Stingy Jack: Oprindelsen til Jack‑o'‑lantern i irsk folklore
Opdag oprindelsen til Jack‑o'‑lantern: Stingy Jack i irsk folklore, hans list, rødbede‑lanterne og hvorfor græskar blev symbol ved Allehelgensdag.
Stingy Jack er en figur i irsk folklore. Han fremstilles som en fattig, beskidt mand, der ofte var fuld, og som gennem list og snuhed lykkedes med at overliste djævelen mindst tre gange. Fortællingen forklarer, hvorfor en vandrende ånd med en lysende lanterne ifølge folketroen kan ses omkring Allehelgensdag.
Myten om Stingy Jack
Ifølge den mest udbredte version inviterede Jack djævelen til at drikke med ham. Jack ville ikke betale for drinken og overtalte djævelen til at forvandle sig til en mønt, så han kunne slippe. Da djævelen gjorde det, lagde Jack mønten i sin lomme sammen med et sølvkors, hvilket forhindrede djævelen i at vende tilbage til sin oprindelige form. Efter længere forhandlinger gav Jack djævelen lov til at tage sin skikkelse igen — under løfte om ikke at genere Jack i et år og ikke at kræve hans sjæl, når han døde.
Ved en anden lejlighed lokkede Jack djævelen op i et æbletræ for at samle frugter. Jack ridsede hurtigt et kors i træets stamme, så djævelen ikke kunne komme ned. Denne gang fik Jack endnu et løfte: djævelen måtte ikke genere ham i ti år og måtte ikke kræve hans sjæl.
Da Jack døde, nåede han ikke at blive tilgivet inden udløbet af fristen på ti år. Gud ville ikke have ham i himlen, og helvede nægtede heller at tage imod ham, fordi djævelen ikke havde ret til hans sjæl. Jack blev derfor dømt til at vandre på jorden. Djævelen gav ham et glødende kul til at lyse hans vej. Jack lagde kullet i en udhulet roe (en kålroe eller turnip) — og siges siden at vandre om natten med sin lanterne omkring Allehelgensdag den 1. november.
Navnet og udviklingen af traditionen
Jack blev omtalt som "Jack of the lantern", hvilket hurtigt blev forkortet til "Jack-o'-lantern". I Irland og Skotland udhulede man traditionelt roe eller turnips og satte glødende kul indeni for at lave en skræmmende lanterne. Da skotske og irske indvandrere bragte skikken til USA, fandt man hurtigt ud af, at de lokale græskar var større og lettere at udskære — derfor blev Jack-o'-lantern i græskar i stedet for kålroe.
Symbolik og kulturel betydning
Myten om Stingy Jack fungerer både som en folkelig forklaring på fænomenet med lys på kirkegårde og på åbne marker (sammenligneligt med naturfænomener som ignis fatuus) og som en moralsk fortælling om snuhed, grådighed og konsekvenserne heraf. Fortællingen knytter sig desuden til den gamle keltiske fejringen Samhain, hvor grænsen mellem de levende og de døde ifølge troen var tynd; senere blev mange af disse skikke indarbejdet i kristne højtider som Allehelgensdag og Allehelgensaften (Halloween).
Historisk baggrund og variationer
Der findes flere varianter af Jack-fortællingen, og lignende motiver findes i forskellige regioner. Historiske optegnelser af myten stammer især fra folkemindesamlinger i 1800-tallet, men fortællingen bygger på ældre mundtlige traditioner. Udtrykket "Jack-o'-lantern" blev også tidligere brugt om folk, der bar lanterner, eller om lysfænomener i landskabet (som engelsk "will‑o'‑the‑wisp").
Nutidig tradition
- I dag er Jack-o'-lantern et globalt symbol på Halloween og bruges som dekoration i butikker, hjem og offentlige begivenheder.
- I Irland og Skotland findes stadig traditionelle turnip‑udskæringer, men i USA og mange andre lande er græskar langt det mest almindelige materiale.
- Moderne ritualer omfatter alt fra børneaktiviteter (udskæring, udsmykning) til konkurrencer om mest kreative eller skræmmende Jack‑o'‑lantern.
Myten om Stingy Jack er et godt eksempel på, hvordan folketro og praktiske traditioner (som at lave lygter af rodfrugter) kan udvikle sig til større kulturelle symboler, når de flyttes og møder nye omgivelser. Fortællingen findes i mange versioner, og den præcise oprindelse er vanskelig at fastslå — men dens indflydelse på Halloween‑traditionen er tydelig.
Jack-o'-lanterner blev oprindeligt udskåret med skræmmende ansigter for at skræmme trolde og de dødes ånder væk.
En venligt anset Jack-o'-lanterne
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem er Stingy Jack?
A: Stingy Jack er en figur i irsk folklore. Han var en fattig, beskidt mand, der ofte var fuld og kendt for at have overlistet djævelen mindst tre gange.
Spørgsmål: Hvordan overlistede Jack djævelen?
Svar: Ved en lejlighed inviterede han djævelen til at drikke en drink med ham, men overtalte ham til at forvandle sig selv til en mønt, så han ikke skulle betale for det. Ved en anden lejlighed overtalte han djævelen til at klatre op i et æbletræ og skar hurtigt kors ind i træets stamme, så det var umuligt for ham at komme ned igen. Ved den tredje lejlighed, da Jack døde før sin tiårsfrist, ville Gud ikke have ham i himlen, så han sendte ham tilbage til verden og gav ham et glødende kul, som Jack puttede i en udhulet roe som sin lanterne.
Spørgsmål: Hvad skete der, efter at Jack døde?
Svar: Efter at Jack døde før sin tiårsfrist, ville Gud ikke have ham i himlen, så han sendte ham tilbage til verden og gav ham et glødende kul, som Jack puttede i en udhulet roe som sin lanterne. Historien om, hvordan dette skete, blev kendt som "Jack of the Lantern" eller "Jack-o'-lantern". I Amerika ændrede man denne lanterne fra at være lavet af en roe til at være lavet af græskar, da de var mere almindelige og lettere at udskære.
Spørgsmål: Hvorfor er denne historie ikke særlig kendt i dag?
Svar: Denne historie er ikke særlig kendt i dag, måske fordi Stingy Jack var en uegnet rollemodel til at underholde børn.
Spørgsmål: Hvilken højtid er denne historie relateret til?
A: Denne historie vedrører Allehelgensdag den 1. november, hvor folk tror, at de stadig kan se Stingy Jack gå rundt med sin græskarlygte.
Søge