Dyreforsøg
Dyreforsøg, også kendt som dyreforsøg og dyreforskning, er brugen af dyr til forsøg. Escherichia coli, frugtfluer og mus anvendes ofte til dyreforsøg. Hvert år anvendes der omkring 50-100 millioner hvirveldyr og mange flere hvirvelløse dyr rundt om i verden. Dyrenes oprindelse er forskellig alt efter land og art. De fleste dyr, der anvendes til forsøg, er opdrættet til dette formål. Men andre kan være fanget i naturen eller købt af folk, der køber dem fra dyreinternatet.
Dyr anvendes til forsøg på universiteter, medicinske skoler, gårde, store virksomheder og andre steder, der tilbyder dyreforsøg. Folk, der støtter dyreforsøg, hævder, at næsten alle medicinske opdagelser i det 20. århundrede har brugt dyr på en eller anden måde. De siger, at selv komplekse computere ikke kan modellere sammenhænge mellem molekyler, celler, væv, organer, organismer og miljøet. Mange vigtige opdagelser blev gjort på grund af dyreforsøg. Men nogle videnskabsfolk og dyreværnsorganisationer som PETA støtter ikke dyreforsøg. De siger, at det er grusomt, dårligt udført og dyrt. Andre hævder, at dyr har ret til ikke at blive brugt til forsøg, og at modelorganismer er forskellige fra mennesker. Grænserne for dyreforsøg er forskellige i de forskellige lande.
Mus og andre dyr bruges ofte til forsøg.
Dette billede af en abe fra Silver Spring satte gang i diskussionen om dyreforsøg i USA. Billedet er fra 1981.
Definitioner
Ordene dyreforsøg, dyreforsøg, dyreforskning, in vitro-forsøg og vivisektion har samme betydning, men med forskellige betydninger. "tatiosion" betyder at "skære et levende dyr op". Det blev kun brugt i forsøg, hvor man dissekerede levende dyr. Ordet "vivisektion" bruges nogle gange negativt om alle forsøg med levende dyr. For eksempel beskrev Encyclopædia Britannica "vivisection" som: "Operation på et levende dyr med henblik på forsøg snarere end helbredelse; mere generelt alle eksperimenter med levende dyr". Ordbøgerne bemærker dog, at den bredere definition "kun bruges af folk, der er imod (modvilje mod) sådant arbejde". Ordet får folk til at tænke på tortur, smerte og død. Folk, der ikke bryder sig om dyreforsøg, bruger ofte ordet "vivisektion", mens videnskabsfolk normalt bruger udtrykket "dyreforsøg" i stedet.
Historie
Den tidligste omtale af dyreforsøg findes i grækernes skrifter fra det andet og fjerde århundrede før vor tidsregning. Aristoteles (Αριστοτέλης) (384-322 f.Kr.) og Erasistratus (304-258 f.Kr.) var nogle af de første, der afprøvede forsøg på levende dyr. Galen, en læge i Rom i det andet århundrede, der blev kendt som "vivisektionens fader", dissekerede grise og geder. Avenzoar, en arabisk læge i Spanien i det 12. århundrede, afprøvede kirurgiske processer på dyr, før han anvendte dem på mennesker.
Dyr er ofte blevet brugt i videnskabelige undersøgelser. I 1880'erne viste Louis Pasteur den medicinske kimteori ved at sætte miltbrand i får. I 1890'erne brugte Ivan Pavlov som bekendt hunde til at beskrive klassisk konditionering. Den 3. november 1957 blev en russisk hund, Laika, det første dyr til at kredse om jorden. I 1970'erne blev der fremstillet antibiotika og vacciner mod spedalskhed ved hjælp af bæltedyr, som derefter blev givet til mennesker. I 1974 fremstillede Rudolf Jaenisch det første genetisk ændrede pattedyr. Han satte DNA fra en virus ind i musenes genom. Herefter voksede genetiske undersøgelser hurtigt. I 1996 blev fåret Dolly født - det første klonede pattedyr.
I det 20. århundrede blev toksikologiske undersøgelser vigtige. I det 19. århundrede var lovgivningen om narkotika mindre streng. Narkotika skulle ikke kontrolleres for sikkerhed. Men i 1937 dræbte et lægemiddel kaldet Elixir Sulfanilamid over 100 mennesker. De forårsagede store og langvarige smerter, opkastninger og anfald. Derefter lavede den amerikanske kongres love, der sagde, at lægemidler skulle testes på dyr, før de kunne sælges. Andre lande vedtog lignende love.
Selv tilbage i det 17. århundrede var folk uenige om dyreforsøg. I 1655 sagde Edmund O'Meara, at "den elendige tortur, som vivisektion udgør, sætter kroppen i en unaturlig tilstand". O'Meara og andre sagde, at dyr kunne blive påvirket af smerte under vivisektion, hvilket gjorde resultaterne upålidelige. Andre var også imod dyreforsøg, fordi de mente, at dyr ikke burde lide skade for menneskers skyld. Andre var imod dyreforsøg af andre grunde: Mange mente, at dyr ikke var lige så gode som mennesker, og at de var så forskellige, at resultaterne af dyreforsøg ikke ville virke på mennesker.
Tilhængerne havde forskellige synspunkter. De hævdede, at dyreforsøg var nødvendige for at opnå viden. Claude Bernard, "vivisektorernes fyrste" og fysiologiens fader, skrev i 1865, at "videnskaben om livet er en fantastisk og blændende (klart) oplyst sal, som man kun kan nå ved at gå gennem et langt og frygteligt køkken". Han erklærede, at "dyreforsøg ... er fuldstændig afgørende for menneskets toksikologi og hygiejne ... virkningerne af disse stoffer er de samme på mennesker som på dyr, bortset fra forskelle i grad". På grund af Bernard blev dyreforsøg en almindelig videnskabelig metode. Det er dog overraskende, at hans kone, Marie Françoise Martin, i 1883 startede den første anti-vivisektionssammenslutning i Frankrig.
I 1896 sagde Dr. Walter B. Cannon: "Antivivisektionisterne er den anden af de to typer, som Theodore Roosevelt beskrev, da han sagde: 'Sund fornuft uden samvittighed kan føre til forbrydelse, men samvittighed uden sund fornuft kan føre til dårskab, som er forbrydelsens håndpige (tjener).' " Offentligheden begyndte først at lægge mærke til tilhængere og modstandere af dyreforsøg i forbindelse med Brown Dog-sagen i begyndelsen af 1990'erne. I sagen om den brune hund skændtes hundredvis af medicinstuderende og anti-vivisektionister og politiet om et mindesmærke for en vivisektioneret hund.
Et forsøg med en fugl i en luftpumpe, fra 1768, af Joseph Wright
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er dyreforsøg?
A: Dyreforsøg, også kendt som dyreforsøg og dyreforskning, er brugen af dyr til forsøg.
Q: Hvilke typer dyr anvendes almindeligvis til dyreforsøg?
A: Escherichia coli, frugtfluer og mus anvendes ofte til dyreforsøg.
Spørgsmål: Hvor mange dyr anvendes der hvert år på verdensplan?
Svar: Hvert år anvendes der ca. 50-100 millioner hvirveldyr og mange flere hvirvelløse dyr i hele verden.
Spørgsmål: Hvor kommer disse dyr fra?
A: Dyrenes oprindelse varierer alt efter land og art. De fleste er opdrættet specielt til dette formål, men nogle kan være fanget i naturen eller købt af folk, der køber dem fra dyreinternatet.
Spørgsmål: Hvor finder forsøg med dyr sted?
A: Dyr anvendes til forsøg på universiteter, medicinske skoler, gårde, store virksomheder og andre steder, der tilbyder dyreforsøg.
Spørgsmål: Hvad siger tilhængere af dyreforsøg om det?
A: Tilhængerne hævder, at næsten alle medicinske opdagelser i det 20. århundrede på en eller anden måde har brugt dyr, og at komplekse computere ikke kan modellere sammenhænge mellem molekyler, celler, væv, organer, organismer og miljøet; derfor er mange vigtige opdagelser blevet gjort på grund af dyreforsøg.
Spørgsmål: Hvem er imod dyreforsøg?
A: Forskere og organisationer som PETA er imod forsøg med den begrundelse, at de er grusomme, dårligt udført og dyreholdige; de hævder også, at dyr har ret til ikke at blive brugt til forsøg, da modelorganismer er forskellige fra mennesker.
