Nordkoreas Arbejderparti: Historie, ledelse og rolle siden 1949

Dybdegående gennemgang af Nordkoreas Arbejderparti: historie, magtstruktur, lederskab og partiets rolle fra stiftelsen i 1949 til i dag.

Koreas Arbejderparti er det regerende parti i Den Demokratiske Folkerepublik Korea og har haft et politisk monopol i landet siden sin formelle stiftelse i 1949. Partiets udvikling er tæt forbundet med Kim-dynastiets lederskab og Nordkoreas politiske, militære og økonomiske udvikling.

Historisk baggrund

Den politiske strømning, som senere blev centrum for Koreas Arbejderparti, har sine rødder i den koreanske kommunistiske bevægelse fra begyndelsen af det 20. århundrede. Koreas Kommunistiske Parti blev oprettet den 25. april 1925 med base i Seoul, og den første sekretær var Kim Yong-bom. Under den japanske kolonitid og i kølvandet på Anden Verdenskrig opstod flere venstreorienterede og nationalistiske grupperinger.

Efter Koreas frigørelse i 1945 og delingen af den koreanske halvø udviklede der sig separate kommunistiske og arbejderorienterede formationer i nord og syd. I den nordlige zone blev flere af disse grupper samlet i partibehørige strukturer under sovjetisk indflydelse, og i 1949 førte sammenslutningen mellem nordlige og sydlige arbejdere/kommunistiske grupper til dannelsen af det, der i dag kendes som Koreas Arbejderparti.

Stiftelse og tidlig ledelse

Partiet blev formelt dannet den 30. juni 1949. Kim Il-sung, som allerede havde opbygget indflydelse i Nordkorea efter 1945, blev den centrale leder og konsoliderede hurtigt sit greb om både partiet og staten. Under Kim Il-sung etableredes et enhedspartistyringssystem, hvor partiet fungerede som den førende organiserende kraft i samfundet og staten.

Ideologi og struktur

Partiets officielle ideologi har udviklet sig over tid, men er især kendetegnet ved:

• Juche (selvstændigheds- og selvforsyningsideologi), fremhævet som central doktrin fra midten af 1950'erne og formaliseret i politisk retning i de følgende årtier.
• Kimilsungisme–Kimjongilisme, den officielle ideologiske ramme, som bygger kulten omkring Kim Il-sung og Kim Jong-il ind i den politiske doktrin.
• I perioder også Songun (prioritering af militæret), især fremhævet under Kim Jong-ils ledelse.

Formelt er partiets centrale organer:

• Partiets kongres (afholdes sjældent, men er formelt øverste beslutningsorgan)
• Central komité
• Politbureau og dets Præsidium
• Sekretariatet og diverse afdelinger, der styrer alt fra propaganda til økonomi og militær relationer

Lederskab efter Kim Il-sung

Kim Il-sung ledede partiet og staten fra partiets etablering og frem til sin død i 1994. Han opbyggede et stærkt personligheds- og legitimationsapparat hvor partiet, staten og hans person smeltede sammen. Efter hans død blev han formelt udnævnt til "Eternal President" i den nordkoreanske statslige religionslignende kult omkring grundlæggeren.

Kim Jong-il overtog faktiske ledelsesfunktioner i 1990'erne og blev den centrale leder frem til sin død i 2011. Under hans tid blev Songun-politikken mere fremtrædende, og militærets rolle i politik og økonomi styrkedes. Perioden var også præget af økonomisk krise og sult i 1990'ernes slutning (ofte kaldet "Arduous March").

Kim Jong-un har ledet partiet og staten siden 2011. Under hans ledelse har partiet fastholdt sin rolle som øverste politiske organ, men der er også set organisatoriske ændringer og periodiske opgraderinger af partititler. Partiet har samtidig været centrum for moderniserings- og konsolideringsprojekter, militær oprustning og en række demonstrationer af atom- og missilkapacitet, hvilket har formet Nordkoreas internationale relationer i nyere tid.

Partiets rolle i staten og samfundet

Koreas Arbejderparti fungerer som den politiske overbygning og styringsmekanisme i Nordkorea. Dets hovedfunktioner omfatter:

• At besidde det politiske monopol og sikre ideologisk enhed og loyalitet over for lederskabet.
• At kontrollere statens institutioner, herunder regeringen, retsvæsenet, sikkerhedstjenester og økonomiske planlægningsorganer.
• At opretholde tætte forbindelser til militæret; militæret har ofte fået prioritet i politik og ressourcefordeling.
• At drive masseorganisationer (fx ungdoms- og kvindeorganisationer), der mobiliserer befolkningen til politiske mål.

Partiet styrer også informationsstrømmen, uddannelsessystemet og kulturlivet gennem censur og propaganda og sørger for folkefrontstrukturer, der formaliserer enkeltsindethed og fællesskabets rammer.

Økonomi, isolation og politisk kontrol

Partiet har stået bag økonomisk centralplanlægning, men har også måttet forholde sig til ændrede realiteter efter Sovjetunionens kollaps, internationale sanktioner og interne kriser. I praksis er der siden 1990'erne vokset en form for markedsorienteret aktivitet (såkaldte jangmadang og lokalt handelssystem), selvom partiet officielt fastholder statsstyring. De politiske prioriteringer — herunder atom- og missilprogrammer samt militære investeringer — har været stærkt styret af partiets strategiske beslutninger.

Nutid og fremtidsperspektiver

Partiet forbliver den dominerende institution i Nordkorea. Dets interne beslutningsprocesser er dog ofte lukkede og svære at verificere for udenforstående. I de seneste årtier har partiet forsøgt at balancere mellem økonomisk overlevelse, vedligeholdelse af magtens hierarki og fortsat militarisering. Hvordan partiet vil udvikle sig fremover — fx i spørgsmålet om reformer, relationer til Kina og resten af verden eller magtskifte i lederlinjen — er genstand for løbende analyse og usikkerhed.

Samlet: Koreas Arbejderparti er både historisk set og i dag den centrale institution i Nordkoreas politiske system. Fra sin formelle stiftelse den 30. juni 1949 og med rødder i tidligere kommunistiske og arbejderbevægelser har partiet gennemført en langvarig konsolidering af magten under Kim-familiens lederskab og defineret landets ideologiske kurs og prioriteringer.

Søg efter bogstav