Ret til en bolig
Retten til en bolig er idéen om, at alle skal have mulighed for at bo et sted, have en bolig og et husly uden hjemløshed. Mange lande anerkender denne ret. Den findes også i verdenserklæringen om menneskerettigheder og i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det betyder, at det er en del af folkeretten.
Definition
Grundlaget for retten til en bolig i folkeretten findes i artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettigheder. I erklæringen anerkendes retten som en del af retten til en passende levestandard. Det hedder der:
| " | Enhver har ret til en levestandard, der er tilstrækkelig til hans egen og hans families sundhed og velfærd, herunder mad, tøj, bolig, lægehjælp og nødvendige sociale ydelser, samt ret til sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, invaliditet (...) eller anden mangel på forsørgelsesgrundlag under omstændigheder, som han ikke selv er herre over. | " |
Artikel 11, stk. 1, i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) garanterer også retten til en bolig som en del af retten til en passende levestandard blandt de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
I den internationale menneskerettighedslovgivning betragtes retten til en bolig som en selvstændig rettighed. Dette blev præciseret i den generelle kommentar nr. 4 fra 1991 om passende bolig fra FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. Den generelle kommentar giver en autoritativ fortolkning af retten til en bolig i juridisk forstand i henhold til international ret.
Retten til en bolig er også nævnt i artikel 28 i konventionen om handicappedes rettigheder, artikel 16 i den europæiske socialpagt (artikel 31 i den reviderede europæiske socialpagt) og i den afrikanske pagt om menneskerettigheder og folkerettigheder. Ifølge FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder omfatter aspekter af retten til bolig i henhold til ICESCR: juridisk sikkerhed for ejendomsret, adgang til tjenesteydelser, materialer, faciliteter og infrastruktur, overkommelige priser, beboelighed, tilgængelighed, beliggenhed og kulturel tilstrækkelighed. Som et politisk mål blev retten til bolig erklæret i F. D. Roosevelts tale om den anden lov om rettigheder i 1944.
