Václav Havel: Tjekkisk dramatiker, dissident og præsident (1936–2011)

Václav Havel — tjekkisk dramatiker, dissident og præsident; leder af Charter 77 og fløjlrevolutionen, central i Tjekkiets overgang til demokrati og EU-integration.

Václav Havel (tjekkisk udtale: [ˈvaːtslaf ˈɦavɛl] ( lytte)), 5. oktober 1936-18. december 2011, var en tjekkisk dramatiker, essayist, dissident og politiker. Han var den tiende og sidste præsident for Tjekkoslovakiet (1989-92). Derefter blev han den første præsident for Den Tjekkiske Republik (1993-2003). Han skrev mere end tyve skuespil og mange faglitterære værker. Mange af dem blev oversat til flere sprog.

Tidligt liv og vej ind i kunsten

Havel voksede op i Prag i en borgerlig familie og fandt tidligt interesse for litteratur og teater. På grund af familiens sociale baggrund og de politiske omvæltninger under og efter Anden Verdenskrig mødte han barrierer i forhold til formelle akademiske karrierer, og han arbejdede i forskellige praktiske job i starten af sin voksne tilværelse. Samtidig skrev han dramatik og essays, og hans engagement i teatermiljøet gjorde ham kendt som en nyskabende dramatiker.

Litterært arbejde og stil

Som dramatiker var Havel kendt for sin kombination af ironi, absurdisme og politisk satire. Hans skuespil behandler ofte temaer som magtens sprog, bureaukrati, identitet og den menneskelige frihed i undertrykkende systemer. Flere af hans stykker udmærker sig ved at bruge hverdagslige situationer og dialog til at afsløre dybere eksistentielle og politiske sandheder.

Nogle af hans mest kendte teaterstykker omfatter:

• The Garden Party (Zahradní slavnost)
• The Memorandum (Vyrozumění)
• Audience og Protest (kortere stykker fra hans såkaldte "vanligteater")
• Temptation (experimenterende og filosofisk drama)

Dissidentliv og Charter 77

I 1960'erne og 1970'erne blev Havel mere og mere politisk aktiv, efterhånden som håbet om reformer under Pragforåret blev slået ned. Han deltog i den underground-kultur og det såkaldte samizdat-miljø (uoffentlig udgivelse og spredning af forbudt litteratur) og brugte sin pen til at kritisere magtmisbrug og tankeløs bureaukrati.

I 1977 blev Havel en af de centrale personer bag menneskerettighedsmanifestet Charter 77, som krævede, at den tjekkoslovakiske stat overholdt sine internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet. For sit engagement i dissidentbevægelsen blev han gentagne gange udsat for forfølgelse, herunder kortere fængselsophold, og han blev et internationalt symbol på fredelig modstand mod undertrykkelse.

Fra dissident til præsident

I november–december 1989 stod Havel i spidsen for de fredelige massedemonstrationer, der fik tilnavnet "fløjlsrevolutionen". Han var med til at etablere det brede, tværpolitiske forum, der forhandlede kommunistregimets afgang og fredelig magtoverdragelse. I kølvandet på begivenhederne blev han i december 1989 valgt til præsident for Tjekkoslovakiet, og efter delingen af landet i 1993 blev han den første præsident for Den Tjekkiske Republik.

Som præsident stod Havel for en fredelig og værdibaseret overgang fra et etpartisystem til et pluralistisk og demokratisk samfund. Han arbejdede for retsstatsprincipper, beskyttelse af menneskerettigheder og civilsamfundets rolle i politik. Han placerede sig som forkæmper for åbenhed, forsoning og internationalt samarbejde.

Politik, udenrigspolitik og arv

Under Havels præsidentskab gennemgik landet store forandringer: økonomiske reformer, etablering af nye politiske institutioner og integration med vestlige institutioner. Selvom Havel personligt var imod en hurtig, ensidig opdeling, førte politiske beslutninger til, at Tjekkoslovakiet delte sig i to lande; Slovakiet og Tjekkiet blev selvstændige stater. Efter delingen arbejdede Havel for, at den nye tjekkiske stat skulle indgå i internationale sikkerheds- og samarbejdsstrukturer: landet blev medlem af NATO og begyndte forhandlinger om medlemskab af Den Europæiske Union, som senere blev realiseret (Tjekkiet blev medlem af EU i 2004).

Havel var også optaget af moralske og etiske spørgsmål i politik og var en tidlig underskriver af Prag-erklæringen om europæisk samvittighed og kommunisme. Internationalt blev han anerkendt som en vigtig talsmand for fredelig forandring og menneskerettigheder.

Sene år, død og eftermæle

Efter at han trak sig fra præsidentembedet i 2003 fortsatte Havel med at skrive, holde foredrag og støtte civilsamfundsinitiativer. Hans internationale ry som tænker, forfatter og fortaler for demokrati betød, at han forblev en indflydelsesrig stemme også efter sin tid på posten.

Václav Havel døde den 18. december 2011. Hans liv og arbejde efterlader et stærkt eftermæle i form af både det kulturelle bidrag til teater og litteratur og hans rolle i at føre sit land gennem en fredelig overgang fra autoritært styre til demokrati.

Vigtige værker og anerkendelser

• Flere af Havels skuespil og essays er faste indslag i moderne dramatik og politisk litteratur. Han skrev over 20 skuespil samt utallige essays og taler.
• Han modtog adskillige nationale og internationale priser, æresdoktorater og anerkendelser for sit arbejde med menneskerettigheder, litteratur og fredelig politisk forandring.

Václav Havel står i dag som et symbol på, hvordan kulturen og det personlige mod kan påvirke politiske forandringer, og han er fortsat genstand for studier og debat i både kunstneriske og politiske kredse verden over.

Formandskab

Havel var allerede leder af Borgerforum, og den 29. december 1989 blev han præsident. Han forlod sit embede efter sin anden periode som tjekkisk præsident, der sluttede den 2. februar 2003. Alle medlemmer af Forbundsforsamlingen stemte for at gøre ham til præsident. Dette var en overraskende ændring, fordi Havel altid havde sagt, at han ikke var interesseret i politik. Han og andre dissidenter havde sagt, at forandringer skulle komme direkte fra grupper af mennesker og ikke fra regeringen.

Tjekkoslovakiet havde frie valg i 1990. Havel vandt og fortsatte som præsident. Havel ønskede at holde sammen på føderationen af tjekkere og slovakker under opløsningen af Tjekkoslovakiet. Han gik ind for at holde landet samlet, selv om det var vanskeligt, og der var et stort pres. Den 3. juli 1992 valgte det føderale parlament ikke Havel - den eneste kandidat - fordi de slovakiske parlamentsmedlemmer ikke støttede ham. Havel trådte tilbage som præsident den 20. juli, efter at slovakkerne havde udsendt deres uafhængighedserklæring. Han stillede op til valget som præsident for den nye Tjekkiske Republik i 1993. Han vandt og blev præsident for dette nye, separate land.

Havel var meget populær gennem hele sin karriere. Nogle af hans handlinger skabte dog kontroverser og kritik. En af hans første handlinger som præsident var at benåde mange mennesker. Han ønskede at reducere antallet af mennesker i de overfyldte fængsler og løslade folk, der var blevet sat i fængsel under kommunisttiden, selv om de var uskyldige. Han stolede ikke på de afgørelser, som en korrupt domstol fra den tidligere regering havde truffet. Han mente, at domstolene havde været uretfærdige over for de fleste mennesker i fængsel. Kritikere sagde, at denne amnesti skabte mere kriminalitet. I sine erindringer, To the Castle and Back, skrev Havel, at de fleste af de mennesker, han løslod, havde mindre end et år tilbage til at blive i fængsel. Statistikker om dette er ikke klare. ^[]

Havel sagde, at det vigtigste, han gjorde som præsident, var at opløse Warszawa-pagten. Det var meget kompliceret at afslutte denne gruppe af lande, fordi sammenslutningen var en vigtig del af landenes måde at arbejde på. Det tog to år, før de sovjetiske tropper endelig forlod Tjekkoslovakiet helt.

Havel var meget vigtig for at ændre NATO. Han var med til at ændre den fra en anti-Varszawa-pagt-alliance til en gruppe, der omfatter tidligere medlemmer af Warszawa-pagten. Havel talte meget stærkt for en udvidelse af den militære alliance til Østeuropa, herunder Tjekkiet.

Václav Havel og Karol Sidon (til venstre), hans ven og senere tjekkiske overrabbiner


Den Tjekkiske Republiks præsidentens flag


Václav Havel (2010)


Til minde om Václav Havel - Prag 19. dec. 2011

Virker

Digtsamlinger

• Čtyři rané básně
• Záchvěvy I & II, 1954
• První úpisy, 1955
• Prostory a časy (poesie), 1956
• Na okraji jara (cyklus básní), 1956
• Anticodes, (Antikódy)

Spiller

• Motormorfose 1960
• En aften med familien, 1960, (Rodinný večer)
• Havefesten (Zahradní slavnost), 1963
• Memorandum, 1965, (Vyrozumění)
• Den øgede koncentrationsvanskelighed, 1968, (Ztížená možnost soustředění)
• Sommerfugl på antennen, 1968, (Motýl na anténě)
• Skytsengel, 1968, (Strážný anděl)
• Conspirators, 1971, (Spiklenci)
• Tiggerens opera, 1975, (Žebrácká opera)
• Afsløring, 1975, (Vernisáž)
• Audience, 1975, (Audience) - et Vanӗk-stykke
• Mountain Hotel 1976, (Horský hotel)
• Protest, 1978, (Protest) - et Vanӗk-stykke
• Mistake, 1983, (Chyba) - et Vanӗk-stykke
• Largo desolato 1984, (Largo desolato)
• Temptation, 1985, (Pokoušení)
• Genopretning, 1987, (Asanace)
• I morgen, 1988, (Zítra to spustíme)
• Forladelse (Odcházení), 2007

Ikke-fiktive bøger

• The Power of the Powerless (1985) [Indeholder et essay fra 1978.]
• At leve i sandhed (1986)
• Breve til Olga (Dopisy Olze) (1988)
• Forstyrrelse af freden (1991)
• Åbne breve (1991)
• Sommermeditationer (1992/93)
• På vej mod et civilsamfund (Letní přemítání) (1994)
• Kunsten at gøre det umulige (1998)
• Til slottet og tilbage (2007)

Havel med den amerikanske digter Hedwig Gorski

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Václav Havel?

Spørgsmål: Hvad skrev han?

Spørgsmål: Hvordan blev han berømt internationalt?

Spørgsmål: Hvad skete der under "fløjlsrevolutionen"?

Spørgsmål: Hvilke ændringer fandt sted under hans præsidentperiode?

Spørgsmål: Hvad er Prag-erklæringen om den europæiske samvittighed og kommunismen?

Søg efter bogstav