Bæltedyr (Armadillo): Fakta, arter, levesteder og bevaringsstatus
Opdag bæltedyr: fakta, arter, levesteder og bevaringsstatus. Lær om pansrede pattedyr fra Amerika, deres arter, trusler og hvordan du kan hjælpe bevaringen.
Bæltedyr hører til Cingulata, en orden af placentapattedyr fra den nye verden. De levende dyr har en læderagtig panserskal dannet af benplader (osteodermer) dækket af hornagtigt materiale. Ordet bæltedyr er spansk og betyder "lille pansrede".
Antal arter og udbredelse
Der findes ca. 10 nulevende slægter og ca. 20 arter af bæltedyr. De fleste arter lever i Syd- og Mellemamerika, men udbredelsen strækker sig fra det sydlige Nordamerika hele vejen til det sydlige Sydamerika. Alle arter lever i Amerika, og Paraguay er et af de områder, hvor flere arter forekommer tæt. Mange arter findes i åbne landskaber som græsmarker, men nogle lever også i skove eller tørre buske.
Udseende og størrelse
Artenes størrelse varierer meget. Den gennemsnitlige længde er omkring 75 centimeter inklusive halen, men kæmpebæltedyret (Priodontes maximus) kan blive op til 100 cm langt og veje omkring 30 kg eller mere. Panserskallen består af bevægelige bælter på mange arter, hvilket giver både beskyttelse og bevægelighed. Nogle arter, fx de trebæltede, kan rulle sig helt sammen til en kugle som forsvar.
Adfærd, føde og levestil
Bæltedyr er som regel gode gravere med kraftige kløer. De bygger og bruger huler til at sove og yngle i. Føden varierer mellem arterne, men de er overvejende insektædere og altædere: myrer, termitter, andre insekter, små hvirveldyr, frø og planter indgår ofte i kosten. Nogle arter er nataktive (noktulale), andre er aktive i skumringen eller dagen, afhængig af klima og habitat. De fleste er ensomme, bortset fra mødre med unger.
Reproduktion
Reproduktion varierer mellem arter. Et bemærkelsesværdigt træk hos det almindelige bæltedyr (Dasypus novemcinctus) er, at hunnen ofte føder identiske flerfoldige kuld (typisk fire unger fra én befrugtning gennem polyembryoni). Generelt har bæltedyr relativt små kuldstørrelser, og nogle arter har langsom reproduktionsrate, hvilket gør dem sårbare over for hurtige bestandsfald.
Fossiler og slægtninge
Cingulata omfatter både nulevende bæltedyr og uddøde grupper som de store glyptodonter, som levede i Sydamerika i istiden. Fossilmateriale viser, at gruppen har en lang udviklingshistorie i Amerika.
Trusler og bevaringsstatus
Flere bæltedyrearter er truede som følge af tab af levesteder (landbrugsudbredelse og skovrydning), jagt for kød, uheld som vejtrafikdrab samt lokal handel. Nogle arter har meget små og fragmenterede bestande, hvilket øger risikoen for udryddelse. Beskyttelse omfatter reservater, jagtregulering og i nogle tilfælde avlsprogrammer i fangenskab. Bevaringsstatus varierer fra "mindst bekymring" til "kritisk truet" afhængigt af art og område.
Arter, som er kendt
- Almindeligt/nio-pattet bæltedyr (Dasypus novemcinctus) – den mest udbredte art, forekommer også i det sydlige USA.
- Kæmpebæltedyret (Priodontes maximus) – stort og sårbart over for jagt og habitattab.
- Pink dværgbæltedyr (Chlamyphorus truncatus) – lille, sandlevende art fra Argentina med begrænset udbredelse.
- Tre- eller fembæltede arter – flere arter har specielle pansersammensætninger og habitatkrav.
Interessante fakta
- Pansret skyldes indlejrede knogleplader (osteodermer) under huden — det er ikke et hårdt ydre skjold ligesom hos insekter.
- Kun nogle arter kan rulle sig helt sammen; det er arternes kropsstruktur, ikke pansret alene, der gør det muligt.
- Nogle bæltedyr er brugt i forskning; fx kan det almindelige bæltedyr bære bakterien, der forårsager spedalskhed (Mycobacterium leprae), hvilket har relevans for medicinsk forskning.
Konklusion: Bæltedyr er en unik gruppe af panserbeklædte pattedyr med stor variation i størrelse, økologi og adfærd. Deres specialisering som gravende insektædere og langsomme reproduktionsmønstre gør mange arter sårbare over for menneskeskabte ændringer i landskabet, hvorfor målrettet bevaring er vigtig for at sikre deres overlevelse.
Pink Fairy Armadillo, Chlamyphorus truncatus
Embryologi
Det ni-båndede bæltedyr har et usædvanligt forplantningssystem, hvor der fødes genetisk identiske firlinger i hvert kuld.
Da de altid er genetisk identiske kloner, er gruppen på fire unger et godt emne til videnskabelige, adfærdsmæssige eller medicinske undersøgelser. De giver den samme biologiske og genetiske sammensætning og får derefter forskellig behandling. Dette er det eneste regulære tilfælde af "polyembryoni" i klassen Mammalia, hvor ét befrugtet æg deler sig i fire embryoner. Det sker kun hos slægten Dasypus, og ikke hos alle bæltedyr. Andre dyr, der har denne formeringsmetode, er snyltehvepse, visse fladorme og forskellige hvirvelløse vanddyr.
Klassifikation
Orden CINGULATA
- †Familie Pampatheriidae: kæmpebæltedyr
- †Familie Glyptodontidae: glyptodonts
- Familie Dasypodidae: bæltedyr
- Underfamilie Dasypodinae
- Underfamilie Tolypeutinae
† angiver uddød taxon
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvilken orden tilhører bæltedyr?
A: Bæltedyr tilhører ordenen Cingulata, som er en gruppe af placentapattedyr fra den nye verden.
Spørgsmål: Hvad er betydningen af ordet "bæltedyr"?
A: "Armadillo" er et spansk ord, der betyder "lille pansermalle".
Spørgsmål: Hvor mange levende slægter af bæltedyr findes der?
Svar: Der findes omkring 10 levende slægter af bæltedyr.
Spørgsmål: Hvad er den gennemsnitlige længde på et bæltedyr, inklusive halen?
A: Gennemsnitslængden af et bæltedyr, inklusive halen, er ca. 75 centimeter eller 30 tommer.
Spørgsmål: Hvad er den største størrelse, som et bæltedyr kan vokse til?
A: Kæmpebæltedyret er den største bæltedyrart, der kan blive op til 100 cm eller 39 tommer lang og veje 30 kg eller 66 lbs.
Spørgsmål: Hvor findes bæltedyrsarter?
A: Alle bæltedyrarter findes i Amerika, mest i Syd- og Mellemamerika omkring Paraguay.
Spørgsmål: Er alle arter af bæltedyr truet?
Svar: Mange bæltedyrarter er truede.
Søge