Venus-figurer: Forhistoriske kvindefigurer, alder og fortolkning

Opdag Venus-figurer: forhistoriske kvindeskulpturer, deres alder, fund fra Tan-Tan og Berekhat Ram samt fortolkninger af deres betydning og oprindelse.

Blandt de tidligste spor af kunst er muligvis Venus-figurer. Det er små, ofte håndholdte figurer, der viser kvinder. Oftest er kvinderne vist som gravide, og brysterne er vel synlige. Figurerne forekommer fra Vesteuropa til Sibirien og hører fortrinsvis til den sene del af den palæolitiske periode (sen sidste istid). De fleste dateres til omkring 30.000 til 20.000 år før nu, men der findes variationer i både alder og geografisk udbredelse.

Eksempler, form og størrelse

De mest kendte eksempler er navngivet efter fundsteder, fx Venus fra Willendorf (Østrig), Venus fra Lespugue (Frankrig) og de brændte ler-figurer fra Dolní Věstonice (Tjekkiet). Figurinerne varierer i størrelse fra få centimeter op til omkring 20–25 cm, men langt de fleste er små nok til at kunne holdes i hånden. Fælles træk er ofte fremhævede bryster, hofter, mave og balder; ansigtstræk er ofte fraværende eller stærkt stiliserede, og fødder sjældent markeret. Stilistisk findes regionale variationer i proportioner og dekoration.

Materialer og fremstilling

Der blev brugt forskellige slags sten, knogler og elfenben til at fremstille figurerne. Nogle er også lavet af ler, som derefter blev brændt i en ild. Dette er et af de tidligste kendte spor af brugen af keramik. Mange figurer er desuden fundet med spor af rødt pigment (oftest okker) eller anden farvning, og nogle viser ridse- eller skærmærker fra værktøj ved bearbejdning. Teknikkerne spænder fra grov hugning til fint modellering og efterfølgende brænding.

Datering og udbredelse

De fleste Venus-figurer er fra det sene øvre palæolitikum og dateres ved metoder som radiocarbon-datering (C14) af associeret organisk materiale, stratigrafi i grotteaflejringer eller termoluminescens for brændte lerfigurer. Som nævnt er mange omkring 30.000 år gamle, men der er både yngre og ældre fund, og præcise dateringer kan variere afhængigt af fundforhold.

Tolkninger og betydning

I dag ved man ikke med sikkerhed, hvad figurerne betød for de mennesker, der lavede dem. Der er flere fortolkninger, der ofte overlapper:

• De kan være repræsentationer af menneskets frugtbarhed, eller de kan være blevet lavet for at øge eller beskytte frugtbarhed – fx som amuletter i forbindelse med graviditet og fødsel.
• De kan repræsentere (frugtbarheds)gudinder eller spirituelle figurer i en form for kultisk eller religiøs praksis.
• Andre forskere foreslår sociale funktioner: identitetsmarkører, symboler på status, orlovs- og migrationsamuleter, eller forbindelser til jagtrelaterede riter og shamanistiske forestillinger.
• Nogle nyere fortolkninger ser dem som del af en symbolisk kommunikation eller som pædagogiske redskaber relateret til kroppens anatomi og reproduktion.

Forskere har udelukket, at de var forbundet med markernes frugtbarhed, fordi landbruget endnu ikke var blevet opdaget i de områder og perioder, hvor mange af figurinerne er fundet. Diskussionen om deres nøjagtige funktion er stadig åben, og forskellige fundmiljøer kan pege på forskellige anvendelser.

De ældste og omstridte fund: Tan-Tan og Berekhat Ram

Der er fundet to figurer, som i ældre litteratur er blevet præsenteret som meget ældre end de klassiske paleolitiske Venus-figurer. Venus fra Tan-Tan er blevet dateret af nogle til mellem 500.000 og 300.000 år siden. Den blev fundet i Marokko. Venus af Berekhat Ram blev fundet i Golanhøjderne og er blevet dateret, med store usikkerheder, til omkring 300.000–200.000 år siden. Begge fund er omstridte, fordi det er svært at skelne mellem former skabt af naturprocesser og former skabt eller modificeret af mennesker.

Tan-Tan-objektet var dækket af en substans, som kunne have været en slags maling; analyser har vist spor af jern og mangan, som også kan forekomme i naturlige aflejringer. Figurinen af Berekhat Ram viser spor af bearbejdning; mikroskopiske analyser og eksperimentelle studier (fx publiceret forskning fra 1997) fastslår, at nogle af mærkerne sandsynligvis skyldes menneskelig bearbejdning og ikke udelukkende geologiske processer. Alligevel er der fortsat uenighed i fagmiljøet, og mange forskere anser disse fund som potentielt menneskeskabte men ikke entydigt bevis for kunst i samme forstand som de palæolitiske Venus-figurer.

Hvordan forskere undersøger figurinerne

Moderne metoder omfatter: mikroskopisk analyse af overflade og værktøjsmærker, kemiske analyser af pigmentrester (fx jern- og manganforbindelser), brug af scanninger (CT, 3D-scanning) for at studere struktur uden at beskadige fundene, eksperimentel arkæologi for at genskabe fremstillingsprocesser, samt kontekstuel analyse af fundlag og tilhørende redskaber og skabe. Kombinationen af disse metoder hjælper med at skelne menneskelig bearbejdning fra naturlige påvirkninger og med at forstå brugsspor og funktion.

Betydning for forståelsen af forhistorien

Venus-figurerne er blandt de mest ikoniske vidnesbyrd om menneskelig symbolsk adfærd i forhistorien. De viser, at mennesker for titusinder af år siden kunne skabe symboler, repræsentationer af menneskekroppen og muligvis abstrakt eller religiøs tænkning. Uanset om de var magiske genstande, symboler på frugtbarhed, religiøse ikoner eller noget helt andet, giver de et vindue til tidlige menneskers forestillingsverden og sociale praksis.

Sammenfattende er Venus-figurer både kunstnerisk og arkæologisk vigtige fund. De rejser stadig spørgsmål om fortolkning og betydning, og nye analyser og fund kan ændre vores forståelse i de kommende år.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er Venusfigurer?

Spørgsmål: Hvor gammel er den ældste kendte Venusfigurine?

Spørgsmål: Hvilke materialer blev der brugt til at fremstille figurerne?

Spørgsmål: Hvad ved man ikke om disse figurer i dag?

Spørgsmål: Hvilke to fortolkninger kan man give af, hvorfor de kan være blevet lavet?

Søg efter bogstav