Lascaux er navnet på en grotte i Vézère-dalen i det sydvestlige Frankrig. Lascaux-hulen er berømt for sine hulemalerier og regnes blandt de vigtigste eksempler på forhistorisk kunst i Europa. Malerierne omfatter hundreder af figurer, især store dyr, og nogle af panelerne er så fine udført, at de ofte fremhæves som højdepunktet i paleolittisk billedkunst.
Opdagelse og datering
Grovten blev fundet i 1940 af Marcel Ravidat og tre venner. Efter fundet blev hulen åbnet for offentligheden, men allerede i 1963 lukkede man den for besøgende på grund af skader forårsaget af besøgendes udånding, fugtighed og ændringer i grotters mikroklima. De oprindelige malerier er dateret til omtrent 17.000 år tilbage og tilhører den sene del af den øvre stenalder (Magdalénien), hvilket gør dem omkring midt i det palæolitiske periodiske forløb.
Motiver, teknik og omfang
Der findes en række grotter i nærheden af landsbyen Montignac i Dordogne-departementet. En af disse grotter indeholder nogle af de mest kendte kunstværker fra den øvre stenalder. Samlet set rummer Lascaux næsten 600 malede figurer og omkring 1.500 indskæringer. De fleste af malerierne er realistiske billeder af store dyr — primært heste, urokser (aurochs), bisoner, rensdyr og hjorte — men der findes også mindre skildringer af menneskelige figurer, symboler og abstrakte tegn.
Kunstnerne anvendte naturlige pigmenter som okker (jernoxid), sort fra manganese eller trækul og hvide mineraler. Teknikkerne varierer fra penselstrøg og indridser til pulveriseret pigment, der blev blæst på væggen gennem rør eller med munden for at skabe skygger og bløde overgange. Nogle billeder kombinerer maleri og indgravering for at fremhæve konturer og detaljer. Et af de mest berømte motiver er Salle des Taureaux (Hall of the Bulls), hvor en oksefigur alene måler flere meter.
Tolkninger
Tolkningen af billederne er stadig genstand for debat. Forslag omfatter jagtmagi (at male byttedyr for at sikre succes), ceremonielle eller religiøse ritualer, læring og social identitet eller shamanistiske visioner. Der findes ingen entydig forklaring, og moderne forskere kombinerer arkæologiske, etnologiske og antropologiske metoder for at forstå motiverne og deres betydning i datidens samfund.
Bevaring og kopier
Mange af de alvorligste skader på Lascaux-hulen opstod efter åbningen for publikum: ændret temperatur, øget CO2, fugt og introduktion af sporer førte til vækst af alger, svampe og en sort belægning, der truede malerierne. Efter lukningen i 1963 er adgangen til den oprindelige hule stærkt begrænset og kun tilladt for forskere under kontrollerede forhold.
For at give offentligheden mulighed for at opleve malerierne uden at skade originalen, er der oprettet nøjagtige reproduktioner. Lascaux II (åbnet 1983) er en partiell reproduktion tæt ved den originale hule. En omrejsende udstilling, kendt som Lascaux III, har vist kopier i flere lande. I 2016 åbnede Lascaux IV — Centre International de l'Art Pariétal — et moderne besøgscenter og en komplet, teknisk præcis rekonstruktion af hulens vigtigste paneler i Montignac, med informationsmateriale, forskningstilbud og formidling rettet mod et bredt publikum.
Værdifuld kulturarv og besøgspraktisk
Mange af malerierne er realistiske billeder af store dyr. Mange af disse dyr er kendt fra fossile beviser for at have levet i området på det tidspunkt. Stedet Lascaux blev optaget på UNESCO's liste over verdensarv i 1979 under navnet Vézère-dalen, som anerkender værdien af dalens mange forhistoriske lokaliteter.
Montignac ligger ca. 40 km fra Périgueux og ca. 25 km fra Sarlat-la-Canéda. Besøgende anbefales at planlægge deres besøg i forvejen, især hvis de vil opleve Lascaux IV, hvor billetreservation ofte er nødvendig. Den originale hule kan ikke besøges af turister, men forskere og konservatorer har adgang i begrænset omfang under særlige betingelser.
Samlet set repræsenterer Lascaux et enestående vindue til menneskers kreative og symbolske liv i den sene istid — både som et kunstnerisk mesterværk og som et vigtigt arkæologisk dokument, der fortsat inspirerer forskning og offentlig fascination.
