Det øvre palæolitikum (ofte kaldet den øvre stenalder eller den sene stenalder) er den sidste del af den palæolitiske periode. Det omfatter omtrent perioden fra ca. 40.000 til 10.000 år før nu og dækker en tid med store teknologiske, kunstneriske og sociale forandringer. I denne periode blev menneskene udbredt over store dele af verden, udviklede avancerede redskaber til jagt og fiskeri, skabte rigt dekoreret kunst og etablerede ritualer omkring døden. Samtidig forsvandt neandertalmennesket gradvist, og Homo sapiens stod tilbage som den eneste overlevende art i menneskeslægten.

Tidsrum, områder og kulturfaser

I Europa, Asien og Afrika er denne periode kendt som den sidste del af den gamle stenalder. Øvre palæolitikum inddeles ofte i flere kulturfaser (fx Aurignacien, Gravettien, Solutrien og Magdalénien i Europa), der afspejler ændringer i redskabsteknik, kunst og levevis over tid og sted.

Teknologi og levevis

  • Redskaber: Redskaber blev mere specialiserede og præcise. Der blev lavet lange, tynde flinter (blade), stykker til montage i skaft (kompositredskaber) samt redskaber af ben, elfenben og gevir.
  • Jagtsstrategi: Organisationen af jagt blev mere effektiv, med brug af fælder, samarbejde i grupper og dygtige spyd- og kastevåben. Sæsonbestemt jagt og udnyttelse af forskellige dyrearter var almindeligt.
  • Fiskeri og kystudnyttelse: I mange områder udnyttede man vandressourcer og fiskeri, skaldyr og kystens føde — vigtige supplementer til kosten.
  • Klæder og bolig: Skræddersyede beklædningsgenstande (synåle af ben tyder på skrædderarbejde), telte eller hytter af skind, samt i nogle områder større konstruktioner af ben og skind (fx mammuthuse) gav bedre beskyttelse mod kulde.
  • Redskabsproduktion: Særdeles fin flinteknivproduktion og brug af varmebehandling af flint forekom i visse områder.

Kunst, symbolik og musik

Kunsten i øvre palæolitikum er en af periodens mest markante sider. Ud over de store hulemalerier findes talrige bærbare kunstgenstande:

  • Hulemalerier og reliefs med realistiske dyr, menneskefigurer og abstrakte tegn. Et af de mest berømte eksempler er Hulemalerierne fra Lascaux stammer fra denne periode; grotten indgår i UNESCO's liste over kulturarv.
  • Andre berømte huler, som fx Chauvet, indeholder malerier og indgraveringer, der viser avanceret teknisk og kunstnerisk kunnen.
  • Figuriner i ler, ben eller sten — fx såkaldte "Venus-figuriner" — tolkes ofte som symbolske eller religiøse objekter.
  • Musikinstrumenter: Enkle fløjter af knogler viser, at musik og lydtænkning også var en del af kulturen.

De dekorerede huler i Vézère-dalen i Frankrig, herunder Lascaux, er siden 1979 del af UNESCO's verdensarvsliste og ligger i Frankrig.

Sociale forhold, ritualer og begravelser

Øvre palæolitikum viser klare spor af øget social kompleksitet:

  • Begravelsesritualer: Mennesker blev ofte begravet med genstande, rød okker og til tider dyreknogler — tegn på tro på et liv efter døden eller betydningen af forfædre.
  • Forfædredyrkelse og symbolik: Genstande og malerier tyder på religiøse eller symbolske forestillinger og gruppesammenhæng.
  • Samarbejde og netværk: Handel og udveksling af råmaterialer (fx flint fra fjernere lokaliteter) viser, at grupper havde sociale kontakter på tværs af afstande.

Vigtige fund og beviser

Et af de tidligste klare fossile beviser på anatomisk moderne mennesker i Vesteuropa stammer fra ca. 36.000 år før nu og blev fundet i den sydvestlige del af Rumænien, i hulen Peștera cu Oase. Fund som disse hjælper med at kortlægge spredningen af moderne mennesker i Europa og deres møder med neandertalerne.

Klimatiske forhold

Perioden strækker sig over dele af sidste istid (Weichsel/ Würm osv.), hvilket betød store klimatiske udsving: kolde tørre faser med udbredt isdække i nordlige områder og varmere mellemistider. Klimaet påvirkede ressourcer, migrationsruter og bosættelsesmønstre.

Betydning for menneskehedens historie

Øvre palæolitikum markerer en afgørende fase i menneskets kulturelle og teknologiske udvikling: udformning af avancerede redskaber, udvikling af symbolsk tænkning gennem kunst og ritualer, og etablering af sociale netværk over store afstande. Perioden banede vejen for de senere neolitiske samfunds overgang til landbrug og faste bosættelser efter ca. 10.000 år før nu.