Tethys – betydninger: titaninde, Saturns måne, forhistorisk ocean og snegle
Tethys — udforsk betydninger: græsk titaninde, Saturns måne, mesozoisk Tethys-ocean og snegle-slægt. Læs klare forklaringer og baggrundshistorier.
Tethys kan henvise til:
- Tethys (mytologi), en titaninde i græsk mytologi
- Tethys (måne), en naturlig satellit til Saturn
- Tethys Ocean, et ocean fra den mesozoiske æra mellem kontinenterne Gondwana og Laurasia
- Tethys (snegepod), slægt af snegle i familien Tethydidae
Tethys (mytologi)
Tethys er i græsk mytologi en af titaninderne. Ifølge de ældre kilder, især Hesiods Theogoni, er hun datter af Uranos (himlen) og Gaia (jorden). Hun er gift med sin broder Oceanus og regnes som moder til mange af de flodguder (Potamoi) og havnymfer (Oceanider). Tethys står for vandets og havets ældgamle kræfter i den mytologiske verdensorden og optræder som en arketypisk moderfigur i forbindelse med floder, kilder og havet.
Tethys (måne)
Tethys er en af Saturns isrige måner og blev opdaget i 1684 af astronomen Giovanni Domenico Cassini. Den er relativt lille sammenlignet med mange andre måner i solsystemet: dens radius er i størrelsesordenen nogle hundrede kilometer, og den består overvejende af vandis med en meget lav gennemsnitsdensitet.
Månens overflade er karakteriseret ved store kratre og markante geologiske strukturer; to af de mest kendte træk er det store impact-krater Odysseus og den langstrakte kløft Ithaca Chasma. Tethys roterer synkront omkring Saturn (den viser altid samme side mod planeten) og har en omløbstid på under et par jorddøgn. Overfladen er lys og reflekterer meget sollys, hvilket er typisk for isrige måner.
Tethys Ocean
Tethys Ocean betegner et stort havområde, som findes i geologisk litteratur om jordens mesozoiske periode. Det lå mellem de to store superkontinenter Gondwana og Laurasia under og efter Pangaeas opsplitning. Over millioner af år ændrede Tethys sig i takt med pladetektonik: nye havbassiner opstod, andre lukkedes, og dele af Tethys blev indsnævret til mindre bassiner som fx Paratethys og senere til havområder, hvis efterlevninger i dag indgår i Middelhavet, Sortehavet, Kaspiske Hav mv.
Den tektoniske lukning af Tethys spillede en væsentlig rolle i dannelsen af store bjergkæder (fx Alperne og især Himalaya) gennem subduktion og kontinent-kontinent-kollisioner i løbet af den seneste geologiske historie.
Tethys (snegle, slægt i familien Tethydidae)
Tethys er også navnet på en slægt af havsnegle (nudibrancher) i familien Tethydidae. Disse snegle er skaldyrsløse og kendes for deres flade, ofte ornamenterede kroppe og en fremtrædende “hovedhætte” eller mundskærm, som bruges i fødeindsamling. Arterne i slægten lever i marine miljøer og ernærer sig typisk af andre bundlevende organismer.
Et eksempel er arten ofte omtalt under navnet Tethys fimbria, som findes i det nordøstlige Atlanterhav og i Middelhavet. Som andre nudibrancher kan disse snegle have livscyklusser og økologi, der er interessante for marinbiologisk forskning, bl.a. i forhold til specialiseret fødevalg og farvemønstre.
Fælles oprindelse af navnet
Navnet "Tethys" er i alle disse anvendelser afledt af den græske titaninde, og det bruges i mytologi, astronomi, geologi og biologi for at understrege forbindelse til vand, hav og gamle vandige vidder. Hver betydning tilhører et forskelligt fagområde, så konteksten afgør, hvilken "Tethys" der menes.
Søge