Biologisk bekæmpelse eller biologisk skadedyrsbekæmpelse er en reduktion af skadedyrspopulationer ved hjælp af naturlige fjender. Det er vigtigt, fordi skadedyr i afgrøderne bliver resistente over for kemiske pesticider.

Naturlige fjender af skadedyrsinsekter omfatter rovdyr, parasitoider og patogener. Biologiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt omfatter planteædere og plantepatogener. Rovdyr som f.eks. fugle, mariehøns og spidssnegle er fritlevende arter, der spiser mange byttedyr i løbet af deres levetid.

Parasitoider er arter, hvis larver udvikler sig på eller i en enkelt insektvært og i sidste ende dræber eller inficerer værten dødeligt. De fleste har et meget snævert værtsområde. Mange hvepsearter og nogle fluer er parasitoider.

Patogener er sygdomsfremkaldende organismer, herunder bakterier, svampe og vira. De dræber eller svækker deres vært og er relativt specifikke.

Metoder for biologisk bekæmpelse

  • Konserverende bekæmpelse: Fremmer de naturligt forekommende fjender ved at skabe egnede leveområder (fx blomsterstriber, ukrudtsreduceret randzoner, skjulesteder og overvintringssteder). Formålet er at lade naturlige populationer opbygge sig og holde skadedyrene i skak.
  • Augmentative udsætninger: Masseopdræt og udsætning af naturlige fjender. Deles ofte i inundativ (store mængder udsættes for hurtig kontrol) og inokulative (mindre mængder udsættes for at etablere populationer over tid).
  • Klassisk (importeret) biologisk bekæmpelse: Introduktion af en naturlig fjende fra skadedyrets oprindelsesområde for at kontrollere et invasivt skadedyr. Her er omfattende risikovurdering vigtig.
  • Biopesticider: Produkter baseret på mikroorganismer (fx bakterier, svampe, vira eller nematoder) eller naturlige stoffer som anvendes som biologisk kontrolmiddel.

Eksempler på organismer og produkter

  • Rovdyr: Mariehøns (Coccinellidae) og snylteglansfluer (Syrphidae) spiser bladlus; rovmider som Phytoseiulus persimilis bekæmper spindemider.
  • Parasitoider: Trichogramma-arter lægger æg i lepidopteralarvernes æg; forskellige hvepse i familien Braconidae (fx Cotesia) parasiterer larver af sommerfugle.
  • Patogener: Bacillus thuringiensis (Bt) er en bakterie, der bruges mod larver af sommerfugle; svampe som Beauveria bassiana og Metarhizium anisopliae angriber insekter; entomopatogene nematoder (Steinernema, Heterorhabditis) dræber jordlevende skadedyr.
  • Vira: Nukleopolyhedrovirus (NPV) bruges til at kontrollere visse planteædende sommerfuglelarver.
  • Ukrudtsbekæmpelse: Specifikke planteædere eller svampe kan anvendes til at reducere problematiske invasive ukrudtsarter — dette kræver nøje vurdering af værtspecificitet.

Fordele

  • Reduceret brug af kemiske pesticider og mindre kemiske rester i fødevarer og miljø.
  • Ofte målrettet mod specifikke skadedyr, hvilket mindsker skader på gavnlige arter.
  • Kan give langtidsholdbar regulering, når naturlige fjender etablerer sig.
  • Kompatibelt med økologisk dyrkning og integreret plantebeskyttelse (IPM).

Ulemper og begrænsninger

  • Virker typisk langsommere end kemiske midler og kræver ofte tid for at etablere effekt.
  • Nogle biologiske midler er meget specifikke og dækker ikke alle skadedyrsarter.
  • Der er risiko for fejlintegration ved import af arter uden tilstrækkelig risikovurdering (ikke-målrettede effekter på lokale arter).
  • Effektiviteten kan påvirkes af vejr, landskab og anvendte kemiske midler (pesticider kan dræbe naturlige fjender).

Praktiske råd til landmænd og haveejere

  • Identificer skadedyret korrekt og vælg en passende biologisk strategi.
  • Tid udsætninger efter skadedyrets livscyklus og følg anbefalede udsætningsmængder og -tidspunkter.
  • Undgå bredspektrede insekticider, når du vil beskytte nyttedyr; vælg selektive midler hvis nødvendigt.
  • Skab levesteder for gavnlige arter: blomsterstriber, bunddække og overvintringssteder øger overlevelse af rovdyr og parasitoider.
  • Overvåg skadedyrs- og nyttedyrspopulationer for at vurdere effekt og træffe beslutninger baseret på tærskelværdier.

Regulering og sikkerhed

Introduktion og salg af biologiske kontrolmidler er omfattet af nationale og internationale regler. Produkter skal evalueres for værtspecificitet, miljøpåvirkning og menneskers sundhed. Ved import af arter til klassisk bekæmpelse gennemføres ofte omfattende undersøgelser for at undgå utilsigtede konsekvenser.

Sammenfatning

Biologisk bekæmpelse er et centralt redskab i moderne plantebeskyttelse og kan reducere afhængigheden af kemiske pesticider, når den anvendes korrekt. Metoderne spænder fra konservering af naturlige fjender til målrettet udsætning af opdrættede organismer eller anvendelse af mikroorganismer som biopesticider. For at opnå god og sikker effekt kræves korrekt identificering, timing, overvågning og integration med andre dyrkningsmetoder inden for rammerne af integreret plantebeskyttelse.