Hvad er en politisk general? Definition, historie og eksempler
Hvad er en politisk general? Definition, historisk baggrund og nøgleeksempler som Eisenhower — betydning under den amerikanske borgerkrig og i politik.
En politisk general er et begreb, der bruges af historikere, og som oftest anvendes om den amerikanske borgerkrig. I denne sammenhæng betyder det en generalofficer, som ikke har formel militær uddannelse eller betydelig militær erfaring, og som har opnået sin stilling gennem politisk indflydelse. I mindre grad kan udtrykket også bruges om generaler, der aktivt engagerede sig i politik under eller efter deres militære karriere.
Hvad ligger bag betegnelsen?
Betegnelsen peger på en udnævnelse eller karrierevej, hvor politiske hensyn — fx partipolitik, regionale kompromiser, etniske overvejelser eller ønsket om bred folkelig opbakning — vejer tungere end militær faglighed. Sådanne udnævnelser var især almindelige i 1800-tallets amatørhærsystemer, hvor mange officerer var frivillige eller lokale ledere i stedet for professionelt uddannede soldater.
Historisk kontekst og konsekvenser
- Formål: Udnævnelser kunne sikre politisk støtte, rekruttering fra bestemte grupper (fx etniske minoriteter eller særlige stater) og opfylde politiske kompromiser i en ophedet situation.
- Konsekvenser: Effekten var blandet. Nogle politiske generaler klarede sig hæderligt, andre manglede taktisk erfaring, hvilket kunne føre til tabte slag, dårligt samarbejde med professionelle officerer og lavere moral blandt tropperne.
- Udvikling: Over tid professionaliseredes hærene i mange lande, og kravene til officersuddannelse og erfaring blev større, hvilket har reduceret omfanget af rene politiske udnævnelser i moderne tid.
Eksempler fra den amerikanske borgerkrig
I den amerikanske borgerkrig er betegnelsen særlig nævneværdig, fordi begge sider i konfliktens begyndelse udnævnte mange ledere på baggrund af politisk støtte eller regional repræsentation. Kendte eksempler inkluderer:
- Nathaniel P. Banks – tidligere guvernør i Massachusetts, udnævnt til general i Unionen med begrænset militær erfaring.
- Benjamin F. Butler – tidligere kongresmedlem og politiker, hvis militære indsats vakte både kritik og debat; han fik også berømt indført såkaldt "contraband"-begreb om undslupne slaver.
- John C. Frémont – opdagelsesrejsende og politiker, udnævnt til general i begyndelsen af krigen; kendt bl.a. for en tidlig frigørelsesproklamation i Vest, som blev omstødt af præsidenten.
- Franz Sigel – en tysk immigrationsleder og tidligere revolutionær; hans udnævnelse havde stor symbolsk værdi for tysk-amerikanske frivillige.
- Leonidas Polk – tidligere episkopal biskop, udnævnt til general i Konføderationen; ofte nævnt som et eksempel på en politisk udnævnelse med begrænset militæruddannelse.
- Sterling Price – tidligere guvernør i Missouri, som blev general i Konføderationen; hans politiske baggrund var en væsentlig del af forklaringen på hans udnævnelse.
Moderne perspektiv
Begrebet bruges i dag både i historisk analyse og i bredere forstand om militære ledere, der har stærke politiske forbindelser eller skifter til en politisk karriere efter militæret. I nogle beskrivelser kan det bruges kritisk om officerer, der ses som for politisk motiverede i deres beslutninger. Samtidig findes mere nuancerede tilfælde, hvor militære ledere har udviklet betydelige politiske evner uden at være uden faglig militær ballast.
Begrebet kan synes at være en selvmodsigelse i et land som USA, hvor militæret i henhold til loven er underlagt civil myndighed. Et eksempel herpå er Dwight D. Eisenhower, som blev uddannet fra USA's militærakademi i West Point i 1915. Han var en erfaren stabsofficer, der havde kommandoen over invasionerne af Nordafrika og Vesteuropa. Eisenhower udviklede de politiske færdigheder til at håndtere sine britiske og amerikanske officerer samt politiske ledere. Han blev senere præsident for USA, hvilket illustrerer, at militær ledelse og politisk ledelsesevne nogle gange kan kombineres uden at det nødvendigvis skyldes ren politisk udnævnelse.
Afsluttende bemærkninger
Samlet set beskriver "politisk general" en historisk og analytisk kategori, der hjælper med at forstå, hvordan krig, politik og samfund hænger sammen. Mens politiske overvejelser stadig kan spille en rolle i udnævnelser og karrierer, har professionalisering af officerer og klare normer for civil kontrol over militæret ændret rammerne for, hvornår og hvordan sådanne udnævnelser forekommer i moderne stater.
Daniel Sickles, en "politisk general" fra EU under borgerkrigen
Baggrund
I historien har mange store generaler også været politiske ledere. Julius Cæsar var en general, som blev diktator i Rom i 44 f.Kr. Djengis Khan var søn af en mongolsk høvding, som blev general og derefter leder af det mongolske imperium. Som general tabte Alexander den Store aldrig et slag. Han var en konge, der også var general. I den britiske hær i det 17. og 18. århundrede var officererne ofte aristokrater, og de fleste fik deres rang ved køb.
I USA's historie op til borgerkrigen havde der været en lang række militære amatørledere, der gik tilbage til koloniens militser. Før han ledede den kontinentale hær i den amerikanske revolutionskrig, havde George Washington kun lidt militær erfaring. Andrew Jackson havde kun erfaring fra de amerikanske indianerkrige. Men det lykkedes ham at besejre en større og mere professionel britisk hær i slaget ved New Orleans under krigen i 1812.
Under den amerikanske borgerkrig blev der rejst to store hære, som i vid udstrækning bestod af borgersoldater. Der var simpelthen ikke nok uddannede generaler til at lede alle disse mænd. Både Abraham Lincoln og Jefferson Davis udnævnte politiske generaler, hvoraf nogle senere viste sig at være inkompetente. Andre viste sig at være gode eller endda fremragende generaler. Mange af disse generaler havde meget lidt eller ingen militær uddannelse, før de blev udnævnt til general. Den konfødererede general Patrick Cleburne var en sådan leder. Han fik sit øgenavn som "Stonewall Jackson of the West" ved at være en stor general. Et af de værste eksempler var Unionens general Daniel Sickles. Han var en Tammany Hall-politiker, der brugte sin indflydelse til at stige til rang af generalmajor. Sickles var tæt på at tabe slaget ved Gettysburg for nordstaterne, men efter 34 års lobbyarbejde lykkedes det ham alligevel at få tildelt æresmedaljen.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en politisk general?
A: En politisk general er en generalofficer, der ikke har formel militær uddannelse eller erfaring, og som har opnået sin position gennem politisk indflydelse.
Q: Hvad kan "politisk general" også betyde i mindre grad?
A: I mindre grad kan det også betyde generaler, der engagerede sig i politik under eller efter deres tid som general.
Q: Gælder udtrykket "politisk general" kun for den amerikanske borgerkrig?
A: Nej, udtrykket "politisk general" bruges oftest af historikere i forbindelse med den amerikanske borgerkrig, men kan også bruges i andre sammenhænge.
Q: Kan man blive politisk general i USA uden politisk indflydelse?
A: Nej, en politisk general opnår altid sin position gennem politisk indflydelse.
Q: Er det almindeligt, at generaler engagerer sig i politik?
A: Det er ikke særlig almindeligt, at generaler engagerer sig i politik, men nogle har gjort det under eller efter deres tid som generalofficer.
Q: Var Dwight D. Eisenhower en politisk general?
A: Ja, Dwight D. Eisenhower dimitterede fra United States Military Academy i West Point i 1915, men han var også en politisk general, der udviklede politiske færdigheder til at håndtere sine britiske og amerikanske officerer såvel som politiske ledere. Han blev senere USA's præsident.
Q: Er det amerikanske militær underlagt civil myndighed ved lov?
A: Ja, USA er et land, hvor militæret ifølge loven står under civil myndighed.
Søge