Spedalskhed er en smitsom sygdom, som har været kendt i meget lang tid. I dag kaldes den oftest Hansens sygdom, opkaldt efter den læge, der opdagede bakterien, Gerhard Armauer Hansen. Sygdommen forårsages primært af bakterien Mycobacterium leprae (der findes også en nært beslægtet art, Mycobacterium lepromatosis). En person med spedalskhed omtales nogle gange som en spedalsk person eller mere neutralt som en person med Hansens sygdom.

Årsager

Sygdommen skyldes en infektion med Mycobacterium leprae (og i enkelte tilfælde M. lepromatosis). Bakterien invaderer især hudceller og perifere nerver, hvilket fører til karakteristiske hudforandringer og nerveskader.

Symptomer

Symptomerne kan udvikle sig langsomt og varierer meget. Vigtige tegn og symptomer omfatter:

  • Flere formørkede eller røde pletter på huden med nedsat følesans (manglende smerte- eller temperaturfornemmelse)
  • Tykkede eller ømme perifere nerver, ofte i arme, ben, ansigt eller nakke
  • Muskelsvækkelse, lammelser eller tab af bevægelse i hænder og fødder
  • Tab af øjenvippefunktion, øjenproblemer og i alvorlige tilfælde blindhed
  • Senere følgeskader kan omfatte misdannelser, kløvede tæer/fingre eller sår som følge af nedsat følesans

Incubationstiden (tiden fra smitte til symptomer) er ofte lang — måneder til mange år — så sygdommen kan være svær at spore.

Smitteveje

Spedalskhed smitter generelt kun ved tæt og langvarig kontakt med en ubehandlet person. Den mest sandsynlige smittevej er via dråbesmitte fra næse og svælg ved langvarig tæt kontakt, men smittemekanismen er ikke fuldstændig afdækket. Omkring 95 % af alle mennesker menes at have en naturlig modstandskraft mod bakterien, så de fleste bliver ikke syge selv efter udsættelse.

Diagnose

Diagnosen stilles ofte på baggrund af kliniske tegn (typiske hudforandringer med nedsat følesans og nervepåvirkning). Yderligere undersøgelser kan omfatte:

  • Hud- eller nervebiopsi med mikroskopisk undersøgelse
  • Direkte mikroskopi (forskellige farvemetoder) eller PCR i speciallaboratorier
  • Klinisk vurdering af spædbørn, børn og kontakter ved mistanke

Behandling

Spedalskhed er i dag behandlingsbar og i mange tilfælde helbredelig. Den mest effektive behandling er kombinationsbehandling kendt som WHO’s multidrug therapy (MDT), som typisk indeholder:

  • Rifampicin
  • Clofazimin
  • Dapsone

Varigheden af behandlingen afhænger af sygdommens type (paucibacillær vs. multibacillær), men behandling varer typisk fra 6 til 12 måneder eller længere ved sværere tilfælde. Tidlig behandling reducerer risikoen for varige nerveskader og handicap.

Komplikationer som immunreaktioner (f.eks. neuritis eller erythema nodosum leprosum) kræver ofte kortikosteroider eller andre immundæmpende behandlinger; i nogle tilfælde anvendes thalidomid under meget strenge sikkerhedsforanstaltninger til behandling af erythema nodosum leprosum hos udvalgte patienter.

Forebyggelse

  • Tidlig opsporing og hurtig opstart af behandling af smittede personer forhindrer videre smitte.
  • Undersøgelse af nære kontakter og oplysning til berørte familier.
  • I visse situationer anvendes én enkelt dosis rifampicin (SDR) som kemoprofylakse til nære kontakter efter lægelig vurdering.
  • BCG-vaccination (mod tuberkulose) ser ud til at give nogen beskyttelse mod Hansens sygdom.

Prognose og følgebehandling

Med korrekt og rettidig behandling kan de fleste blive raske og ikke længere være smitsomme. Dog kan nerveskader være permanente, hvis behandlingen startes for sent, og nogle patienter har brug for længerevarende rehabilitering, genoptræning, ortopædisk kirurgi eller social støtte for at håndtere funktionsnedsættelser.

Udbredelse

De fleste tilfælde findes stadig i områder med højere befolkningstæthed og begrænset adgang til sundhedsydelser, især i dele af Indien, Brasilien, Indonesien og nogle andre lav- og mellemindkomstlande. Efter indførelsen af MDT er antallet af registrerede tilfælde og den globale sygdomsbyrde faldet markant. I 2004 var det estimerede antal nye infektioner omkring 400.000.

Historie, kultur og stigma

Historisk blev spedalskhed ofte set som en straf eller tegn på urenhed, og mennesker med sygdommen blev socialt udstødte og isolerede i leprosarier. Selvom medicinsk viden og behandling i dag er meget bedre, eksisterer stigma og diskrimination stadig i nogle områder. Oplysning, integration og adgang til behandling er centrale elementer i at reducere både sygdommens konsekvenser og den sociale stigmatisering.

Hvornår skal man søge læge? Søg læge, hvis du eller en nær har vedvarende ændringer i hudfarve, nedsat følesans i hudområder, uforklarlig muskelsvaghed eller tykke nerver. Tidlig vurdering kan forebygge varige skader.

Hvis du vil vide mere, kan du læse videre om Gerhard Armauer Hansen og den bakterielle årsag i de oprindelige omtaler: Gerhard Armauer Hansen og Mycobacterium leprae.