Radikale Republikanere var
De Radikale Republikanere var en politisk fraktion af amerikanske politikere inden for det republikanske parti. De eksisterede fra 1854 til afslutningen af genopbygningen i 1877. De kaldte sig selv for "radikale". De blev under krigen bekæmpet af de moderate republikanere (ledet af Abraham Lincoln). En af de radikales frygt var, at hvis nord- og sydstatsdemokraterne kom sammen igen, som de havde gjort før borgerkrigen, ville det republikanske parti ikke længere være det dominerende politiske parti.
Historie
I 1854 blev det republikanske parti dannet som følge af Kansas-Nebraska-loven. Loven delte Whig-partiet i to. De nordlige whigs forenede sig med medlemmerne af Free Soil Party. Sammen med Know-Nothing Party dannede de det republikanske parti. Mellem sin dannelse i 1854 og 1861 havde det republikanske parti mange forskellige fraktioner eller grupper. Det tiltrak whigs, anti-slaveri-demokrater, Know-Nothings og abolitionister, men ved borgerkrigens begyndelse var det reduceret til kun tre fraktioner: konservative, moderate og radikale.Republikanerne var generelt imod slaveri. I begyndelsen var mange imod at give afroamerikanere lige rettigheder, når og hvis slaveriet ophørte. Radikale republikanere mente, at de skulle have lige rettigheder og have de samme muligheder som hvide mennesker. De ønskede også, at lederne af Amerikas Konfødererede Stater skulle straffes for enhver rolle, de spillede i borgerkrigen. Mange radikale republikanere mente, at de sorte havde ret til de samme politiske rettigheder og muligheder som de hvide. De mente også, at lederne af Konføderationen skulle straffes for deres rolle i borgerkrigen.
