Historien om Amerika er historien om Nord- og Sydamerika, herunder Mellemamerika og Caribien. Den begynder med, at mennesker vandrer til disse områder fra Asien og muligvis Oceanien under højden af en istid. Disse første bevægelser fandt sted i løbet af de sidste istider, med de mest sandsynlige indvandringer for omkring 20.000–15.000 år siden (tidsangivelser varierer i faglig debat). Bevissættet kommer fra arkæologi, genetik og paleoøkologi: spor i jordlag, ældgamle redskaber og DNA-analyser viser, at flere bølger af mennesker nåede kontinentet. Mange teorier peger på migration over Berings landbro og langs kysten, men forskningen er stadig i udvikling og åbner for flere mulige ruter og tidspunkter.

Forfædrene til nutidens indianere var jægere og samlere, som indvandrede til Nordamerika. Den mest populære teori siger, at indvandrerne kom til Amerika via Berings landbro, Beringia, den landmasse, der er dækket af det kolde havvand i Beringsstrædet. Små palæoindianske grupper fulgte sandsynligvis mammutten og andre byttedyr. Det er muligt, at grupper af mennesker også kan være rejst ind i Nordamerika på hylde- eller iskappeis langs den nordlige Stillehavskyst. Arkæologiske fund som Clovis-kulturen (~13.000 år før nu) og ældre fund som Monte Verde i Chile (omkring 14.500 år før nu) viser, at befolkningen spredte sig hurtigt og etablerede sig i meget forskellige miljøer. Forskningen taler også om en såkaldt "Beringia-standstill", hvor en del af befolkningen opholdt sig i Beringia i tusinder af år, før de spredte sig ind i resten af Amerika.

De kulturelle træk, som de første indvandrere bragte med sig, udviklede sig senere og skabte kulturer som irokeserne i Nordamerika og Quechuas i Sydamerika. Disse kulturer udviklede sig senere til civilisationer. I mange tilfælde udviklede disse kulturer sig senere end deres modstykker i den gamle verden. Kulturer, der kan betragtes som avancerede eller civiliserede, omfatter bl.a:

  • Zapotekerne – kendt for tidlige urbane centre i Oaxaca-dalen og komplekse grav- og rituelle praksisser.
  • Toltekerne – aktive i Mellemamerika i perioden efter Teotihuacan og ofte forbundet med militær magt og håndværk.
  • Olmekerne – ofte kaldet Mellemamerikas "moder-kultur", berømte for store stenhoveder og tidlige religiøse og kunstneriske traditioner.
  • Mayaerne – opbyggede bystater med avanceret astronomi, hieroglyfskrift, komplekse kalendersystemer og monumental arkitektur.
  • Aztekerne – et centralt amerikansk rige med Tenochtitlán som storby, kompleks religion og økonomi ved ankomsten af europæerne.
  • Inkaerne – skabte et stort imperium i Andes med effektiv administration, vejnet, terrasseret landbrug og imponerende stenbyggeri.

Ud over disse kendte civilisationer fandtes mange andre komplekse samfund i både Nord- og Sydamerika: Mississippian-kulturen i det østlige Nordamerika byggede store jordværker og bycentre (f.eks. Cahokia), mens andinske kulturer som Wari og Tiwanaku bidrog til statsdannelse før inkaernes fremkomst. Overalt førte udviklingen af landbrug (især domesticeringen af majs, squash og bønner i Mellemamerika samt kartoflen og andre afgrøder i Andes) til større befolkninger, specialisering, handel, religiøse institutioner og teknologisk udvikling såsom irrigationssystemer, veje, skrift og astronomiske systemer.

Kontakt med europæerne ændrede continentets historie dramatisk. Nordiske opdagelsesrejsende nåede dele af Nordatlanten i omkring det 10. århundrede (f.eks. L'Anse aux Meadows på Newfoundland), men større og permanente kontakter begyndte i det 15. århundrede med Columbus' rejser i 1492 og efterfølgende ekspeditioner. De efterfølgende århundreders kolonisering, handel og sygdomsspredning førte til omfattende befolkningsfald, sociale omvæltninger og kulturelle forandringer i de oprindelige samfund.

Samlet set er Amerikas forhistorie og førcolumbianske perioder præget af stor mangfoldighed: mange forskellige sprog, sociale organisationer, teknologier og kunstneriske traditioner, som hver især var tilpasset de lokale økosystemer. Moderne forskning fortsætter med at nuancere vores forståelse af, hvordan og hvornår disse processer fandt sted.