Susanoo (japansk: 須佐之男命, Susanoo-no-Mikoto; også romaniseret som Susano'o, Susa-no-O og Susanowo) er havets og stormenes kami i Shinto.
Susano'o er bror til Amaterasu, solens gudinde, og til Tsukuyomi, månens gud. Alle tre blev skabt af Izanagi, da han vaskede sit ansigt for at rense Yomi, underverdenens snavs, for snavs. Amaterasu blev født, da Izanagi vaskede sit venstre øje, Tsukuyomi blev født ved vask af det højre øje, og Susano'o ved vask af næsen.
Fortællingerne fortæller om stor rivalisering mellem Susano'o og hans søster. Da han skulle forlade himlen for altid, fordi Izanagi beordrede ham til det, tog han af sted for at sige farvel til sin søster. Amaterasu, der var mistænksom, foreslog ham en udfordring: hver af dem skulle forvandle en af den andens genstande til mennesker. Amaterasu skabte tre kvinder af Susano'o's sværd, mens han skabte fem mænd af hendes halskæde. Amaterasu sagde, at mændene var hendes, fordi de var født af hendes halskæde. Susano'o ødelagde sine rismarker, kastede en død pony ind i sin vævestol og dræbte en af sine assistenter i vrede. Derfor gik Amaterasu, ked af det, vred og bange, ind i Ama-no-Iwato, "den himmelske klippehule", og gemte solen, så solen blev skjult, og verden blev mørk i lang tid.
Amaterasu blev senere tvunget til at komme ud af hulen, men Susano'o blev straffet ved at blive forvist fra himlen. Han kom ned til provinsen Izumo, hvor han mødte et gammelt ægtepar. Syv af deres otte døtre var blevet spist af den ottehovedede slange Yamata-no-Orochi, og den var ved at komme efter den ottende, Kushi-inada-hime. Efter at parret havde lovet deres datters hånd til Susano'o, indvilligede han i at dræbe Orochi. Ved hjælp af otte skåle med sake (en for hvert hoved) skar Susano'o hovedet af uhyret, da det sov.
Fra en af Orochis haler tog Susano'o et sværd ud, som han kaldte Ame-no-Murakumo-no-Tsurugi ("Himlens sky-samler-sværd"), senere kendt som Kusanagi-no-Tsurugi. Sværdet blev givet til Amaterasu som en forsoningsgave og blev senere givet til hendes efterkommer Ninigi (kejser Jimmus oldefar) sammen med Yata-no-Kagami (et spejl) og magatama (hellige juveler) som bevis på hans guddommelige ret til at regere på jorden (Japans tre kejserlige regalier).
Yderligere myter og sammenhæng
Der er flere varianter af myterne omkring Susano'o. Den berømte episode med Ama-no-Iwato beskriver, hvordan guderne lokkede Amaterasu ud af hulen ved hjælp af en larmende fest, dansen fra gudinden Ame-no-Uzume og et spejl, så lysene igen kunne vende tilbage til verden. Susano'o's handlinger — både voldelige og heroiske — viser ham som en kompleks figur: både vild og upålidelig, men også en beskytter mod farlige kræfter.
Symbolik og funktion
Som havets og stormenes kami symboliserer Susano'o naturens uberegnelighed: storme, oversvømmelser og havets kræfter, men også renselse og fornyelse. I folkelige traditioner forbindes han ofte med beskyttelse mod ildebrande, sygdomme og fjendtligheder, og han kan også ses som en frugtbarhedsgud i forbindelse med landbrug og fiskeri. Hans skiftende natur betyder, at han både kan bringe ødelæggelse og give hjælp til mennesker.
Kultsteder og dyrkelse
Susano'o æres i mange shinto-helligdomme over hele Japan, særligt i områder knyttet til de myter, hvor han optræder. I lokal tro indgår han i ritualer, hvor man søger beskyttelse mod storme, sygdom eller onde ånder. Mange festivaler og processioner (matsuri) har rødder i de gamle fortællinger om guderne, og Susano'o optræder ofte i folkekunst, teater og religiøse ceremonier.
Efterliv og kulturel betydning
Susano'o har en stærk plads i japansk kulturhistorie og mytologi. Hans myter er blevet fortolket på mange måder gennem tiden — som kosmiske oprindelsesberetninger, som metaforer for sociale konflikter og som forklaringer på naturfænomener. Han optræder i klassiske litterære værker, i religiøse tekster, i traditionel scenekunst og i moderne populærkultur, hvor elementer fra hans myter ofte genbruges og omskrives.
Fortolkninger
Forskere og religionshistorikere ser Susano'o som en arketypisk natur- og stormgud, hvis modstridende karakter understreger behovet for balance mellem orden (repræsenteret af solgudinden) og kaos (stormens gud). De forskellige versioner af hans myter reflekterer også lokale traditioner og politiske forhold i oldtidens Japan, hvor slægter og helligdomme gjorde krav på tilknytning til bestemte guder for at styrke deres legitimitet.
Opsummering: Susano'o er en af Shintos mest dramatiske og komplekse guder — en stormfuld, handlingsorienteret skikkelse, som både skaber fare og frelse. Hans myter forklarer naturens kræfter, legitimerer magt og skaber kulturelle ritualer, som stadig lever i dag.
