Encyclopædia Britannica: Historie, struktur og overgangen til online

Mange forskellige mennesker har ejet Britannica. Blandt dem er den skotske forlægger A & C Black, Horace Everett Hooper, Sears Roebuck og William Benton. Encyclopædia Britannica, Inc. er ejet af Jacqui Safra, en schweizisk milliardær og skuespiller. Informationsteknologien er blevet bedre, og flere elektroniske encyklopædier som Microsoft Encarta og Wikipedia har gjort, at folk ikke længere ønsker at købe encyklopædier på tryk. For at Encyclopædia Britannica, Inc. stadig kan overleve, har det fortsat med at fortælle folk, at Britannica er god og præcis, gjort encyklopædien billigere og lavet elektroniske versioner på cd-rom, dvd og World Wide Web. Siden begyndelsen af 1930'erne har selskabet også fremmet spin-off opslagsværker.

Editions

Der er 15 officielle udgaver af encyklopædien, med nogle udvidelser til den 3. og 5. udgave (se nedenstående tabel). Faktisk kan man sige, at den 10. udgave kun var en udvidelse af den 9. udgave, og at den 12. og 13. udgave var en udvidelse af den 11. udgave. Den 15. udgave blev omorganiseret i 1985, og den opdaterede, aktuelle udgave er den 15. udgave.

Gennem hele leksikonets historie har Britannica ønsket at være en fremragende opslagsbog og at levere læringsmateriale til dem, der ønsker at studere. I 1974 havde den 15. udgave et tredje ønske: at samle alt det, som alle ved. Britannica's historie kan opdeles i fem hovedperioder eller tidsrum.

Første æra

I de første år (1.-6. udgave, 1768-1826) blev Britannica kontrolleret af de personer, der først skrev den, Colin Macfarquhar og Andrew Bell, og af deres venner og slægtninge, såsom Thomas Bonar, George Gleig og Archibald Constable. Britannica blev første gang udgivet mellem 1768 og 1771 i Edinburgh, en by i Skotland, under navnet Encyclopædia Britannica, or, A dictionary of arts and sciences, compiled upon a new plan (Encyklopædia Britannica, eller: En ordbog over kunst og videnskab, udarbejdet efter en ny plan). Den blev skrevet for at erstatte den franske Encyclopédie. Dens logo, som er Skotlands blomsteremblem, viser, at Britannica var en skotsk virksomhed. At encyklopædien blev oprettet er en af de mest berømte begivenheder, der skete i den tid, hvor Skotland begyndte at opfinde mange ting, eller oplysningstiden. Britannica startede som et sæt på tre bøger (i 1. udgave) skrevet af en ung redaktør - William Smellie - Mange mennesker sagde, at den første udgave af encyklopædien var meget upræcis og havde mange problemer i den. Langsomt ændrede Britannica sig i den første periode til et sæt på 20 bøger, som var skrevet af mange mennesker. Selv om nogle få andre encyklopædier havde kæmpet med Britannica, såsom Rees' Cyclopaedia og Coleridges Encyclopaedia Metropolitana, gik disse encyklopædier enten konkurs eller blev ikke færdiggjort, fordi de personer, der skrev dem, skændtes. Da den første æra næsten var overstået, havde Britannica mange mennesker, der hjalp med at skrive den, og de havde alle forskellige typer af færdigheder. Det lykkedes encyklopædien at få så mange mennesker ved at invitere deres venner til at hjælpe.

Anden æra

I den anden æra (7.-9. udgave, 1827-1901) var Britannica ejet af firmaet A & C Black fra Edinburgh. Selv om nogle af de personer, der hjalp med at skrive Britannica, hjalp, fordi de var venner med de vigtigste redaktører, var der mange andre, der ønskede at hjælpe Britannica, fordi det var ved at blive meget succesfuldt. Disse mennesker kom fra mange andre lande, og nogle af dem var meget berømte for de ting, de skrev om. Der blev skrevet et indeks over alle artiklerne for at tilføje til den 7. udgave af encyklopædien, og de fortsatte med at lave et indeks indtil 1974. Den første engelske chefredaktør var Thomas Spencer Baynes, som stod i spidsen for udarbejdelsen af den berømte 9. udgave, som også kaldes "Scholar's Edition". Den 9. udgave anses for at være den Britannica, der er mest beregnet til studerende, der nogensinde er skrevet. I slutningen af det 19. århundrede var den 9. udgave imidlertid allerede for gammel, og Britannica havde mange økonomiske problemer.

Tredje æra

I den tredje æra (10.-14. udgave, 1901-1973) blev Britannica ejet af amerikanere, som begyndte at reklamere meget for at tjene flere penge. De amerikanske ejere gjorde også langsomt Britannicas artikler enklere, så den kunne betjene flere mennesker. Den 11. udgave anses af mange mennesker for at være den bedste udgave af encyklopædien. Dens ejer, Horace Hooper, arbejdede ekstremt hårdt for at gøre den 11. udgave perfekt. Da Hooper fik økonomiske problemer, blev Britannica administreret af Sears Roebuck i ca. 18 år (1920-1923, 1928-1943). I 1932 ejede Sears' vicepræsident Elkan Harrison Powell Britannica.

I 1936 begyndte han at revidere encyklopædien løbende og ofte (hvilket stadig sker i dag), hvor hver artikel kontrolleres mindst to gange hvert tiende år. Dette var en stor forskel fra tidligere, hvor artiklerne ikke blev ændret, før man skrev en ny udgave, ca. hvert 25. år, og hvor nogle artikler blev brugt igen uden at blive revideret. Han lavede også hurtigt nogle pædagogiske produkter, som gjorde encyklopædien endnu mere kendt af alle. I 1943 blev William Benton leder af Britannica indtil sin død i 1973. Benton oprettede også Benton Foundation, som forvaltede Britannica indtil 1996. I 1968, nær slutningen af denne æra, fejrede Britannica sit 200-års jubilæum, og i 2014 udgav den den sidste trykte udgave.

2007 trykt udgave

Siden 1985 har Britannica haft fire dele: Micropædia, Macropædia, Propædia og et indeks med to bøger. Britannicas artikler findes i Micropædia og Macropædia, som indeholder henholdsvis 12 og 17 bøger, idet hver bog har ca. 1.000 sider. Macropædia fra 2007 har 699 detaljerede artikler, som kan være så korte som 2 sider og så lange som 310 sider, og som har referencer og navngivne forfattere. Micropædia 2007 har ca. 65 000 artikler, og ca. 97 % af dem indeholder mindre end 750 ord, ingen referencer og ingen navngivne bidragydere. Artiklerne i Micropædia er beregnet til hurtig faktatjek og til at hjælpe med at finde flere oplysninger i Macropædia. Macropædia-artiklerne skal være velskrevne artikler om deres emne og artikler med oplysninger, som man ikke kan finde andre steder. Den længste artikel (310 sider) handler om USA og er opstået ved at lægge artiklerne om de enkelte stater sammen.

Man kan finde oplysninger i Britannica ved at følge noterne, der fortæller, hvor man kan finde flere oplysninger i Micropædia og Macropædia; men der er meget lidt af dette, kun én på hver side. Så læserne opfordres til at forsøge at bruge indeksene eller Propædia, som organiserer det, der står i Britannica-bindelserne, efter emne.

Propædia er en "oversigt over viden", som vil organisere alt, hvad folk ved. Outline er gennemtænkt af Britannicas redaktører for at afgøre, hvilke artikler der skal indgå i Micropædia og Macropædia. Outline er også tænkt som en studievejledning og skal fortælle en studerende, der ønsker at lære et emne i dybden, hvilke artikler han eller hun skal bruge. Bibliotekerne siger imidlertid, at meget få mennesker bruger den, og anmelderne anbefaler leksika at lade være med at trykke den længere. Propædia har også diagrammer trykt på gennemsigtigt papir af store emner og et afsnit, der angiver de personer, der har arbejdet sammen om at lave encyklopædien.

I alt har Micropædia og Macropædia omkring 40 millioner ord og 24.000 billeder. Indekset har 2.350 sider, som indeholder en liste over alle de 228.274 emner, der er skrevet om i Britannica,. Britannica bruger de britiske stavemåder og ikke de amerikanske stavemåder. For eksempel bruger den farve (ikke color), center (ikke center) og encyclopaedia (ikke encyclopedia). Denne regel overholdes dog ikke altid, f.eks. forsvar og ikke forsvar. De andre stavemåder for ordet vises nogle gange med et link, f.eks. "Color: se Colour".

Siden 1936 er artiklerne i Britannica blevet revideret ofte, idet ca. 10 % af artiklerne hvert år skal omskrives. Et Britannica-websted oplyste i 2007, at 46 % af artiklerne var blevet revideret i de seneste tre år; men et andet Britannica-websted oplyser, at kun 35 % af artiklerne var blevet revideret.

Den måde, hvorpå artiklerne er ordnet (i alfabetisk rækkefølge) i Micropædia og Macropædia, er meget præcis. Der ses bort fra ikke-engelske bogstaver, og artikler med tal som "War of 1812" er ordnet som om tallet var blevet skrevet ud ("War of Eighteen-twelve"). Hvis artiklerne har samme navn, kommer artikler om personer først, derefter efter steder og derefter efter ting. Personer med samme navne ordnes først alfabetisk efter land og derefter efter deres tid. På samme måde ordnes steder, der har de samme navne, efter alfabetet efter det land, de ligger i.

Andre Britannicas

Trykt

Der findes et par mindre udgaver af Britannica-encyklopædierne. Britannica Concise Encyclopædia, der er skrevet i én bog, indeholder 28.000 kortere artikler. Compton's by Britannica, udgivet i 2007, med den gamle Compton's Encyclopedia, i er skrevet til teenagere, der er 10-17 år gamle og har 26 bøger og 11.000 sider i den. En Children's Britannica blev udgivet af selskabet i 1960; den blev redigeret af John Armitage og skrevet til Hans Kongelige Højhed Prinsen af Wales; forfatterne var næsten alle britiske. Andre bøger er My First Britannica, der er skrevet til børn i alderen seks til tolv år, og Britannica Discovery Library, der er skrevet til børn i alderen tre til seks år (udgivet i 1974 til 1991). Siden 1938 har Encyclopædia Britannica, Inc. hvert år udgivet en Book of the Year med oplysninger om det forgangne års begivenheder, som er skrevet online siden 1994-udgaven (med begivenhederne i 1993). Selskabet udgiver også nogle få bøger om særlige emner, f.eks. Shakespeare: The Essential Guide to the Life and Works of the Bard (Wiley, 2006).

Elektronisk

Britannica Ultimate Reference Suite 2006 DVD indeholder over 55 millioner ord og over 100.000 artikler. Den indeholder 73.645 Britannica-artikler, med de øvrige artikler fra Britannica Student Encyclopædia, Britannica Elementary Encyclopædia og Britannica Book of the Years (1993-2004), samt nogle få gamle artikler fra gamle udgaver af encyklopædien. Hele dvd'en indeholder også andre bonusværktøjer, herunder kort, videoer, lydklip, animationer og weblinks. Den indeholder også studieværktøjer og en ordbog og synonymordbog fra Merriam-Webster.

Encyclopædia Britannica Online er et websted med mere end 120.000 artikler og opdateres ofte. Den har funktioner, opdateringer og links til nyhedsindslag fra New York Times og BBC hver dag. Folk skal betale for at bruge webstedet. Der gives særlige rabatter til skoler, gymnasier og biblioteker, da disse store grupper af mennesker er vigtige i Britannicas forretning. Artikler kan læses gratis online, men kun de første par sætninger kan ses. Fra begyndelsen af 2007 lod Britannica folk læse artiklerne gratis, hvis de er linket til et andet websted, da disse links gør, at artiklerne vises oftere og lettere i søgemaskinerne.

Den 20. februar 2007 meddelte Encyclopædia Britannica, Inc., at det arbejdede sammen med mobilsøgningsfirmaet AskMeNow om at lave en encyklopædi i telefoner. Brugerne kan sende et spørgsmål via sms, og AskMeNow vil søge i Britannicas encyklopædi med 28.000 artikler for at besvare brugeren.

En idé om at bruge en wiki-Britannica blev annonceret den 3. juni 2008. Mange mennesker vil være involveret, og Britannica-medarbejderne vil redigere vigtige dele.

• 1911 Encyclopædia Britannica
• Encyclopædia Britannica, Inc.
• Makropædia, mikropædia, propædia