En midsommernatsdrøm er et skuespil af William Shakespeare. Datering af værket er ikke helt sikker, men forskere mener almindeligvis, at stykket blev skrevet omkring 1595–1596. Det blev første gang trykt i 1600, og senere indlemmet i First Folio, en samling af alle Shakespeares skuespil; denne samling udkom i 1623 og optræder også som First Folio.

Oprindelse og kilder

Shakespeare hentede inspiration fra en række klassiske og middelalderlige forlæg. Blandt de forfattere, han trækker på, er Plutarch, Apuleius, Ovid, Geoffrey Chaucer og Edmund Spenser. Beskrivelsen af den lune, naragtige fe Puck menes at være inspireret af Reginald Scots The Discoverie of Witchcraft (1584). Det er også almindeligt antaget, at stykket blev skrevet i forbindelse med festligheder ved et aristokratisk bryllup — muligvis til Elizabeth Vere i 1595 eller Elizabeth Carey i 1596.

Handling (kort)

Handlingen foregår fortrinsvis om natten i en skov nær Athen. Flere tråde flettes sammen:

  • Den athenske hertug Theseus forbereder sit bryllup.
  • To unge par — Hermia og Lysander, Helena og Demetrius — kommer i forviklinger om kærlighed og troskab.
  • En gruppe lokale håndværkere øver et amatørstykke, som skal opføres ved hertugens bryllup: det komiske stykke "Pyramus and Thisbe".
  • I skovens feverden bliver kong Oberon og dronning Titania uvenner; deres strid og en fe ved navn Puck bringer magi, fejlfortolkninger og forvandlinger ind i de menneskelige elskendes liv.

Resultatet er en blanding af forvikling og forsoning, hvor rækkefølgen af begivenheder fører til misforståelser, forvandlinger (herunder en mest bemærkelsesværdig forvandling af en håndværkers hoved til et æsel), men til slut forsoning, bryllup og fest.

Personer

  • Theseus — hertug af Athen
  • Hippolyta — dronning, forlovet med Theseus
  • Oberon — feernes konge
  • Titania — feernes dronning
  • Puck (også kaldet Robin Goodfellow) — Oberons muntre tjener
  • Hermia, Lysander, Helena, Demetrius — de unge elskende
  • En gruppe håndværkere (de såkaldte "Mechanicals") — bl.a. Peter Quince og Nick Bottom

Sprog og form

Stykket veksler mellem vers og prosa. Mange af de kongelige og feerne taler poetisk i blankvers (oftest i jambisk pentameter), mens de folkelige håndværkere ofte taler i grovere, komisk prosa. Kombinationen af høj og lav stil er central for stykkets komiske og lyriske virkning, ligesom temaet om drøm og virkelighed gennemtrænger hele teksten.

Temaer

Væsentlige temaer i stykket omfatter:

  • Kærlighedens foranderlighed og irrationelle kraft
  • Grænsen mellem drøm og virkelighed, samt illusionens rolle
  • Social orden og forsoning — brylluppet som samlende afslutning
  • Magt og jalousi i både menneske- og feverdenen
  • Kunstens natur — stykket indeholder et stykke i stykket, der kommenterer på teater og forestilling

Opførelseshistorie og betydning

En midsommernatsdrøm har været en af Shakespeares mest populære komedier gennem århundrederne. Stykkets blanding af romantik, magi og komik har gjort det velegnet til utallige iscenesættelser, fra traditionelle teateropsætninger til moderne, eksperimenterende fortolkninger. Det bliver ofte opført ved festivaler, i de friluftsscener, og ved store teaterkompagnier verden over.

Film, opera, ballet og musik

Stykket er blevet filmatiseret flere gange. En af filmudgaverne har Mickey Rooney i rollen som Puck. Komponisten Benjamin Britten har skrevet en opera baseret på stykket, og koreograferne George Balanchine og Frederick Ashton har hver især lavet berømte balletter over stoffet. Felix Mendelssohn har desuden skrevet bemærkelsesværdig musik til stykket, herunder en kendt Ouverture og en populær Bryllupsmarch, som ofte bruges ved moderne bryllupper.

Moderne relevans

Stykkets tematik om kærlighedens luner, identitet og forvandling gør det tidløst. Moderne iscenesættelser trækker ofte på kønsroller, magtforhold og miljøet i skoven for at give nye perspektiver, men kernen — en undersøgelse af kærlighedens komiske og tragiske sider — bevares.

Samlet set er En midsommernatsdrøm et af Shakespeares mest elskede værker: let at give sig hen til som en komedie fuld af magi og latter, samtidig med at det rummer dybere refleksioner over kærlighed, kunst og menneskelig natur.