Lascaux: Berømte forhistoriske hulemalerier i Vézère-dalen
Oplev Lascaux: berømte forhistoriske hulemalerier i Vézère-dalen — UNESCO-verdensarv med storslåede stenalderbilleder af dyr og kulturhistorie.
Lascaux er navnet på en grotte i Vézère-dalen i det sydvestlige Frankrig. Lascaux-hulen er berømt for sine hulemalerier og regnes blandt de vigtigste eksempler på forhistorisk kunst i Europa. Malerierne omfatter hundreder af figurer, især store dyr, og nogle af panelerne er så fine udført, at de ofte fremhæves som højdepunktet i paleolittisk billedkunst.
Opdagelse og datering
Grovten blev fundet i 1940 af Marcel Ravidat og tre venner. Efter fundet blev hulen åbnet for offentligheden, men allerede i 1963 lukkede man den for besøgende på grund af skader forårsaget af besøgendes udånding, fugtighed og ændringer i grotters mikroklima. De oprindelige malerier er dateret til omtrent 17.000 år tilbage og tilhører den sene del af den øvre stenalder (Magdalénien), hvilket gør dem omkring midt i det palæolitiske periodiske forløb.
Motiver, teknik og omfang
Der findes en række grotter i nærheden af landsbyen Montignac i Dordogne-departementet. En af disse grotter indeholder nogle af de mest kendte kunstværker fra den øvre stenalder. Samlet set rummer Lascaux næsten 600 malede figurer og omkring 1.500 indskæringer. De fleste af malerierne er realistiske billeder af store dyr — primært heste, urokser (aurochs), bisoner, rensdyr og hjorte — men der findes også mindre skildringer af menneskelige figurer, symboler og abstrakte tegn.
Kunstnerne anvendte naturlige pigmenter som okker (jernoxid), sort fra manganese eller trækul og hvide mineraler. Teknikkerne varierer fra penselstrøg og indridser til pulveriseret pigment, der blev blæst på væggen gennem rør eller med munden for at skabe skygger og bløde overgange. Nogle billeder kombinerer maleri og indgravering for at fremhæve konturer og detaljer. Et af de mest berømte motiver er Salle des Taureaux (Hall of the Bulls), hvor en oksefigur alene måler flere meter.
Tolkninger
Tolkningen af billederne er stadig genstand for debat. Forslag omfatter jagtmagi (at male byttedyr for at sikre succes), ceremonielle eller religiøse ritualer, læring og social identitet eller shamanistiske visioner. Der findes ingen entydig forklaring, og moderne forskere kombinerer arkæologiske, etnologiske og antropologiske metoder for at forstå motiverne og deres betydning i datidens samfund.
Bevaring og kopier
Mange af de alvorligste skader på Lascaux-hulen opstod efter åbningen for publikum: ændret temperatur, øget CO2, fugt og introduktion af sporer førte til vækst af alger, svampe og en sort belægning, der truede malerierne. Efter lukningen i 1963 er adgangen til den oprindelige hule stærkt begrænset og kun tilladt for forskere under kontrollerede forhold.
For at give offentligheden mulighed for at opleve malerierne uden at skade originalen, er der oprettet nøjagtige reproduktioner. Lascaux II (åbnet 1983) er en partiell reproduktion tæt ved den originale hule. En omrejsende udstilling, kendt som Lascaux III, har vist kopier i flere lande. I 2016 åbnede Lascaux IV — Centre International de l'Art Pariétal — et moderne besøgscenter og en komplet, teknisk præcis rekonstruktion af hulens vigtigste paneler i Montignac, med informationsmateriale, forskningstilbud og formidling rettet mod et bredt publikum.
Værdifuld kulturarv og besøgspraktisk
Mange af malerierne er realistiske billeder af store dyr. Mange af disse dyr er kendt fra fossile beviser for at have levet i området på det tidspunkt. Stedet Lascaux blev optaget på UNESCO's liste over verdensarv i 1979 under navnet Vézère-dalen, som anerkender værdien af dalens mange forhistoriske lokaliteter.
Montignac ligger ca. 40 km fra Périgueux og ca. 25 km fra Sarlat-la-Canéda. Besøgende anbefales at planlægge deres besøg i forvejen, især hvis de vil opleve Lascaux IV, hvor billetreservation ofte er nødvendig. Den originale hule kan ikke besøges af turister, men forskere og konservatorer har adgang i begrænset omfang under særlige betingelser.
Samlet set repræsenterer Lascaux et enestående vindue til menneskers kreative og symbolske liv i den sene istid — både som et kunstnerisk mesterværk og som et vigtigt arkæologisk dokument, der fortsat inspirerer forskning og offentlig fascination.
Hulemaleri i Lascaux.
Dating
Desværre er ingen af de farver, der blev brugt i Lascaux, baseret på kul. Derfor er det ikke muligt at foretage en direkte datering af malerierne. På trods af dette var Lascaux et af de første steder, hvor der blev anvendt radiokarbondatering. På den måde blev kulet i ildstederne dateret til for ca. 17.000 år siden. H.Breuil selv mente, at stedet var ældre, nemlig ca. 31.000 til 22.000 år gammelt.
Norbert Anjoulat undersøgte maleriernes stil og tema og fandt, at de lå tæt på Solutréen snarere end Magdalénien.
Der er nogle uenigheder om dateringen af webstedet. Malerierne synes at være fra 17.000 til 15.000 år siden. Der er også fundet genstande i hulen, som synes at være ældre. Den oprindelige datering var for ca. 26.000 år siden.
De fleste arkæologer mener, at alderen på omkring 17.000 år er korrekt af følgende grunde:
- Alle malerierne synes at have nogenlunde samme alder
- Der er ikke fundet noget objekt, der gør det muligt at datere malerierne til 22.000 år eller ældre.
- De redskaber, der blev fundet i hulen, svarer til dem, der blev brugt for 17.000 til 15.000 år siden
- Alle radiokarbondateringer viser en alder på ca. 17.000 år siden, hvilket svarer til ovenstående resultater..
Opdagelse og problemer
Grotterne blev opdaget i 1940. I 1955 besøgte ca. 2000 mennesker dem hver dag. I 1968 blev den oprindelige grotte lukket for offentligheden, og der blev installeret et system med aircondition. Hulemalerierne blev restaureret, og der blev lavet kopier af flere af malerierne i andre grotter i nærheden, kendt som Lascaux II og Lascaux III. I dag er den oprindelige hule ikke længere tilgængelig for offentligheden.
I 2000 opstod der et andet problem: Visse former for svampe begyndte at vokse i den oprindelige grotte. Disse er ekstremt resistente over for de sædvanlige fungicider, der anvendes, selv over for formaldehyd. Svampen lever i symbiose med en bakterie, som er i stand til at ødelægge svampemidlet. Derfor skal svampemidlet kombineres med et antibiotikum for også at dræbe bakterien.
I 2006 var situationen mere eller mindre under kontrol. De oprindelige huler bliver nu sprøjtet med svampedræbende/antibiotiske midler hver 14. dag. Specialarbejdere skal rydde grottevæggene i hånden for at fjerne det mycelium, der vokser på trods af behandlingen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Lascaux?
A: Lascaux er navnet på en hule i det sydvestlige Frankrig, som er berømt for sine hulemalerier.
Q: Hvilke typer malerier findes der i Lascaux?
A: Malerierne i Lascaux er billeder af store dyr fra den øvre palæolitiske periode, hvoraf mange har vist sig at have levet i det omkringliggende område.
Q: Hvor ligger grotterne nær Lascaux?
A: Hulerne ved Lascaux ligger i nærheden af landsbyen Montignac i Dordogne-departementet i Frankrig.
Q: Hvad er betydningen af stedet Lascaux?
A: Stedet Lascaux er vigtigt, fordi det indeholder noget af den bedst kendte kunst fra ældre palæolitikum og blev optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv i 1979.
Q: Hvad hedder den dal, hvor Lascaux ligger?
A: Den dal, hvor Lascaux ligger, hedder Vézère-dalen.
Q: Hvor langt ligger Montignac fra Périgueux?
A: Montignac ligger cirka 40 kilometer fra Périgueux.
Q: Hvor langt er der fra Montignac til Sarlat-la-Canéda?
A: Montignac ligger cirka 25 kilometer (16 mi) fra Sarlat-la-Canéda.
Søge