af marginaljord til energiudbytte, integration i lokale varmeplaner og teknologivalg, der minimerer emissioner og tab af næringsstoffer.

Praktiske råd

• Prioriter genanvendelse af organisk affald til biogas fremfor forbrænding, hvor det er muligt.
• Brug lokale og restbaserede ressourcer for at minimere transport og klimabelastning.
• Vælg teknologier efter behov: småskala flisfyr til varme i lokalsamfund, biogasanlæg til landbrugsgylle, eller avancerede konverteringsteknologier til transportbrændstoffer.
• Sørg for certificering eller dokumentation for bæredygtig drift, hvis biomassen bruges i større skala.

Samlet set er biomasse en alsidig ressource med potentiale til at bidrage til energi- og materialebehov i en omstillingsperiode fra fossile til vedvarende kilder. Effekt og bæredygtighed afhænger i høj grad af, hvilken type biomasse der anvendes, hvordan den høstes og behandles, og hvilke systemer den indgår i.

Energiindustri

Udtrykket biomasse er især nyttigt for planter, hvor visse indre strukturer ikke altid betragtes som levende væv, f.eks. træet (sekundært xylem) i et træ.

Biobrændstoffer omfatter bioethanol, biodiesel og biogas.

Biomasse dyrkes af flere forskellige planter, herunder switchgrass, hamp, majs, poppel, pil og sukkerrør. Hvilken plante der anvendes er normalt ikke særlig vigtigt for slutprodukterne, men det har betydning for forarbejdningen af råmaterialet. Selv om biomasse er et vedvarende brændstof, kan brugen heraf stadig bidrage til den globale opvarmning. Dette sker, når den naturlige kulstofbalance forstyrres, f.eks. ved skovrydning eller urbanisering af grønne områder.

Biomasse er en del af kulstofkredsløbet. Fotosyntese omdanner kulstof fra atmosfæren til plantemateriale. Når planten rådner op eller brænder, ryger kulstoffet tilbage i atmosfæren. Dette sker ret hurtigt, og plantemateriale, der anvendes som brændstof, kan konstant udskiftes ved at plante til ny vækst. Derfor ændrer det ikke meget ved mængden af atmosfærisk kulstof.

Selv om fossile brændstoffer stammer fra ting, der døde for længe siden, betragtes de ikke som biomasse i henhold til den almindeligt accepterede definition, fordi de indeholder kulstof, der har været "ude" af kulstofkredsløbet i meget lang tid. Ved forbrænding af dem tilføres der derfor meget kuldioxid til atmosfæren.

Andre anvendelser af biomasse ud over brændsel:

• Byggemateriale
• Papir (ved hjælp af cellulosefibre)
• Bionedbrydelig plast

Plastik fra biomasse, som f.eks. nogle af dem, der er fremstillet til at opløses i havvand, fremstilles på samme måde som oliebaseret plast, er faktisk billigere at fremstille og opfylder eller overgår de fleste præstationsstandarder. Men de har ikke samme vandbestandighed som konventionelle plastmaterialer.

Et biogaskraftværk

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er biomasse?

Q: Hvad er biogas, og hvordan kan det produceres?

Spørgsmål: Har biomasse nogen forbindelse med energiindustrien?

Spørgsmål: Kan bionedbrydeligt affald betragtes som en form for biomasse?

Spørgsmål: Hvad er forskellen mellem kul og biomasse?

Spørgsmål: Hvordan måles biomasse?

Sp: Hvordan er sammensætningen af biogas?

Søg efter bogstav