Øvre palæolitikum: Sen stenalder, hulemalerier & Homo sapiens (40.000–10.000 år)

Øvre palæolitikum (40.000–10.000 år): Sen stenalderens jagtredskaber, Lascaux-hulemalerier, begravelsesritualer og Homo sapiens' sejr over neandertalere.

Det øvre palæolitikum (ofte kaldet den øvre stenalder eller den sene stenalder) er den sidste del af den palæolitiske periode. Det omfatter omtrent perioden fra ca. 40.000 til 10.000 år før nu og dækker en tid med store teknologiske, kunstneriske og sociale forandringer. I denne periode blev menneskene udbredt over store dele af verden, udviklede avancerede redskaber til jagt og fiskeri, skabte rigt dekoreret kunst og etablerede ritualer omkring døden. Samtidig forsvandt neandertalmennesket gradvist, og Homo sapiens stod tilbage som den eneste overlevende art i menneskeslægten.

Tidsrum, områder og kulturfaser

I Europa, Asien og Afrika er denne periode kendt som den sidste del af den gamle stenalder. Øvre palæolitikum inddeles ofte i flere kulturfaser (fx Aurignacien, Gravettien, Solutrien og Magdalénien i Europa), der afspejler ændringer i redskabsteknik, kunst og levevis over tid og sted.

Teknologi og levevis

• Redskaber: Redskaber blev mere specialiserede og præcise. Der blev lavet lange, tynde flinter (blade), stykker til montage i skaft (kompositredskaber) samt redskaber af ben, elfenben og gevir.
• Jagtsstrategi: Organisationen af jagt blev mere effektiv, med brug af fælder, samarbejde i grupper og dygtige spyd- og kastevåben. Sæsonbestemt jagt og udnyttelse af forskellige dyrearter var almindeligt.
• Fiskeri og kystudnyttelse: I mange områder udnyttede man vandressourcer og fiskeri, skaldyr og kystens føde — vigtige supplementer til kosten.
• Klæder og bolig: Skræddersyede beklædningsgenstande (synåle af ben tyder på skrædderarbejde), telte eller hytter af skind, samt i nogle områder større konstruktioner af ben og skind (fx mammuthuse) gav bedre beskyttelse mod kulde.
• Redskabsproduktion: Særdeles fin flinteknivproduktion og brug af varmebehandling af flint forekom i visse områder.

Kunst, symbolik og musik

Kunsten i øvre palæolitikum er en af periodens mest markante sider. Ud over de store hulemalerier findes talrige bærbare kunstgenstande:

• Hulemalerier og reliefs med realistiske dyr, menneskefigurer og abstrakte tegn. Et af de mest berømte eksempler er Hulemalerierne fra Lascaux stammer fra denne periode; grotten indgår i UNESCO's liste over kulturarv.
• Andre berømte huler, som fx Chauvet, indeholder malerier og indgraveringer, der viser avanceret teknisk og kunstnerisk kunnen.
• Figuriner i ler, ben eller sten — fx såkaldte "Venus-figuriner" — tolkes ofte som symbolske eller religiøse objekter.
• Musikinstrumenter: Enkle fløjter af knogler viser, at musik og lydtænkning også var en del af kulturen.

De dekorerede huler i Vézère-dalen i Frankrig, herunder Lascaux, er siden 1979 del af UNESCO's verdensarvsliste og ligger i Frankrig.

Sociale forhold, ritualer og begravelser

Øvre palæolitikum viser klare spor af øget social kompleksitet:

• Begravelsesritualer: Mennesker blev ofte begravet med genstande, rød okker og til tider dyreknogler — tegn på tro på et liv efter døden eller betydningen af forfædre.
• Forfædredyrkelse og symbolik: Genstande og malerier tyder på religiøse eller symbolske forestillinger og gruppesammenhæng.
• Samarbejde og netværk: Handel og udveksling af råmaterialer (fx flint fra fjernere lokaliteter) viser, at grupper havde sociale kontakter på tværs af afstande.

Vigtige fund og beviser

Et af de tidligste klare fossile beviser på anatomisk moderne mennesker i Vesteuropa stammer fra ca. 36.000 år før nu og blev fundet i den sydvestlige del af Rumænien, i hulen Peștera cu Oase. Fund som disse hjælper med at kortlægge spredningen af moderne mennesker i Europa og deres møder med neandertalerne.

Klimatiske forhold

Perioden strækker sig over dele af sidste istid (Weichsel/ Würm osv.), hvilket betød store klimatiske udsving: kolde tørre faser med udbredt isdække i nordlige områder og varmere mellemistider. Klimaet påvirkede ressourcer, migrationsruter og bosættelsesmønstre.

Betydning for menneskehedens historie

Øvre palæolitikum markerer en afgørende fase i menneskets kulturelle og teknologiske udvikling: udformning af avancerede redskaber, udvikling af symbolsk tænkning gennem kunst og ritualer, og etablering af sociale netværk over store afstande. Perioden banede vejen for de senere neolitiske samfunds overgang til landbrug og faste bosættelser efter ca. 10.000 år før nu.

Kultur

Venus-figurer

Blandt de tidligste spor af kunst er muligvis Venus-figurer. Det er figurer (meget små statuer) af kvinder, som oftest er gravide og har synlige bryster. Figurerne blev fundet i områder fra Vesteuropa til Sibirien. De fleste er mellem 20.000 og 30.000 år gamle. Der er fundet to figurer, der er meget ældre: Venus af Tan-Tan, der er dateret til 300.000 til 500.000 år siden, blev fundet i Marokko. Venus af BerekhatRam blev fundet i Golanhøjderne. Den er blevet dateret til for 200.000 til 300.000 år siden. Det kan være en af de tidligste ting, der viser menneskets form.

Der blev brugt forskellige slags sten, knogler og elfenben til at fremstille figurerne. Nogle er også lavet af ler, som derefter blev brændt i et bål. Dette er et af de tidligste kendte spor af brugen af keramik.

I dag ved man ikke, hvad figurerne betød for de mennesker, der lavede dem. Der er to grundlæggende teorier:

• De kan være repræsentationer af menneskets frugtbarhed, eller de kan være blevet lavet for at hjælpe den.
• De kan repræsentere (frugtbarheds)gudinder.

Forskere har udelukket, at disse figurer var forbundet med markernes frugtbarhed, fordi landbruget endnu ikke var opdaget på det tidspunkt, hvor figurerne blev lavet.

De to figurer, der er ældre, er muligvis hovedsageligt dannet af naturlige processer. Venus af Tan-Tan var dækket af en substans, som kunne have været en slags maling. Stoffet indeholdt spor af jern og mangan. Figurinen af Berekhat Ram viser spor af, at nogen har bearbejdet den med et værktøj. En undersøgelse fra 1997 fastslår, at disse spor ikke kan være efterladt af naturen alene.

Hulemalerier

Hulemalerier er malerier, der er lavet på vægge eller tage i huler. Mange hulemalerier hører til den palæolitiske tidsalder og stammer fra for ca. 15.000 til 30.000 år siden. Blandt de mest berømte er dem i grotterne i Altamira i Spanien og Lascaux i Frankrig.^p545 Der er omkring 350 huler i Europa, hvor der er fundet hulemalerier. Som regel er der malet dyr, f.eks. urokse, bisoner eller heste. Man ved ikke, hvorfor disse malerier blev lavet. De er ikke blot udsmykninger af steder, hvor mennesker har boet. De huler, de blev fundet i, viser normalt ikke tegn på, at der har boet nogen i dem.

En af de ældste grotter er Chauvet-hulen i Frankrig. Malerierne i hulen kan inddeles i to grupper. Den ene er blevet dateret til omkring 30.000-33.000 år siden, den anden til 26.000-27.000 år siden.^p546 De ældste kendte hulemalerier, baseret på radiokarbondatering af "sort fra tegninger, fra fakkelmærker og fra gulvene". Fra 1999 er der blevet rapporteret datoer for 31 prøver fra hulen. De ældste malerier er blevet dateret fra 32.900±490 år siden.

Nogle arkæologer har sat spørgsmålstegn ved dateringen. Züchner mener, at de to grupper stammer fra henholdsvis 23.000-24.000 og 10.000-18.000 år siden. Pettitt og Bahn mener, at dateringen er inkonsekvent. De siger, at folk i de perioder malede tingene anderledes. De ved heller ikke, hvorfra det trækul, der bruges til at male nogle ting, stammer, og hvor stort det malede område er.

Mennesker fra den palæolitiske æra tegnede godt. De kendte til perspektiv, og de kendte til forskellige måder at tegne ting på. De var også i stand til at observere adfærden hos de dyr, de malede. Nogle af malerierne viser, hvordan de malede dyr opførte sig. Malerierne kan have været vigtige i forbindelse med ritualer.

Venus af Willendorf er en velkendt figur. Den blev fremstillet for ca. 25.000 år siden.


En hest, fra Lascaux-hulerne i Frankrig, ca. 16.000 år gammel

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er den øvre palæolitiske periode?

Q: Hvad brugte mennesker redskaber til i den øvre palæolitiske periode?

Q: Hvad udviklede mennesker i den øvre palæolitiske periode?

Q: Hvad skete der med neandertalmennesket i den øvre palæolitiske periode?

Q: Hvornår blev de første moderne mennesker fundet i Vesteuropa?

Q: Hvor blev de første fossiler af moderne mennesker fundet i Vesteuropa?

Q: Hvilke beviser var der for troen på et liv efter døden i den øvre palæolitiske periode?

Søg efter bogstav