Dido og Aeneas
Dido and Aeneas (/ˈdaɪdoʊ/ "Dy-doh and eh-Nee-us") er en engelsk opera i tre akter. Historien og teksten er skrevet af Nahum Tate. Musikken blev skrevet af Henry Purcell. Operaen blev sandsynligvis skrevet omkring 1684-1685. Dido er Purcells eneste egentlige opera. Den var muligvis modelleret efter John Blow's Venus og Adonis. Blow's stykke blev skrevet og opført omkring samme tid. Marc-Antoine Charpentiers små franske operaer kan også have tjent som forbilleder. Fransk musik var værdsat ved det engelske hof.
Operaen var beregnet til at blive opført ved hoffet. Karl II's død kan dog have været årsag til, at den blev udsat. Den første opførelse fandt sted på en pigeskole i Chelsea, der blev ledet af Josias Priest (hoffets dansemester) i 1689. Tragedie og komedie er behændigt kombineret i Dido. De elskendes scener er spændte og følelsesladede. Heksescenerne er fyldt med komisk gakkelse og skuespil.
Historien om operaen er hentet fra Vergils Æneide. Den fortæller om den trojanske Aeneas' tragiske kærlighed til Dido, dronningen af Karthago. Operamanuskriptet er gået tabt eller ødelagt. Forskning og opførelse er afhængig af de tidligste trykte kopier. Man mener, at der mangler noget musik i disse tidlige kopier. Denne musik er komponeret på ny af moderne komponister i Purcells stil. Nogle gange er musik, som Purcell komponerede omkring 1685, indsat i partituret for at kompensere for manglen på den originale musik. Dido and Aeneas er Purcells mest kendte værk.
Baggrund
Ord og historie (librettoen) til Dido og Æneas er skrevet af Nahum Tate. Musikken er skrevet af Henry Purcell. Datoen for operaens komposition angives normalt som 1689. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved dette. Værket ligger tættere på den musik, som Purcell komponerede i 1684-1685. Den sande kompositionsdato ligger sandsynligvis i midten af 1680'erne snarere end i 1689. I midten af dette årti opførte Josias Priests kostskole for unge damer i Chelsea John Blow's Venus og Adonis. Denne lille opera var muligvis forbilledet for Purcells værk.
Operaen var sandsynligvis beregnet til en opførelse ved hoffet. Karl II's død i februar 1685 kan have været en grund til at udskyde opførelsen. Der er ingen beviser for, at operaen blev opført ved hoffet på dette tidspunkt. Operaen blev opført første gang i 1689 på Priest's Chelsea pigeskole og ikke ved hoffet. Temaerne, det mytologiske emne, de mange danse, den pastorale ramme og den formelle kortfattethed er alle tegn på, at den var beregnet til et adeligt publikum snarere end til almindelige mennesker. Det er mere sandsynligt, at disse korte operaformer appellerede til englænderne. De foretrak sang og talt dialog.
Dido kan have taget udgangspunkt i de små franske operaer af Marc-Antoine Charpentier. Den kan også have været inspireret af John Blow's Venus og Adonis. Venus blev komponeret og opført på omtrent samme tid som Dido. Handlingen føres frem i Dido af arioso-passager. Kor og danse bruges til at indramme de forskellige scener. Intensiteten af følelser i scenerne for de elskende står i kontrast til groteskheden i heksescenerne. Komedie og tragedie er nøje afbalanceret i Dido. Denne balance afslører Purcells sans for dramatik.
Efter 1705 forsvandt operaen fra scenen. Lejlighedsvis blev der afholdt koncertforestillinger. I 1895 blev den første iscenesatte udgave i moderne tid opført af studerende fra Royal College of Music i anledning af tohundredårsdagen for Purcells død.
Roller
Rolle | Vokalområde | |
Dido (også kendt som Elissa), dronning af Karthago | sopran eller høj mezzo-sopran | |
Belinda, Didos søster og tjenestepige | let sopran | |
Anden kvinde, en anden tjenestepige | sopran eller mezzosopran | |
Aeneas, den trojanske prins | tenor eller høj baryton | |
Troldkvinde/troldmand | mezzosopran, kontraal, kontratenor eller bas | |
Første heks/fortryllerinde | Mezzosopran | |
Anden heks/fortryllerinde | Mezzosopran | |
Ånd, i form af Merkur | sopran eller kontratenor | |
Første sømand | tenor | |
Kor, SATB: alle medlemmer repræsenterer på et eller andet tidspunkt hofmænd, hekse, amoriner og sømænd. |
Story
Historien om operaen er hentet fra den romerske digter Virgils Æneide. Vergil forsøgte at skabe et nationalt epos for romerne på samme måde som Homer gjorde det med Iliaden og Odysseen for grækerne. Æneas er søn af Venus og Anchises fra Troja. Han flygter fra sit hjem, efter at det er blevet plyndret af grækerne. Forude venter ham en syvårig rejse til Italien. Skæbnen har bestemt, at han skal stifte en ny nation. Æneas ankommer til Karthago. Dronning Dido sørger over sin døde mand, som hun havde svoret evig troskab til. Hun er blevet forelsket i Æneas, og han i hende.
Første akt. Belinda forsøger at opmuntre Dido. Belinda antager, at Dido er bekymret for Æneas, "den trojanske gæst". Sådan er det. Dido er tydeligvis forelsket i ham. Aeneas er forelsket i hende. Koret opfordrer dem til at nyde deres kærlighed. "Den triumferende dans" afslutter akten.
Anden akt. Scene 1: I en troldkvindes hule beslutter heksene at ødelægge Didos lykke ved at få Æneas til at sejle til Italien. De fremtryller en storm. Til torden og lyn opfører heksene en "Furiernes ekkodans". Scene 2: Aeneas, Dido og hofmændene søger ly i en lund. Stormen vokser. Damerne skynder sig væk. En ånd, der er fremkaldt af heksene, råder Æneas til at forlade Karthago. Aeneas tror, at rådet er en befaling fra Jove. Han beslutter sig for at sejle. Han spekulerer på, hvordan han vil tilfredsstille Dido.
Tredje akt. Sømænd danser. En sømand synger en lødig melodi. Troldkvinden og heksene er glade for at se Aeneas gøre sig klar til at rejse. De lover at gøre ham mere ondt, når han først er på havet. Hekserne danser. Dido og hendes tog kommer ind. Et øjeblik efter kommer Æneas ind. Dido byder Aeneas at gå. Aeneas nægter. Dido opfordrer ham igen indtrængende til at gå. Han går endelig. Dido begår selvmord.
Didos selvmord
Musikalske numre
Det originale manuskript findes ikke. Forskningen er afhængig af de tidligste trykte kopier. Nogle stykker menes at mangle. Nogle gange er musik, som Purcell komponerede i midten af 1680'erne, indsat i partituret for at udligne tabet. Nogle gange er den manglende musik komponeret helt på ny i Purcells stil.
Operaens tragiske udfald antydes næsten med det samme i akkompagnementet til dronningens aria i første akt. Modulationen i den grundlæggende bas fra c-mol til g-mol på ordene "I languish till my grief is known" foregriber tonearten i Didos klagesang i 3. akt. Purcell bruger en grundbas på andre tidspunkter: Didos to arier (1. og 2. akt) og i arien "Oft she visits" i 2. akt. Denne aria refererer til Actaeons tragiske død ved sine egne hunde. Ordet "jord" antyder det, der vil dække Dido efter hendes død.
|
| ||||
Problemer med at lytte til denne fil? Se mediehjælp. |
- Ouverture
Første akt.
- Ryst skyen - Belinda
- Ah! Belinda, jeg er prest - Dido
- Sorgen øges ved at skjule - Belinda
- Når monarker forenes - Kor
- Hvorfra kunne så meget dyd udspringe - Dido
- Frygt ingen fare - Belinda, Second Woman
- Se, din kongelige gæst dukker op - Belinda
- Amor kaster kun pilen - Kor
- Hvis ikke for min - Aeneas
- Forfølg din erobring - Belinda
- Til bakkerne og dalene - Kor
- Den triumferende dans
Anden akt.
- Forspil til hekse
- Harm's our delight - kor
- Dronningen af Karthago - Troldkvinde
- Ho, ho, ho, ho! Ho, ho, ho, ho! - Chorus
- Men før vi dette optræder - To hekse
- I vores dybe hvælvede celle - Kor
- Echo Dance of Furies
- Ritornelle
- Tak til disse ensomme dale - Belinda
- Ofte besøger hun - Second Woman
- Se, på mit bøjende spyd - Æneas
- Skynd dig, skynd dig til byen - Belinda
- Bliv her, prins, og hør den store Jove's befaling - Ånd
- Siden vores charmer har været hurtigere - Kor
- Lundens dans
Tredje akt.
- Optakt
- Kom væk - kor
- Se flagene - Sorceress
- Vores næste forslag - Sorceress
- Ødelæggelse er vores fornøjelse - Kor
- Heksenes dans
- Dit råd er alt sammen forgæves - Dido
- Store hjerner mod sig selv sammensværger sig - Kor
- De hånd, Belinda - Dido
- Når jeg er lagt i jorden - Dido
- Med faldende vinger, I Amoriner, kom - Kor
Dido møder Æneas af Wenceslaus Hollar
Elskov
Orkester
- Violiner
- Violer
- Celloer
- Bas
- Viol de gamba
- Flûtes à bec
- Bass flûtes à bec
- Fagot
- Clavier og orgel
- Teorboes
- Guitarer
Kvinde spiller på en theorbe
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er titlen på operaen?
A: Titlen på operaen er Dido and Aeneas.
Q: Hvem har skrevet historien og teksten til Dido and Aeneas?
A: Nahum Tate har skrevet historien og teksten til Dido and Aeneas.
Spørgsmål: Hvem har komponeret musikken til Dido and Aeneas?
Svar: Henry Purcell komponerede musikken til Dido and Aeneas.
Spørgsmål: Hvornår blev Dido and Aeneas skrevet?
Svar: Det menes, at Dido and Aeneas blev skrevet omkring 1684-1685.
Spørgsmål: Hvilket andet værk kan have tjent som forbillede for Dido and Aeneas?
A: John Blow's Venus og Adonis samt Marc-Antoine Charpentiers små franske operaer kan have tjent som forbilleder for Dido og Æneas.
Spørgsmål: Hvor var det meningen, at den oprindeligt skulle opføres?
A: Oprindeligt var den beregnet til at blive opført ved hoffet.
Spørgsmål: Hvad er kildematerialet til denne opera hentet fra?
A: Operaens kildemateriale er hentet fra Vergils Æneide, som fortæller om den tragiske kærlighed mellem den trojanske prins Aenaeis og Dido, dronning af Karthago.