Hvidt overherredømme: definition, ideologi, historie og konsekvenser

Hvidt overherredømme er troen på, at hvide mennesker er overlegne eller «bedre» end andre racer. Udtrykket bruges ofte om en politisk og ideologisk holdning, der søger at bevare eller fremme de hvides sociale og politiske dominans i samfundet. Denne opfattelse bygger på idéer om biologisk eller kulturel ulighed mellem grupper og retfærdiggør forskelsbehandling, diskrimination og – i ekstreme tilfælde – vold.

Idéologi og kernetanker

Racisme ligger til grund for hvidt overherredømme. Tilhængere mener ofte, at race bestemmer menneskers egenskaber, moral eller intellekt, og at disse forskelle legitimerer privilegier for hvide. Mange hvide supremacister går ind for raceadskillelse, altså at forskellige befolkningsgrupper bør leve adskilt. Bevægelsen kombinerer ofte nationalisme, fremmedfjendskhed og konspirationsteorier.

Hvidt overherredømme manifesterer sig i forskellige former og strømninger. Nogle af de almindelige træk er:

• En forestilling om en «hvid» identitet, der skal beskyttes.
• Fjendebilleder af bestemte grupper — historisk og i dag ofte rettet mod jøder, fordi nogle mener, at jøder har særlig politisk eller kulturel indflydelse.
• Misbrug af pseudovidenskab eller fordrejede historiefortællinger for at underbygge raceteorier.
• Organisationer, symboler og ritualer, som skal samle tilhængere og legitimere bevægelsen.

Historisk kontekst

Hvidt overherredømme har dybe historiske rødder og har antaget mange former gennem tiden:

• Kolonialisme og slavehandel, hvor mennesker blev dehumaniseret for at retfærdiggøre udnyttelse.
• Segregering og lovgivning, fx raceadskillelse i USA (Jim Crow), apartheid i Sydafrika og diskriminerende immigrationslove i forskellige lande.
• Ekstreme ideologier og bevægelser som nazismen og visse racemotiverede organisationer, herunder paramilitære grupper og grupper som Ku Klux Klan.

Moderne former og tendenser

I dag optræder hvidt overherredømme både som åbenlyst organiserede grupper og som mere skjulte netværk. Nogle tendenser er:

• Hategrupper og ekstremistiske organisationer, der driver rekruttering og propaganda.
• Radikalisering online: sociale medier, fora og krypterede kanaler gør det lettere at sprede ideologi og koordinere handlinger.
• Enkelte politiske bevægelser og populistiske retorikker kan normalisere eller forenkle racistiske forestillinger uden direkte at tilhøre en ekstrem gruppe.

Målgrupper og fjendebilleder

Historisk og i moderne sammenhæng har hvidt overherredømme ofte ført til målrettet forfølgelse og diskrimination mod:

• Sort befolkning og afroamerikanere.
• Antisemitisme og forfølgelse af jøder.
• Indfødte folk, asiater, mennesker af blandet oprindelse, folk fra Mellemøsten, roma-ziganere, muslimer, mestizo- eller indfødte mexicanere, ikke-hvide latinoer og LGBTQ+-personer.

Konsekvenser og skade

Hvidt overherredømme har alvorlige konsekvenser for enkeltpersoner og samfund:

• Systemisk ulighed og institutionel diskrimination inden for bolig, uddannelse, beskæftigelse og retsvæsen.
• Hatekriminalitet, vold og terrorangreb motiveret af racistiske ideer.
• Psykologisk skade på ofre og marginaliserede fællesskaber, herunder frygt, traumer og social eksklusion.
• Polarisering og svækkelse af demokratiske institutioner gennem mistillid, vold eller undergravning af retssikkerhed.

Lovgivning, modstand og forebyggelse

Mange lande har indført love mod hadforbrydelser, diskrimination og ophidselse til vold. Civilsamfundet, uddannelsesinstitutioner og myndigheder arbejder med følgende tiltag:

• Uddannelse i historie, menneskerettigheder og kritisk tænkning for at modvirke racisterede myter.
• Registrering og efterforskning af hatecrimes samt støtte til ofre.
• Deradikalisering og forebyggelsesprogrammer, som søger at bryde kontakten til ekstremistiske miljøer.
• Community-arbejde og dialog mellem grupper for at reducere mistillid og bygge sociale bånd.

Hvordan genkender man tegn på hvidt overherredømme?

Advarselstegn kan være:

• Brug af symbolsprog, slogans eller ikonografi knyttet til historiske racistiske bevægelser.
• Generaliserende, dehumaniserende retorik om andre grupper.
• Opfordringer til «adskillelse», etnisk udrensning eller vold som løsning på sociale problemer.
• Organisering i lukkede netværk med fokus på rekruttering og radikalisering.

Afgørende pointer

Hvidt overherredømme er ikke et neutralt akademisk begreb, men en ideologi, der historisk og i dag forårsager alvorlig skade. Bekæmpelse af denne ideologi kræver både juridiske, sociale og pædagogiske indsatser samt en vedvarende indsats fra civilsamfundet og myndigheder for at beskytte menneskerettigheder og skabe lige muligheder for alle.

Hvid supremacistiske bevægelser og idéer

Der findes hvide supremacistiske grupper i de fleste lande og regioner med en stor hvid befolkning, herunder Nordamerika, Europa, Australien og New Zealand. Dette omfatter også områder, hvor de fleste mennesker ikke er hvide, som f.eks. Sydafrika og Latinamerika. I alle disse områder repræsenterer deres synspunkter en lille del af befolkningen, og antallet af personer, der er aktive i grupperne, er ganske lille. Den militante (svarende til en militær styrke) tilgang, som hvide supremacistiske grupper har valgt, har medført, at de bliver overvåget nøje af regeringer og politi. Mange af de ting, som hvide supremacister siger, kan påvirke folk til at skade eller dræbe folk. Dette kaldes hadefuld tale. Nogle lande har love mod hadefuld tale. Nogle lande har også love, der forbyder eller begrænser nogle hvide supremacistiske organisationer. Men hvide supremacistiske grupper er meget forskellige fra hinanden. Det betyder, at det er svært at forbyde dem alle.

Religiøse bevægelser

Den kristne identitetsbevægelse, som af de fleste andre kristne betragtes som kættersk, er tæt knyttet til hvidt overherredømme. Ku Klux Klan's begrundelse for at ønske raceadskillelse er ikke primært baseret på religiøse idealer. Men nogle Klan-grupper er åbenlyst kristne protestanter, fordi de nedstammer fra folk fra Nordeuropa og Tyskland. Nogle hvide supremacister siger, at de følger den odinistiske religion, selv om de fleste odinister afviser hvid suprematisme, og hvide supremacister udgør kun en lille del af dem, der støtter odinismen (tro på guderne i den nordiske mytologi). Nogle hvide supremacistiske grupper, som f.eks. det sydafrikanske Boeremag, blander dele af kristendommen og odinismen sammen.

Skaberens Verdenskirke, som nu kaldes Creativity Movement, promoverer en føderalt anerkendt racistisk religion kaldet Creativity. Den grundlæggende ideologi er baseret på ideen om et sundt og stærkt sind i en sund og stærk krop i et samfund i et sundt og stærkt miljø. Religionens formål er "den hvide races overlevelse, ekspansion og fremgang" og "opbygningen af en hvidere og lysere verden". Centralt i dette er en unik "hellig krig" kaldet "RAHOWA", hvor medlemmer af den hvide race skal tage skridt til at bevare deres hvide race. De mener, at alle racer er i krig med hinanden om territorium og naturressourcer, og deres krig er en religiøs krig. De er ikke kristne og i det væsentlige ateistiske agnostikere^{[ modsigelse]} .

 
Medlemmer af den anden Ku Klux Klan ved et møde i 1923.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er hvidt overherredømme?

Spørgsmål: Hvad ønsker hvide overmagtsforkæmpere?

Spørgsmål: Hvem er målgruppen for hvide supremacister?

Spørgsmål: Hvem anser hvide supremacister for at være deres største trussel?

Spørgsmål: Er der enighed blandt dem, der går ind for hvidt overherredømme?

Søg efter bogstav