Polygar Wars
Polygar-krigen eller Palayakarar-krigen henviser til de krige, der blev udkæmpet mellem polygarerne (Palayakarrars) i det tidligere Madurai-kongedømme i Tamil Nadu i Indien og de britiske kolonistyrker mellem marts 1799 og maj 1802. Briterne vandt til sidst efter at have gennemført lange og vanskelige, langvarige junglekampagner mod Polygar-hærene og besejrede dem til sidst. Mange liv gik tabt på begge sider, og sejren over polygarerne betød, at en stor del af territorierne i Tamil Nadu kom under britisk kontrol, hvilket gjorde det muligt for dem at få et stærkt greb om Indien.
Første Polygar-krig 1799
Krigen mellem briterne og Kattabomman Nayak fra Panchalankurichi Palayam i den daværende Tirunelveli-region klassificeres ofte som den første Polygar-krig. I 1799 endte et kort møde (om udestående skatter) mellem Kattabomman og briterne i et blodigt opgør, hvor den britiske kommandant for styrkerne blev dræbt af førstnævnte. Der blev sat en pris på Kattabommans hoved, hvilket fik mange polygarer til et åbent oprør.
Efter en række kampe i Panchalankurichi-fortet med yderligere forstærkninger fra Thiruchirapalli blev Kattabomman besejret, men han flygtede til junglen i Pudukottai-landet. Her blev han taget til fange af Pudukottai-rajaen (efter en aftale med briterne), og efter en summarisk retssag blev Kattabomman hængt foran offentligheden for at skræmme den, nær Kayattar Fort, tæt på byen Kovilpatti og foran sine polygardister, som også var blevet indkaldt til at overvære henrettelsen.
Subramania Pillai, en nær samarbejdspartner til Kattabomman Nayak, blev også hængt offentligt, og hans hoved blev sat på en pind i Panchalankurichi til offentlig skue. Soundra Pandian Nayak, en anden oprørsleder, blev brutalt slået ihjel ved at få sit hoved smadret mod en mur i landsbyen. Kattabommans bror Oomaidurai blev fængslet i Palayankottai-fængslet, mens fortet blev jævnet med jorden, og hans rigdomme blev plyndret af tropperne.
Anden Polygar-krig 1800-1805
Trods nedkæmpelsen af den første Polygar-krig i 1799 brød oprøret ud igen i 1800. Den anden krig var af mere snigende og skjult karakter. Lederne opererede mere sammenhængende og forenede med folk fra Kerala og Mysore, der deltog. Den markerede også sammenlægningen af hele det vestlige Tamil Nadu, Malabar og de sydlige Mysore-regioner (som var under britisk domæne efter Tipu Sultans død). Dheeran Chinnamalai havde kommandoen over en stor hær,Han slog sig ned i Odanilai og byggede et fort der for at fortsætte sin kamp mod briterne, som han besejrede i slagene ved Cauvery i 1801, Odanilai i 1802 og Arachalur i 1804. Senere forlod Dheeran Chinnamalai sit fort for at undgå kanonangreb og indledte guerillakrig, mens han var udstationeret i Karumalai i Palani-regionen.
Han blev forrådt af sin kok og taget til fange af briterne, som hængte ham ved Sankari Fort den 31. juli 1805.
Besejre
Briterne vandt endelig efter en lang og dyr kampagne, der tog mere end et år. Men det overlegne britiske militær, som for nylig havde besejret den magtfulde Tipu Sultan af Mysore, gjorde sig hurtigt gældende. Briterne havde bedre artilleri sammenlignet med Polygar-tropperne, der havde landligt fremstillet kanongevær, bortset fra nogle få ordentlige artilleri, som de havde modtaget fra den tidligere Tipu Sultans hær. Da krigen var af regional karakter, kunne de britiske styrker let mobilisere yderligere styrker fra andre regioner. Englændernes død og ødelæggelse var så brutal og omfattende, at hele regionen blev efterladt i en tilstand af rædsel.
Resultater
Dheeran Chinnamalai blev forrådt af sin kok og taget til fange af briterne, som hængte ham ved Sankari Fort den 31. juli eller 2. august 1805. Til sidst kom hele regionen Tamil Nadu under briternes kontrol efter Chinnamalais død.
Folklore fra senere dage
Regeringen i Tamil Nadu byggede et "mani mandapam" (mindesmærke) for Chinnamalai i Arachalur, Erode-distriktet, til en pris på omkring 30 lakhs. Tamil Nadus regering placerede en statue af Chinnamalai i Chennai.[1]
