Biologisk bekæmpelse: definition, metoder og eksempler
Biologisk bekæmpelse: Lær om naturlige fjender, metoder og konkrete eksempler (rovdyr, parasitoider, patogener) til bæredygtig skadedyrsbekæmpelse.
Biologisk bekæmpelse eller biologisk skadedyrsbekæmpelse er en reduktion af skadedyrspopulationer ved hjælp af naturlige fjender. Det er vigtigt, fordi skadedyr i afgrøderne bliver resistente over for kemiske pesticider.
Naturlige fjender af skadedyrsinsekter omfatter rovdyr, parasitoider og patogener. Biologiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt omfatter planteædere og plantepatogener. Rovdyr som f.eks. fugle, mariehøns og spidssnegle er fritlevende arter, der spiser mange byttedyr i løbet af deres levetid.
Parasitoider er arter, hvis larver udvikler sig på eller i en enkelt insektvært og i sidste ende dræber eller inficerer værten dødeligt. De fleste har et meget snævert værtsområde. Mange hvepsearter og nogle fluer er parasitoider.
Patogener er sygdomsfremkaldende organismer, herunder bakterier, svampe og vira. De dræber eller svækker deres vært og er relativt specifikke.
Metoder for biologisk bekæmpelse
- Konserverende bekæmpelse: Fremmer de naturligt forekommende fjender ved at skabe egnede leveområder (fx blomsterstriber, ukrudtsreduceret randzoner, skjulesteder og overvintringssteder). Formålet er at lade naturlige populationer opbygge sig og holde skadedyrene i skak.
- Augmentative udsætninger: Masseopdræt og udsætning af naturlige fjender. Deles ofte i inundativ (store mængder udsættes for hurtig kontrol) og inokulative (mindre mængder udsættes for at etablere populationer over tid).
- Klassisk (importeret) biologisk bekæmpelse: Introduktion af en naturlig fjende fra skadedyrets oprindelsesområde for at kontrollere et invasivt skadedyr. Her er omfattende risikovurdering vigtig.
- Biopesticider: Produkter baseret på mikroorganismer (fx bakterier, svampe, vira eller nematoder) eller naturlige stoffer som anvendes som biologisk kontrolmiddel.
Eksempler på organismer og produkter
- Rovdyr: Mariehøns (Coccinellidae) og snylteglansfluer (Syrphidae) spiser bladlus; rovmider som Phytoseiulus persimilis bekæmper spindemider.
- Parasitoider: Trichogramma-arter lægger æg i lepidopteralarvernes æg; forskellige hvepse i familien Braconidae (fx Cotesia) parasiterer larver af sommerfugle.
- Patogener: Bacillus thuringiensis (Bt) er en bakterie, der bruges mod larver af sommerfugle; svampe som Beauveria bassiana og Metarhizium anisopliae angriber insekter; entomopatogene nematoder (Steinernema, Heterorhabditis) dræber jordlevende skadedyr.
- Vira: Nukleopolyhedrovirus (NPV) bruges til at kontrollere visse planteædende sommerfuglelarver.
- Ukrudtsbekæmpelse: Specifikke planteædere eller svampe kan anvendes til at reducere problematiske invasive ukrudtsarter — dette kræver nøje vurdering af værtspecificitet.
Fordele
- Reduceret brug af kemiske pesticider og mindre kemiske rester i fødevarer og miljø.
- Ofte målrettet mod specifikke skadedyr, hvilket mindsker skader på gavnlige arter.
- Kan give langtidsholdbar regulering, når naturlige fjender etablerer sig.
- Kompatibelt med økologisk dyrkning og integreret plantebeskyttelse (IPM).
Ulemper og begrænsninger
- Virker typisk langsommere end kemiske midler og kræver ofte tid for at etablere effekt.
- Nogle biologiske midler er meget specifikke og dækker ikke alle skadedyrsarter.
- Der er risiko for fejlintegration ved import af arter uden tilstrækkelig risikovurdering (ikke-målrettede effekter på lokale arter).
- Effektiviteten kan påvirkes af vejr, landskab og anvendte kemiske midler (pesticider kan dræbe naturlige fjender).
Praktiske råd til landmænd og haveejere
- Identificer skadedyret korrekt og vælg en passende biologisk strategi.
- Tid udsætninger efter skadedyrets livscyklus og følg anbefalede udsætningsmængder og -tidspunkter.
- Undgå bredspektrede insekticider, når du vil beskytte nyttedyr; vælg selektive midler hvis nødvendigt.
- Skab levesteder for gavnlige arter: blomsterstriber, bunddække og overvintringssteder øger overlevelse af rovdyr og parasitoider.
- Overvåg skadedyrs- og nyttedyrspopulationer for at vurdere effekt og træffe beslutninger baseret på tærskelværdier.
Regulering og sikkerhed
Introduktion og salg af biologiske kontrolmidler er omfattet af nationale og internationale regler. Produkter skal evalueres for værtspecificitet, miljøpåvirkning og menneskers sundhed. Ved import af arter til klassisk bekæmpelse gennemføres ofte omfattende undersøgelser for at undgå utilsigtede konsekvenser.
Sammenfatning
Biologisk bekæmpelse er et centralt redskab i moderne plantebeskyttelse og kan reducere afhængigheden af kemiske pesticider, når den anvendes korrekt. Metoderne spænder fra konservering af naturlige fjender til målrettet udsætning af opdrættede organismer eller anvendelse af mikroorganismer som biopesticider. For at opnå god og sikker effekt kræves korrekt identificering, timing, overvågning og integration med andre dyrkningsmetoder inden for rammerne af integreret plantebeskyttelse.
Lacewings kan fås hos forhandlere af biocontrol.
Tre strategier
Der findes tre grundlæggende typer biologiske bekæmpelsesstrategier: bevaring, klassisk biologisk bekæmpelse og forstærkning.
- Bevaring: Undgå at bruge pesticider, som dræber skadedyrenes naturlige fjender. Fremme væksten af de ting, der angriber skadedyrene. Brug ledsagende beplantning, hvor det er muligt. I Kina har man i mindst tusind år brugt myggenetræet som en ledsageplante til risafgrøder. Den er vært for en særlig cyanobakterie, der binder kvælstof fra atmosfæren og blokerer for lyset fra konkurrerende planter (men ikke for risen, som bliver højere).
- Klassisk biologisk bekæmpelse: Dette er indførelse af naturlige fjender i et nyt område, hvor de ikke stammer fra eller ikke forekommer naturligt. Herefter lever rovdyret som en naturlig del af levestedet og formerer sig og dræber skadedyrsarterne. Denne metode er især effektiv, når skadedyret selv er en invasiv eller indført art i området. Uden sine naturlige fjender kan skadedyret formere sig i enorme mængder. Indførelsen af en eller to fjender fra deres hjemland kan være meget vellykket. Et eksempel er brugen af Larinus planus til bekæmpelse af Canada tistel.
- Forøgelse: Dette er udsætning af et antal naturlige fjender på bestemte tidspunkter. Disse rovdyr er naturlige dele af økosystemet, men udsættes i et sådant antal, at de overvælder skadegøreren på et kritisk tidspunkt. Lager af rovdyret fås fra kommercielle leverandører.
Et tidligt eksempel
I en kinesisk tekst fra 304 e.Kr. af Hsi Han, Records of the plants and trees of the southern regions, beskrives mandariner, der beskyttes af store rødgule citrusmyrer. Myrerne angriber og dræber skadedyr på appelsintræerne. Citrusmyren (Oecophylla smaragdina) blev genopdaget i det 20. århundrede og anvendes nu igen i Kina til at beskytte appelsinplantager.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er biologisk bekæmpelse?
A: Biologisk bekæmpelse eller biologisk skadedyrsbekæmpelse er reduktion af skadedyrspopulationer ved hjælp af naturlige fjender.
Q: Hvorfor er biologisk bekæmpelse vigtig?
A: Biologisk bekæmpelse er vigtig, fordi skadedyr i afgrøderne bliver resistente over for kemiske pesticider.
Spørgsmål: Hvad er skadedyrs insekters naturlige fjender?
Svar: Skadedyrs naturlige fjender omfatter rovdyr, parasitoider og patogener.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på rovdyr?
Svar: Nogle eksempler på rovdyr er fugle, mariehøns og spidssnudetvinger.
Spørgsmål: Hvad er parasitoider?
Svar: Parasitoider er arter, hvis larver udvikler sig på eller i en enkelt insektvært og i sidste ende dræber eller inficerer værten dødeligt.
Spørgsmål: Hvad er patogener?
Svar: Patogener er sygdomsfremkaldende organismer, herunder bakterier, svampe og vira.
Spørgsmål: Hvad er biologiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt?
Svar: Biologiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt omfatter planteædere og plantepatogener.
Søge