Nova
En nova (novae eller novaer i flertal) er en enorm kerneeksplosion på en hvid dværgstjerne. Den forårsager en pludselig lysning af stjernen.
Novae skal ikke forveksles med andre lysende fænomener som f.eks. supernovaer. Novae opstår på overfladen af en hvid dværg i et binært system. Hvis de to stjerner i systemet er tæt nok på hinanden, trækkes materiale fra ledsagerstjernens overflade over på den hvide dværg. Denne samling af brint på stjernens overflade starter en løbsk fusionsreaktion.
På trods af deres voldsomhed er mængden af materiale, der kastes ud i novaer, normalt kun omkring 1⁄10.000 af en solmasse, hvilket er ganske lille i forhold til den hvide dværgs masse. Kun fem procent af den tilkomne masse smeltes under kraftudbruddet. Dette er energi nok til at få nova-udkast til at bevæge sig udad med en hastighed på op til flere tusinde kilometer i sekundet - højere for nogle novaer end andre. Stjernen bliver også lysere, fra nogle få gange solens lysstyrke til 50.000-100.000 gange solens lysstyrke. I 2010 blev forskere, der brugte NASA's Fermi Gamma-ray Space Telescope, overrasket over for første gang at opdage, at en nova også kan udsende gammastråler (>100 MeV).
En hvid dværg kan potentielt generere flere novaer over tid, når der fortsat tilføres yderligere brint til dens overflade fra dens ledsagerstjerne. Et eksempel herpå er RS Ophiuchi, som vides at have været i udbrud seks gange (i 1898, 1933, 1958, 1958, 1967, 1985 og 2006). Til sidst kan den hvide dværg eksplodere som en supernova af type Ia, hvis den nærmer sig Chandrasekhar-grænsen.
Af og til er en nova lysstærk nok og tæt nok på til at blive set med det blotte øje. Det mest lysstærke eksempel for nylig var Nova Cygni 1975. Denne nova dukkede op den 29. august 1975 i stjernebilledet Cygnus ca. fem grader nord for Deneb og nåede en magnitude på 2,0 (næsten lige så lysstærk som Deneb). De seneste var V1280 Scorpii, der nåede magnitude 3,7 den 17. februar 2007, og Nova Delphini 2013. Nova Centauri 2013 blev opdaget den 2. december 2013 og er indtil videre den klareste nova i dette årtusinde, der nåede en størrelse på 3,3.
Astronomer anslår, at Mælkevejen oplever omkring 30 til 60 novae om året, og sandsynligvis omkring 40. Antallet af novae, der opdages i Mælkevejen hvert år, er meget lavere, nemlig omkring 10. Omkring 25 novae, der er lysere end ca. 20 i størrelsesorden 20, opdages hvert år i Andromeda-galaksen, og der ses et mindre antal i andre nærliggende galakser.
Kunstnerisk fremstilling af en hvid dværg, der trækker brint fra en større ledsager
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en nova?
A: En nova er en enorm kerneeksplosion på en hvid dværgstjerne, som får stjernen til pludselig at lyse op.
Q: Hvor meget materiale bliver udslynget i en nova?
A: Mængden af materiale, der kastes ud i en Nova, er normalt kun omkring 1/10.000 af en solmasse, hvilket er ganske lille i forhold til den hvide dværgs masse.
Spørgsmål: Hvor hurtigt bevæger udkastet fra en Nova sig?
Svar: Ejektaen fra en Nova kan bevæge sig så hurtigt som flere tusinde kilometer i sekundet, eller endnu hurtigere for nogle Novae.
Spørgsmål: Hvor lysstærke kan Novae blive?
Svar: Novae kan blive op til 50.000-100.000 gange lysere end solen.
Spørgsmål: Hvad var det kraftigste nylige eksempel på en Nova?
A: Det klareste nylige eksempel på en Nova var Nova Cygni 1975, som opstod den 29. august 1975 og nåede en styrke på 2,0 (næsten lige så klar som Deneb).
Spørgsmål: Hvor mange Novae skønnes at forekomme i Mælkevejen hvert år?
Svar: Astronomer anslår, at der forekommer omkring 30-60 Novae i Mælkevejen hvert år, med en gennemsnitlig hastighed på 40.
Spørgsmål: Hvor mange Novae opdages hvert år i andre galakser, f.eks. i Andromeda-galaksen?
Svar: Hvert år opdages ca. 25 Novae, der er lysere end størrelsesorden 20, i Andromeda-galaksen, og et mindre antal ses i andre nærliggende galakser.
