Bæltedyr hører til Cingulata, en orden af placentapattedyr fra den nye verden. De levende dyr har en læderagtig panserskal dannet af benplader (osteodermer) dækket af hornagtigt materiale. Ordet bæltedyr er spansk og betyder "lille pansrede".

Antal arter og udbredelse

Der findes ca. 10 nulevende slægter og ca. 20 arter af bæltedyr. De fleste arter lever i Syd- og Mellemamerika, men udbredelsen strækker sig fra det sydlige Nordamerika hele vejen til det sydlige Sydamerika. Alle arter lever i Amerika, og Paraguay er et af de områder, hvor flere arter forekommer tæt. Mange arter findes i åbne landskaber som græsmarker, men nogle lever også i skove eller tørre buske.

Udseende og størrelse

Artenes størrelse varierer meget. Den gennemsnitlige længde er omkring 75 centimeter inklusive halen, men kæmpebæltedyret (Priodontes maximus) kan blive op til 100 cm langt og veje omkring 30 kg eller mere. Panserskallen består af bevægelige bælter på mange arter, hvilket giver både beskyttelse og bevægelighed. Nogle arter, fx de trebæltede, kan rulle sig helt sammen til en kugle som forsvar.

Adfærd, føde og levestil

Bæltedyr er som regel gode gravere med kraftige kløer. De bygger og bruger huler til at sove og yngle i. Føden varierer mellem arterne, men de er overvejende insektædere og altædere: myrer, termitter, andre insekter, små hvirveldyr, frø og planter indgår ofte i kosten. Nogle arter er nataktive (noktulale), andre er aktive i skumringen eller dagen, afhængig af klima og habitat. De fleste er ensomme, bortset fra mødre med unger.

Reproduktion

Reproduktion varierer mellem arter. Et bemærkelsesværdigt træk hos det almindelige bæltedyr (Dasypus novemcinctus) er, at hunnen ofte føder identiske flerfoldige kuld (typisk fire unger fra én befrugtning gennem polyembryoni). Generelt har bæltedyr relativt små kuldstørrelser, og nogle arter har langsom reproduktionsrate, hvilket gør dem sårbare over for hurtige bestandsfald.

Fossiler og slægtninge

Cingulata omfatter både nulevende bæltedyr og uddøde grupper som de store glyptodonter, som levede i Sydamerika i istiden. Fossilmateriale viser, at gruppen har en lang udviklingshistorie i Amerika.

Trusler og bevaringsstatus

Flere bæltedyrearter er truede som følge af tab af levesteder (landbrugsudbredelse og skovrydning), jagt for kød, uheld som vejtrafikdrab samt lokal handel. Nogle arter har meget små og fragmenterede bestande, hvilket øger risikoen for udryddelse. Beskyttelse omfatter reservater, jagtregulering og i nogle tilfælde avlsprogrammer i fangenskab. Bevaringsstatus varierer fra "mindst bekymring" til "kritisk truet" afhængigt af art og område.

Arter, som er kendt

  • Almindeligt/nio-pattet bæltedyr (Dasypus novemcinctus) – den mest udbredte art, forekommer også i det sydlige USA.
  • Kæmpebæltedyret (Priodontes maximus) – stort og sårbart over for jagt og habitattab.
  • Pink dværgbæltedyr (Chlamyphorus truncatus) – lille, sandlevende art fra Argentina med begrænset udbredelse.
  • Tre- eller fembæltede arter – flere arter har specielle pansersammensætninger og habitatkrav.

Interessante fakta

  • Pansret skyldes indlejrede knogleplader (osteodermer) under huden — det er ikke et hårdt ydre skjold ligesom hos insekter.
  • Kun nogle arter kan rulle sig helt sammen; det er arternes kropsstruktur, ikke pansret alene, der gør det muligt.
  • Nogle bæltedyr er brugt i forskning; fx kan det almindelige bæltedyr bære bakterien, der forårsager spedalskhed (Mycobacterium leprae), hvilket har relevans for medicinsk forskning.

Konklusion: Bæltedyr er en unik gruppe af panserbeklædte pattedyr med stor variation i størrelse, økologi og adfærd. Deres specialisering som gravende insektædere og langsomme reproduktionsmønstre gør mange arter sårbare over for menneskeskabte ændringer i landskabet, hvorfor målrettet bevaring er vigtig for at sikre deres overlevelse.