Øvre palæolitikum
Den øvre palæolitikum (den øvre stenalder eller den sene stenalder) er den tredje og sidste del af den palæolitiske periode. Den varede fra for ca. 40.000 til 10.000 år siden. Menneskene brugte redskaber til jagt og fiskeri. De udviklede også hulemalerier. I denne periode forsvandt neandertalmennesket fuldstændigt og efterlod Homo sapiens som den eneste overlevende art i menneskeslægten.
I Europa, Asien og Afrika er denne periode kendt som den sidste del af den gamle stenalder.
De første moderne mennesker, der blev fundet i Vesteuropa, stammer fra ca. 36.000 år siden. Disse fossiler blev fundet i den sydvestlige del af Rumænien. Fundene blev gjort i en stenhule kaldet Peștera cu Oase.
Hulemalerierne fra Lascaux stammer fra denne periode. De har siden 1979 været en del af UNESCO's verdensarvsliste og ligger i Frankrig.
Bevis for troen på livet efter døden i den øvre palæolitikum: fremkomsten af begravelsesritualer og forfædredyrkelse.
Dette kort viser, i hvilke europæiske områder der er fundet artefakter fra den øvre bondestenalder.
Et frugtbarhedsbillede, der ligner en Venusfigur fra den øvre stenalderstenalder.
Kultur
Venus-figurer
Blandt de tidligste spor af kunst er muligvis Venus-figurer. Det er figurer (meget små statuer) af kvinder, som oftest er gravide og har synlige bryster. Figurerne blev fundet i områder fra Vesteuropa til Sibirien. De fleste er mellem 20.000 og 30.000 år gamle. Der er fundet to figurer, der er meget ældre: Venus af Tan-Tan, der er dateret til 300.000 til 500.000 år siden, blev fundet i Marokko. Venus af BerekhatRam blev fundet i Golanhøjderne. Den er blevet dateret til for 200.000 til 300.000 år siden. Det kan være en af de tidligste ting, der viser menneskets form.
Der blev brugt forskellige slags sten, knogler og elfenben til at fremstille figurerne. Nogle er også lavet af ler, som derefter blev brændt i et bål. Dette er et af de tidligste kendte spor af brugen af keramik.
I dag ved man ikke, hvad figurerne betød for de mennesker, der lavede dem. Der er to grundlæggende teorier:
- De kan være repræsentationer af menneskets frugtbarhed, eller de kan være blevet lavet for at hjælpe den.
- De kan repræsentere (frugtbarheds)gudinder.
Forskere har udelukket, at disse figurer var forbundet med markernes frugtbarhed, fordi landbruget endnu ikke var opdaget på det tidspunkt, hvor figurerne blev lavet.
De to figurer, der er ældre, er muligvis hovedsageligt dannet af naturlige processer. Venus af Tan-Tan var dækket af en substans, som kunne have været en slags maling. Stoffet indeholdt spor af jern og mangan. Figurinen af Berekhat Ram viser spor af, at nogen har bearbejdet den med et værktøj. En undersøgelse fra 1997 fastslår, at disse spor ikke kan være efterladt af naturen alene.
Hulemalerier
Hulemalerier er malerier, der er lavet på vægge eller tage i huler. Mange hulemalerier hører til den palæolitiske tidsalder og stammer fra for ca. 15.000 til 30.000 år siden. Blandt de mest berømte er dem i grotterne i Altamira i Spanien og Lascaux i Frankrig.p545 Der er omkring 350 huler i Europa, hvor der er fundet hulemalerier. Som regel er der malet dyr, f.eks. urokse, bisoner eller heste. Man ved ikke, hvorfor disse malerier blev lavet. De er ikke blot udsmykninger af steder, hvor mennesker har boet. De huler, de blev fundet i, viser normalt ikke tegn på, at der har boet nogen i dem.
En af de ældste grotter er Chauvet-hulen i Frankrig. Malerierne i hulen kan inddeles i to grupper. Den ene er blevet dateret til omkring 30.000-33.000 år siden, den anden til 26.000-27.000 år siden.p546 De ældste kendte hulemalerier, baseret på radiokarbondatering af "sort fra tegninger, fra fakkelmærker og fra gulvene". Fra 1999 er der blevet rapporteret datoer for 31 prøver fra hulen. De ældste malerier er blevet dateret fra 32.900±490 år siden.
Nogle arkæologer har sat spørgsmålstegn ved dateringen. Züchner mener, at de to grupper stammer fra henholdsvis 23.000-24.000 og 10.000-18.000 år siden. Pettitt og Bahn mener, at dateringen er inkonsekvent. De siger, at folk i de perioder malede tingene anderledes. De ved heller ikke, hvorfra det trækul, der bruges til at male nogle ting, stammer, og hvor stort det malede område er.
Mennesker fra den palæolitiske æra tegnede godt. De kendte til perspektiv, og de kendte til forskellige måder at tegne ting på. De var også i stand til at observere adfærden hos de dyr, de malede. Nogle af malerierne viser, hvordan de malede dyr opførte sig. Malerierne kan have været vigtige i forbindelse med ritualer.
Venus af Willendorf er en velkendt figur. Den blev fremstillet for ca. 25.000 år siden.
En hest, fra Lascaux-hulerne i Frankrig, ca. 16.000 år gammel
Relaterede sider
- Klippekunst
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er den øvre palæolitiske periode?
A: Den øvre palæolitiske periode er den tredje og sidste del af den palæolitiske periode, der varede fra omkring 40.000 til 10.000 år siden.
Q: Hvad brugte mennesker redskaber til i den øvre palæolitiske periode?
A: Mennesker brugte redskaber til at jage og fiske i den øvre palæolitiske periode.
Q: Hvad udviklede mennesker i den øvre palæolitiske periode?
A: Mennesker udviklede hulemalerier i den øvre palæolitiske periode.
Q: Hvad skete der med neandertalmennesket i den øvre palæolitiske periode?
A: Neandertalmennesket forsvandt fuldstændigt i løbet af den øvre palæolitiske periode og efterlod Homo sapiens som den eneste overlevende art i menneskeslægten.
Q: Hvornår blev de første moderne mennesker fundet i Vesteuropa?
A: De første moderne mennesker, der blev fundet i Vesteuropa, stammer fra omkring 36.000 år siden.
Q: Hvor blev de første fossiler af moderne mennesker fundet i Vesteuropa?
A: De første fossiler af det moderne menneske i Vesteuropa blev fundet i det sydvestlige Rumænien i en stenhule kaldet Peștera cu Oase.
Q: Hvilke beviser var der for troen på et liv efter døden i den øvre palæolitiske periode?
A: Fremkomsten af begravelsesritualer og forfædredyrkelse var bevis for troen på et liv efter døden i den øvre palæolitiske periode.
