Cøliaki
Cøliaki er en autoimmun lidelse hos mennesker, hvor fordøjelsesproblemer med gluten fører til problemer i kroppen. Hvis en person med cøliaki spiser noget med gluten (f.eks. hvede, rug eller byg), angriber celler i kroppen tarmslimhinden. Det betyder, at de ikke kan fordøje (spise) maden ordentligt, hvilket gør, at de ikke kan få nok energi, vitaminer eller mineraler. Børn kan være ude af stand til at vokse højere eller tage ordentligt på i vægt. Personer med cøliaki taber sig ofte i vægt. De er også ofte trætte.
Personer med cøliaki har ofte oppustethed og smerter i maveområdet, diarré (vandig afføring) eller steatorrhea (fedt i afføringen). Disse symptomer kan føre til flatulens. De begynder også at få ondt i maven, og de kan lide af ledsmerter, kramper, udslæt, træthed, langsommere vækst og pubertet, vægttab, tab af knogletæthed og fertilitetsproblemer.
For at afhjælpe virkningerne af cøliaki skal man holde op med at spise gluten. Der findes ingen medicin eller kur, der kan stoppe cøliaki. For at blive helt rask tager det normalt ca. to år uden at spise gluten, og i løbet af denne tid kan den tidligere beskadigede tarm komme sig igen. De skal forblive på en glutenfri diæt resten af livet for at behandle denne tilstand.
Cøliaki er genetisk betinget, og slægtninge (f.eks. børn, søskende, forældre) med denne sygdom har en chance på 1 ud af 10 for at udvikle cøliaki. Det betyder, at den person, der rammes af sygdommen, er født med gener, der får immunsystemet til at reagere dårligt på gluten. Cøliaki er dog ikke altid til stede i barndommen. Den kan udløses som voksen ved en begivenhed som f.eks. graviditet (hormonændringer) eller sygdom.
For at finde ud af, om en person har cøliaki, undersøger lægerne blodet for at se, om personen har de celler, der angriber tarmen, når man spiser gluten. Det protein, der angriber tarmen, kaldes et antistof. Antistoffer produceres af hvide blodlegemer, og de forhindrer normalt sygdomme i at vokse i kroppen, men i tilfælde af cøliaki tror et af antistofferne, at gluten er noget, der vil forårsage sygdom. Lægerne kan også se ind i patientens tarme med et kamera på et rør, der kaldes et endoskop. Det kan vise, om tarmene bliver eller er blevet beskadiget på grund af cøliaki.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er cøliaki?
A: Cøliaki er en autoimmun lidelse hos mennesker, når fordøjelsen af gluten fører til problemer i kroppen.
Q: Hvad sker der, hvis en person med cøliaki spiser noget med gluten?
A: Hvis en person med cøliaki spiser noget med gluten (f.eks. hvede, rug eller byg), angriber celler i kroppen tarmslimhinden.
Spørgsmål: Hvordan påvirker det fordøjelsen?
A: Det betyder, at de ikke kan fordøje maden ordentligt, hvilket gør, at de ikke kan få nok energi, vitaminer eller mineraler.
Spørgsmål: Hvad er nogle almindelige symptomer for børn?
Svar: Børn kan være ude af stand til at vokse højere eller tage ordentligt på i vægt og taber sig ofte. De er også ofte trætte.
Spørgsmål: Er der en kur mod cøliaki?
Svar: Nej, der findes i øjeblikket ingen kur mod cøliaki, men sygdommen kan behandles ved at følge en streng glutenfri diæt.
Spørgsmål: Findes der andre behandlinger?
Svar: Ja, medicin såsom probiotika og vitamintilskud kan hjælpe med at håndtere symptomer i forbindelse med cøliaki.
