Allel – definition og betydning i genetik (homozygot, heterozygot)

Hos en heterozygot kan effekten af den ene allel fuldstændig "maskere" den anden allel. Det vil sige, at den fænotype, der frembringes af de to alleler i heterozygot kombination, er identisk med den, der frembringes af en af de to homozygote genotyper. ²¹²

Den allel, der skjuler den anden, siges at være dominerende i forhold til sidstnævnte, og den alternative allel siges at være recessiv i forhold til førstnævnte. Denne idé stammer fra Gregor Mendel, grundlæggeren af genetik, og stammer fra hans arbejde.

I andre tilfælde bidrager begge alleler til fænotypen.

Eksempel

Arv af alleler og deres dominans kan repræsenteres i et Punnett-kvadrat.

Et eksempel er genet for blomsternes farve hos mange blomsterarter. Et enkelt gen styrer farven på kronbladene, men der kan være flere forskellige versioner (eller alleler) af genet.

I dette eksempel har forældrene genotype Bb (store bogstaver viser dominerende alleler og små bogstaver viser recessive alleler). Hvis der findes B (stor bogstav) i deres genotype, vil blomsten være rød. Derfor er det eneste tidspunkt, hvor en blomst ikke er rød, når genotypen er bb (der er ingen store B'er).

Sandsynligheden for, at blomsterne har forskellige genotyper, er: BB er 25 %, Bb er 50 % og bb er 25 %. Blomstens fænotype vil altid være rød, hvis der er et dominerende B i genotypen. Der er derfor 25 % chance for at få en blomst, der ikke er rød, og 75 % chance for at få en blomst, der er rød.

Recessiv

Arvemønstret for recessive gener er ret simpelt. Hvis de er heterozygote med en dominant allel, er udseendet (fænotypen) det samme som en dominant homozygot. Kun hvis begge alleler er recessive, viser den recessive allel sig i fænotypen b.

Ufuldstændig dominans

Dette er, når den dominerende allel ikke er fuldstændig dominerende over den recessive allel. Det betyder, at begge alleler har en vis grad af fænotypisk udtryk i hybriderne. I dette tilfælde er det funktionelle produkt, der dannes, lidt forskelligt eller ligger mellem det produkt, der dannes af den dominerende allel og den recessive allel.

For eksempel: Mirabilis jalapa. En heterozygot af denne plante producerer blomster i F1-generationen med farven pink i modsætning til de røde (dominerende) og hvide (recessive) homozygoter.

Hos en heterozygot kan effekten af den ene allel fuldstændig "maskere" den anden allel. Det vil sige, at den fænotype, der frembringes af de to alleler i heterozygot kombination, er identisk med den, der frembringes af en af de to homozygote genotyper. ²¹²

Den allel, der skjuler den anden, siges at være dominerende i forhold til sidstnævnte, og den alternative allel siges at være recessiv i forhold til førstnævnte. Denne idé stammer fra Gregor Mendel, grundlæggeren af genetik, og stammer fra hans arbejde.

I andre tilfælde bidrager begge alleler til fænotypen.

Eksempel

Arv af alleler og deres dominans kan repræsenteres i et Punnett-kvadrat.

Et eksempel er genet for blomsternes farve hos mange blomsterarter. Et enkelt gen styrer farven på kronbladene, men der kan være flere forskellige versioner (eller alleler) af genet.

I dette eksempel har forældrene genotype Bb (store bogstaver viser dominerende alleler og små bogstaver viser recessive alleler). Hvis der findes B (stor bogstav) i deres genotype, vil blomsten være rød. Derfor er det eneste tidspunkt, hvor en blomst ikke er rød, når genotypen er bb (der er ingen store B'er).

Sandsynligheden for, at blomsterne har forskellige genotyper, er: BB er 25 %, Bb er 50 % og bb er 25 %. Blomstens fænotype vil altid være rød, hvis der er et dominerende B i genotypen. Der er derfor 25 % chance for at få en blomst, der ikke er rød, og 75 % chance for at få en blomst, der er rød.

Recessiv

Arvemønstret for recessive gener er ret simpelt. Hvis de er heterozygote med en dominant allel, er udseendet (fænotypen) det samme som en dominant homozygot. Kun hvis begge alleler er recessive, viser den recessive allel sig i fænotypen b.

Ufuldstændig dominans

Dette er, når den dominerende allel ikke er fuldstændig dominerende over den recessive allel. Det betyder, at begge alleler har en vis grad af fænotypisk udtryk i hybriderne. I dette tilfælde er det funktionelle produkt, der dannes, lidt forskelligt eller ligger mellem det produkt, der dannes af den dominerende allel og den recessive allel.

For eksempel: Mirabilis jalapa. En heterozygot af denne plante producerer blomster i F1-generationen med farven pink i modsætning til de røde (dominerende) og hvide (recessive) homozygoter.

Gener på kønskromosomerne siges at være kønsrelaterede. I pattedyrs XY-kønsbestemmelsessystem bærer X-kromosomerne et komplet sæt gener, men Y-kromosomerne bærer kun få gener. Alleler eller gener, som ikke er kønsrelaterede, kaldes autosomale.

Gener på kønskromosomerne siges at være kønsrelaterede. I pattedyrs XY-kønsbestemmelsessystem bærer X-kromosomerne et komplet sæt gener, men Y-kromosomerne bærer kun få gener. Alleler eller gener, som ikke er kønsrelaterede, kaldes autosomale.

Der er tre måder, hvorpå alleler på et locus kan være forskellige.^p6 De er:

1. Efter oprindelse. Alleler er forskellige efter oprindelse, hvis de kommer fra samme locus på forskellige kromosomer. Således er f.eks. de to alleler på et bestemt locus i et diploidt individ altid forskellige efter oprindelse. De sidder på forskellige kromosomer.
2. Efter stat. Alleler er forskellige fra stat til stat, hvis de har forskellige DNA-sekvenser. Denne idé kan tilpasses efter behov. Vi kan f.eks. kun betragte dem som forskellige, hvis forskellen ændrer aminosyresekvensen i et protein.
3. Ved nedstigning. Alleler er forskellige ved afstamning, hvis de ikke deler en fælles forfader. Alle alleler har naturligvis en fælles forfader, hvis man går langt nok tilbage i tiden. Det, der menes, er, at de har en fælles forfader af ret nyere dato.

To alleler, der er forskellige ved afstamning, kan være af forskellig tilstand eller ej. Den ene kan f.eks. bære en mutation, som gør dens DNA-sekvens anderledes.

Der er tre måder, hvorpå alleler på et locus kan være forskellige.^p6 De er:

1. Efter oprindelse. Alleler er forskellige efter oprindelse, hvis de kommer fra samme locus på forskellige kromosomer. Således er f.eks. de to alleler på et bestemt locus i et diploidt individ altid forskellige efter oprindelse. De sidder på forskellige kromosomer.
2. Efter stat. Alleler er forskellige fra stat til stat, hvis de har forskellige DNA-sekvenser. Denne idé kan tilpasses efter behov. Vi kan f.eks. kun betragte dem som forskellige, hvis forskellen ændrer aminosyresekvensen i et protein.
3. Ved nedstigning. Alleler er forskellige ved afstamning, hvis de ikke deler en fælles forfader. Selvfølgelig har alle alleler en fælles forfader, hvis man går langt nok tilbage i tiden. Det, der menes, er, at de har en fælles forfader af ret nyere dato.

To alleler, der er forskellige ved afstamning, kan være af forskellig tilstand eller ej. Den ene kan f.eks. bære en mutation, som gør dens DNA-sekvens anderledes.

• Allel
• Locus
• Homozygot
• Heterozygot
• Dominerende
• Recessiv
• Dominans (genetik)
• Punnett-kvadrat
• Kønstilknytning
• Autosomal

• Allel
• Locus
• Homozygot
• Heterozygot
• Dominerende
• Recessiv
• Dominans (genetik)
• Punnett-kvadrat
• Kønstilknytning
• Autosomal

• Allelfrekvens

• Allelfrekvens