Verdensarvskomitéen (UNESCO): Hvad er den, og hvordan fungerer den?
Lær, hvordan UNESCO's Verdensarvskomitéen træffer beslutning, udvælger steder og fordeler midler — indsigt i medlemmer, processer og betydning.
Verdensarvskomitéen er den gruppe, der træffer beslutning om, hvilke steder der skal optages på UNESCO's liste over verdensarvsteder. Den sørger for, at aftalerne i Verdensarvskonventionen overholdes, og den beslutter også, hvordan midlerne i Verdensarvsfonden skal bruges. Komitéen har 21 medlemmer, som vælges blandt de omkring 188 lande, der har tilsluttet sig Verdensarvskonventionen.
Hvad laver komitéen?
Komitéens arbejde omfatter flere vigtige funktioner:
- Optagelse af nye steder: Komitéen godkender eller afviser nominerede steder til Verdensarvslisten efter indstilling fra rådgivende organer.
- Overvågning af bevaringstilstand: Den følger op på tilstanden for allerede optagne steder — blandt andet gennem periodiske rapporter og reaktiv overvågning.
- Indsættelse på listen over truet verdensarv: Komitéen kan beslutte at sætte et sted på "i fare"-listen, hvis stedet risikerer alvorlig skade på grund af krig, miljøtrusler, dårligt forvaltningsarbejde eller store indgreb.
- Fordeling af økonomiske og tekniske ressourcer: Komitéen administrerer Verdensarvsfonden og kan give nødhjælp, teknisk bistand og støtte til kapacitetsopbygning.
- Udarbejdelse og vedtagelse af retningslinjer: Komitéen vedtager og opdaterer de praktiske retningslinjer (Operational Guidelines) for, hvordan konventionen gennemføres.
Hvordan vælges medlemmerne, og hvor længe sidder de?
Ifølge Verdensarvskonventionen vælges komitémedlemmer for en periode på seks år. I praksis er det dog almindeligt, at mange repræsentanter vælger at lade deres medlemskab vare i fire år, så flere lande får mulighed for at deltage. På den 15. generalforsamling (2005) blev der enighed om, at komitémedlemmer maksimalt skulle sidde i fire år i træk for at øge rotationen og repræsentativiteten.
Valget af medlemmer sker ud fra geografisk fordeling, så både Afrika, Asien/Stillehavsområdet, Latinamerika/Caribien, Østeuropa og Vest-Europa/Nordamerika er repræsenteret. Hvert medlem repræsenterer en nationalstat, men handler i komitéen for at beskytte verdensarven globalt.
Beslutningsproces og rådgivning
Nomineringer af nye steder indsendes af de enkelte medlemslande (State Parties) i form af detaljerede nomineringsfiler. Disse filer bliver vurderet af UNESCOs rådgivende organer — primært ICOMOS (for kulturarv), IUCN (for naturarv) og ICCROM (teknisk rådgivning). Rådgiverne gennemfører faglige vurderinger og anbefaler, om et sted opfylder de vedtagne kriterier for verdensarv.
På det årlige session mødes komitéen (typisk i juni/juli) for at gennemgå anbefalinger og stemme om sagerne. Beslutninger træffes normalt ved flertal af de fremmødte medlemmer.
Overvågning, opfølgning og krisetiltag
Komitéen følger løbende op på bevaringsindsatsen gennem forskellige mekanismer:
- Periodiske rapporter: Member states indsender regelmæssige rapporter om forvaltning og bevaring af deres verdensarvssteder.
- Reaktiv overvågning: Ved bekymringer om et steds tilstand kan rådgivende organer og sekretariatet iværksætte undersøgelser og anbefale handling.
- Akut nødhjælp: I tilfælde af krigsskader, naturkatastrofer eller andre hastesituationer kan Verdensarvsfonden støtte genopretningsarbejde.
- Fjernelse fra listen: I yderst sjældne tilfælde kan et sted miste sin status som verdensarv, hvis beskyttelsen er alvorligt svækket og forbedringer udebliver.
UNESCO-sekretariatet og samarbejde
UNESCOs Verdensarvssekretariat forbereder sager til komitéen, koordinerer arbejdet med medlemslandene og står for dokumentation og kommunikation. Komitéen samarbejder tæt med internationale eksperter, ikke-statslige organisationer og lokalsamfund for at sikre faglighed og lokal forankring i beskyttelsen af verdensarven.
Samlet set er Verdensarvskomitéen både et beslutningsorgan og en koordinerende aktør, der søger at sikre, at kultur- og naturarv af universel betydning bevares til glæde for kommende generationer.
Session
Verdensarvskomitéen mødes mange gange om året for at drøfte forvaltningen af eksisterende verdensarvsområder og for at se på mulige nye områder. Hvert år afholdes der et særligt møde, kendt som Verdensarvskomitéens session, hvor stederne tilføjes (optages) på Verdensarvslisten.
Den årlige samling finder sted i byer over hele verden. Med undtagelse af møderne i Paris, hvor UNESCO's hovedkvarter ligger, er det kun lande, der er medlemmer af Verdensarvskomitéen, der har ret til at afholde en session. Byerne bestemmes af komitéen.
| Session | År | Dato | Værtsby | Medlemsstat part |
| 1 | 1977 | 27. juni-1. juli | Paris | |
| 2 | 1978 | 5. september-8. september |
| |
| 3 | 1979 | 22. oktober-26. oktober | Cairo og Luxor |
|
| 4 | 1980 | 1. september-5. september | Paris | |
| 5 | 1981 | 26. oktober-30. oktober | ||
| 6 | 1982 | 13. december-17. december | Paris | |
| 7 | 1983 | 5. december-9. december | ||
| 8 | 1984 | 29. oktober-2. november | Buenos Aires | |
| 9 | 1985 | 2. december-6. december | Paris | |
| 10 | 1986 | 24. november-28. november | Paris | |
| 11 | 1987 | 7. december-11. december | Paris | |
| 12 | 1988 | 5. december-9. december | ||
| 13 | 1989 | 11. december-15. december | Paris | |
| 14 | 1990 | 7. december-12. december | Banff | |
| 15 | 1991 | 9. december-13. december |
| |
| 16 | 1992 | 7. december-14. december | Santa Fe |
|
| 17 | 1993 | 6. december-11. december | Cartagena | |
| 18 | 1994 | 12. december-17. december | Phuket | |
| 19 | 1995 | 4. december-9. december | ||
| 20 | 1996 | 2. december-7. december | Mérida | |
| 21 | 1997 | 1. december-6. december | Napoli | |
| 22 | 1998 | 30. november-5. december | Kyoto |
|
| 23 | 1999 | 29. november-4. december | ||
| 24 | 2000 | 27. november-2. december | Cairns | |
| 25 | 2001 | 11. december-16. december | Helsinki | |
| 26 | 2002 | 24. juni-29. juni | Budapest | |
| 27 | 2003 | 30. juni-5. juli | Paris | |
| 28 | 2004 | 28. juni-7. juli | Suzhou |
|
| 29 | 2005 | 10. juli-17. juli | Durban |
|
| 30 | 2006 | 8. juli-16. juli | ||
| 31 | 2007 | 23. juni-1. juli |
| |
| 32 | 2008 | 2. juli-10. juli | Quebec City | |
| 33 | 2009 | 22. juni-30. juni | Sevilla | |
| 34 | 2010 | 25. juli-3. august | ||
| 35 | 2011 | 19. juni-29. juni | Paris | |
| 36 | 2012 | 25. juni-5. juli | Sankt Petersborg |
Søge