Præventiv krig – definition, etik og international ret
Præventiv krig: definition, etiske dilemmaer og international ret forklaret. Få klar forståelse af lov, moral og historiske perspektiver.
En forebyggende krig er en krig, hvor et land iværksætter en militær aktion mod et andet land eller en anden gruppe, som udgør en reel trussel om at føre krig mod dem. Formålet er at stoppe truslen, før landet eller gruppen har mulighed for at slå til. Dette er en gammel filosofi om krig eller om at forebygge en krig. Sun Tzu, den gamle kinesiske general, militære ekspert og filosof, rådede til at bruge forebyggende krig for at sikre sig, at fjenden ikke angriber først. En krigserklæring kan eller kan ikke komme før et forebyggende første angreb. Præventiv krig betragtes som en defensiv handling. Det gælder, når det er klart, at en fjende truer med et angreb, og at dette angreb vil gøre stor skade. Et land, der præventivt angriber et andet land for at forsvare sig selv, kan også hævde, at det var en moralsk handling og undgå at blive betegnet som en angriber.
Definition og forskel til præemptivt angreb
Begreberne bruges ofte om hinanden, men i sikkerhedspolitisk sprog skelner man typisk mellem:
- Præemptivt (foregribende) angreb: Et angreb som udføres, når en fjendes angreb er umiddelbart forestående — altså når truslen er indlysende og nært forestående.
- Præventivt (forebyggende) angreb: Et angreb for at neutralisere en fjende, som i fremtiden forventes at udgøre en alvorlig trussel, men hvor angrebet endnu ikke er umiddelbart nært forestående.
I almindelig tale bruges "præventiv" ofte om begge typer, men den juridiske og normative forskel er vigtig: præemptiv selvforsvar kan i visse tilfælde anses som lovligt, mens bredt forebyggende krig mod en potentiel fremtidig trussel normalt er stærkt kontroversiel og ofte ulovlig.
International ret
FN-pagten forbyder generelt brug af magt mellem stater, bortset fra to situationer:
- Når Sikkerhedsrådet godkender militær magtanvendelse.
- Når en stat udøver retslig selvforsvar efter et væbnet angreb (jf. artikel 51).
Der er ikke nogen klar, universel regel i folkeretten, som tillader brede forebyggende krige. Mange stater og internationale jurister accepterer i visse tilfælde anticipatorisk eller præemptivt selvforsvar, hvis en angrebssituation er umiddelbart overhængende. Den klassiske test for dette kaldes ofte Caroline-testen (nødvendighed må være "øjeblikkelig, overvældende, efterlade intet valg, ingen mulighed for forsinkelse").
Det Internationale Domstol (ICJ) og andre organer har ikke givet noget entydigt mandat til ubegrænset forebyggende krig. Derfor vil et angreb, der kategoriseres som forebyggende, ofte blive betragtet som ulovligt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder eller en klar Sikkerhedsrådsresolution.
Etik og retfærdiggørelse
Etisk vurderes forebyggende krig ud fra flere synsvinkler:
- Jus ad bellum (retten til at gå i krig): Omfatter kriterier som ret årsag, korrekt myndighed, sidste udvej (last resort), proportionalitet og god grund (just cause).
- Jus in bello (føringen af krig): Selv hvis krigen er retfærdiggjort, skal den føres efter regler om diskrimination (skelne mellem kombattanter og civile) og proportionalitet.
Argumenter for forebyggende krig bygger ofte på ansvar for at beskytte eget folk mod store skader. Kritikere påpeger, at den åbner for magtmisbrug, forkerte efterretninger, og at den nedbryder internationale normer mod anstiftelse af magtanvendelse.
Kriterier der ofte nævnes for at gøre en præventiv aktion mere legitim
- Nødvendighed: Intet realistisk alternativ til at forhindre truslen.
- Umiddelbarhed/imminens: Truslen er nært forestående (eller klart voksende i fare og hastighed).
- Proportionalitet: Svaret må ikke være ude af proportion i forhold til den forventede trussel.
- Sidste udvej: Diplomatiske og ikke-militære midler er forsøgt eller umulige.
- Autorisation/ansvarlighed: Ideelt set godkendelse fra relevante internationale organer (fx FN's Sikkerhedsråd).
Historiske og moderne eksempler
Debatten om præventive og præemptive angreb rummer mange historiske sager:
- 1967: Seksdageskrigen mellem Israel og naboerne omtales ofte som præemptiv, fordi Israel slog til mod nært forestående angrebssituationer.
- 2003: Irak-krigen blev internationalt kritiseret som et eksempel på forebyggende krigsførelse mod en trussel, som mange mente ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.
Moderne sikkerhedspolitik, især i forbindelse med masseødelæggelsesvåben og terrortrusler, har gjort forebyggende doktriner mere diskuterede, men også mere omstridte.
Risici og konsekvenser
Mulige negative følger af at tillade forebyggende krig som almindelig praksis omfatter:
- Øget risiko for fejlbedømmelser og fejlagtige angreb baseret på usikre efterretninger.
- Fremme af militær oprustning og et "først slå til" præg i international politik.
- Escalering og regional ustabilitet, samt tab af legitimitet for international ret og multilaterale institutioner.
Konklusion
Præventiv krig er et komplekst og omstridt fænomen. Mens argumentet om at forhindre stor skade kan synes moralsk tiltalende i enkelttilfælde, står dette ofte i konflikt med grundlæggende regler i international ret og risikoen for misbrug. De fleste retlige og etiske analyser peger derfor på strenge betingelser (imminens, nødvendighed, proportionalitet, sidste udvej og helst international godkendelse) før en sådan handling kan betragtes som legitim.
Israelske soldater på Golanhøjderne under seksdageskrigen i 1967
Præventiv vs. forebyggende krig
Der er ofte en forvirring mellem forebyggende krig og forebyggende krig. En forebyggende krig er en krig, hvor det at slå til først giver et land en fordel over for en fjende, hvis intentioner helt klart er at slå til og gøre stor skade. Et eksempel herpå er seksdageskrigen i 1967. Da det blev klart, at Egypten og Syrien var ved at angribe, angreb Israel dem først i et forebyggende angreb.
For at opfylde begrundelsen for et første angreb skal visse betingelser være opfyldt, herunder:
- Fjenden viser en åbenlys hensigt om at gøre skade.
- Fjenden handler aktivt på intentionerne, så de bliver en klar fare.
- Ved ikke at slå til først vil det i høj grad øge chancerne for at blive besejret.
En forebyggende krig er en krig, hvor et land angriber et andet land for at forhindre det i at have mulighed for at føre krig. En forebyggende krig er baseret på den idé, at det er muligt at sige med sikkerhed, hvilke fremtidige begivenheder der vil finde sted. Artikel 51 i FN's charter anerkender "den iboende ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb". I henhold til Bush-doktrinen kan USA f.eks. angribe enhver nation eller gruppe, der kan angribe dem i fremtiden, selv om de ikke har denne evne på nuværende tidspunkt. Ved at kalde det "forebyggende" ændres det ikke fra at være forebyggende.
Der er nogle få tilfælde, hvor en forebyggende krig kan have været berettiget. Da Adolf Hitler blev Tysklands kansler i 1933, sagde han f.eks. åbent, at han ville opruste Tyskland og beslaglægge det land, der var nødvendigt for tysk "livsrum". Nazi-Tyskland hævdede, at de kun ville have det, der tilkom dem, og når de havde fået det, ville de leve i fred. Men mange i Europa så, at dette ikke var sandt. Ved begyndelsen af Anden Verdenskrig indså næsten alle, at de tidligere udsagn ikke havde været sande. Men på dette tidspunkt var det for sent, og en dyr og ødelæggende krig var nødvendig for endelig at stoppe Hitler.
Relaterede sider
- Nedslidningskrigsførelse
- Choktaktik
- Bagtroppen
- Blokade
- Bagholdsangreb
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en forebyggende krig?
A: En forebyggende krig er en militær aktion, der udføres af et land for at forhindre et andet land eller en anden gruppe i at føre krig mod dem.
Q: Hvorfor bruges forebyggende krig?
A: Forebyggende krig bruges til at stoppe truslen, før landet eller gruppen har en chance for at slå til.
Q: Hvem var Sun Tzu?
A: Sun Tzu var en gammel kinesisk general, militærekspert og filosof.
Q: Hvad rådede Sun Tzu til med hensyn til forebyggende krig?
A: Sun Tzu rådede til at bruge forebyggende krig for at sikre, at din fjende ikke angriber først.
Q: Er en krigserklæring nødvendig før et forebyggende førsteangreb?
A: En krigserklæring kan komme før et forebyggende førsteangreb eller ej.
Q: Betragtes forebyggende krig som en defensiv handling?
A: Ja, forebyggende krig betragtes som en defensiv handling.
Q: Hvornår kan et land hævde, at et forebyggende angreb er en moralsk handling?
A: Et land kan påberåbe sig et forebyggende angreb som en moralsk handling, når det er klart, at en fjende truer med et angreb, og at angrebet vil gøre stor skade.
Søge