Cøliaki: Den komplette guide til symptomer, årsager og glutenfri diæt

Cøliaki: Få den komplette guide til symptomer, årsager og glutenfri diæt — diagnosticering, behandling, praktiske kostråd og tips til et sundt liv uden gluten.

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet reagerer unormalt på gluten — et protein, der findes i kornsorter som hvede, rug og byg. Når en person med cøliaki spiser gluten, angriber celler i kroppen tarmslimhinden. Det gør, at tarmen ikke kan optage næring korrekt, så kroppen får for lidt energi, vitaminer og mineraler. Hos børn kan det føre til nedsat vækst og lav vægtøgning; voksne oplever ofte vægttab og vedvarende træthed.

Typiske symptomer

Symptomer på cøliaki varierer meget fra person til person. De hyppigste fordøjelsessymptomer er:

• Oppustethed og mavesmerter, herunder smerter i maven
• Diarré eller løs afføring
• Steatorrhea (fedtet afføring)
• Flatulens og generelt ubehag i mave-tarmkanalen

Derudover kan man få symptomer uden for maven, fx:

• Kronisk træthed og manglende energi
• Nedsat knogletæthed og øget risiko for knoglebrud
• Jern-, folat- eller vitaminmangel
• Hududslæt (fx dermatitis herpetiformis), ledsmerter, kramper
• Forsinket pubertet eller fertilitetsproblemer

Årsager og arv

Cøliaki er stærkt genetisk betinget. Personer arver gener, der disponerer for sygdommen (oftest HLA-DQ2 eller HLA-DQ8), men ikke alle med disse gener udvikler cøliaki. Slægtninge til en person med cøliaki (fx børn, søskende eller forældre) har omkring 1 ud af 10 chance for at få sygdommen. Cøliaki kan debutere i barndommen eller først blive udløst i voksenalderen, ofte efter en begivenhed som graviditet, kirurgi, infektion eller anden stress på kroppen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen begynder ofte med blodprøver. Læger undersøger blodet for specifikke antistoffer som et første skridt. De vigtigste serologiske tests er antistoffer mod vævstransglutaminase (tTG) og endomysiale antistoffer (EMA); man må også måle totalt IgA, fordi IgA-mangel kan give falsk negative resultater.

Hvis blodprøverne tyder på cøliaki, er næste trin ofte en undersøgelse med et kamera (et rør med et kamera) kaldet et endoskop, hvor lægen tager vævsprøver fra tyndtarmen. Biopsi af tarmslimhinden er stadig guldstandarden for at bekræfte diagnosen, da den kan vise karakteristiske forandringer forårsaget af sygdommen.

I visse tilfælde — fx hvis patienten allerede har undgået gluten — kan lægen anbefale en kontrolleret glutenchallenge eller genetisk test for at afklare situationen.

Behandling: Livslang glutenfri diæt

Den eneste effektive behandling mod cøliaki er en streng, livslang undgåelse af gluten. At stoppe med at spise gluten fjerner den immunreaktion, som skader tarmen, og giver slimhinden mulighed for at hele. Der findes ingen medicin eller kur, der permanent stopper cøliaki i dag.

Helingstid varierer. Hos børn ses ofte hurtig bedring i løbet af få måneder; hos voksne kan det tage op til flere år, før tarmen er fuldt genoprettet. Mange beskriver markant symptomlindring inden for få uger efter at have startet en glutenfri diæt.

Praktisk om kosten:

• Undgå hvede, rug og byg i alle former (brød, pasta, bagværk, øl mv.).
• Læs altid ingredienslister og vær opmærksom på skjult gluten i forarbejdede fødevarer, saucer og krydderiblandinger.
• Hav særlig opmærksomhed på krydskontaminering ved tilberedning (fx fælles brødfad, brødristere, skærebrætter).
• Havre kan tolereres af mange med cøliaki, men bør være mærket "glutenfri", da almindelig havre ofte er forurenet med hvede.
• Arbejd sammen med en diætist for at sikre en ernæringsmæssig korrekt og varieret glutenfri kost og for at forebygge mangler (jern, B12, folat, vitamin D, calcium, zink).

Komplikationer og følgetilstande

Ubehandlet cøliaki kan føre til flere komplikationer:

• Næringsmangel og vægttab
• Lav knogletæthed (osteoporose) og øget frakturrisiko
• Fertilitetspåvirkning og øget risiko for komplikationer i graviditet
• Øget risiko for andre autoimmune sygdomme (fx type 1-diabetes, skjoldbruskkirtelsygdom)
• Sjældnere: refractory cøliaki, hvor symptomer og tarmforandringer ikke forsvinder trods strikt glutenfri diæt

Opfølgning og daglig håndtering

Efter diagnose anbefales regelmæssig opfølgning hos læge og diætist. Opfølgende blodprøver bruges til at måle antistoffer og vurdere, om patienten overholder og reagerer på diæten. Hvis symptomer vedvarer trods glutenfri kost, skal årsagen undersøges nærmere (fx fejldiagnose, skjult glutenindtag eller anden tarmsygdom).

Praktiske råd til hverdagen:

• Lær at læse varedeklarationer og kend alternative kilder til fibre og kulhydrater (fx ris, kartofler, glutenfri havre, majs, boghvede, quinoa).
• Spørg på restauranter om tilberedningsmetoder og vær tydelig omkring behovet for at undgå krydskontaminering.
• Søg støtte i patientforeninger eller grupper for personer med cøliaki — det gør det lettere at få tips til mad, rejser og socialt samvær.

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge, hvis du eller dit barn har vedvarende fordøjelsesproblemer, uforklarligt vægttab, træthed, blodmangel eller andre symptomer nævnt ovenfor. Tidlig udredning og behandling nedsætter risikoen for komplikationer og forbedrer livskvaliteten markant.

Hvis du har mistanke om cøliaki, tal med din læge om blodprøver og mulig henvisning til gastroenterolog for yderligere udredning.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er cøliaki?

Q: Hvad sker der, hvis en person med cøliaki spiser noget med gluten?

Spørgsmål: Hvordan påvirker det fordøjelsen?

Spørgsmål: Hvad er nogle almindelige symptomer for børn?

Spørgsmål: Er der en kur mod cøliaki?

Spørgsmål: Findes der andre behandlinger?

Søg efter bogstav