Laika: Sovjetisk rumhund og første hund i kredsløb om Jorden
Laika — Sovjetisk rumhund og første hund i kredsløb om Jorden. Historien, træning og Sputnik 2-missionens videnskabelige betydning.
Laika (russisk: Лайка; ca. 1954 - 3. november 1957) var en rumhund fra Sovjetunionen. Hun var et af de første dyr i rummet og det første dyr i kredsløb om Jorden. Hun var en blanding af enten en Siberian Husky eller en anden nordisk race og en terrier. NASA omtaler Laika som en "delvis samojedterrier". En hund blev sendt ud i rummet for at få oplysninger om levende organismers adfærd i et rummiljø. Oplysninger fra flyvningen førte til opdagelsen af solstråling (fra solen) og kosmisk stråling.
Baggrund og formål
Laika blev indfanget som en herreløs hund, der levede i Moskvas gader. I 1950'erne satte både Sovjetunionen og USA dyr ind i rumforsøg for at undersøge, om levende væsener kunne overleve opsendelse, vægtløshed og den høje stråling uden for Jordens atmosfære. Målet med Laikas mission var at indsamle fysiologiske data under kredsløb og dermed afklare, om mennesker kunne sendes i kredsløb om Jorden.
Udvælgelse og træning
Udvælgelsen af hunde til rumflyvninger fokuserede på roligt temperament, lille størrelse og robusthed over for hårde forhold. Laika og et par andre hunde gennemgik omfattende træning, som inkluderede:
- tilvænning til trang plads i en kapsel
- cetrifuge- og vibrationstræning for at vænne dem til accelerationen under opsendelse
- diett og væskeindskrænkning, så hundene kunne klare længere perioder uden normal fodring
- monitering med sensorer, så hjertefrekvens, vejrtrækning og blodtryk kunne sendes tilbage som telemetri
Hundene blev valgt fra blandt herreløse hunde, fordi disse ofte var vant til barske forhold og havde gode overlevelsesevner i et omskifteligt miljø.
Sputnik 2 og selve flyvningen
Laika blev placeret i det sovjetiske rumfartøj Sputnik 2, som blev opsendt den 3. november 1957. Satellitten var ikke konstrueret med en genindtrætnings- eller hjembringningsmekanisme, så missionen var beregnet som et engangsforsøg, hvor man forventede at indsamle data i kredsløb uden mulighed for at bringe hunden sikkert tilbage til Jorden.
I kapslen var Laika udstyret med sensorer, der kunne måle hendes hjerterytme, vejrtrækning og kropstemperatur. Telemetri fra flyvningen blev brugt til at vurdere, hvordan levende organismer reagerer på opsendelse, acceleration og vægtløshed.
Dødsfald, oplysninger og eftermæle
Sovjetiske myndigheder oplyste oprindeligt, at Laika overlevede i flere dage, men i årtierne efter indrømmede man, at hun døde færre timer efter opsendelsen som følge af overophedning forårsaget af en fejl i termoreguleringssystemet. En planlagt aflivning via forgiftet foder, som nogle kilder omtaler som en beredskabsløsning, blev derfor ikke gennemført, fordi rumfartøjet hurtigt blev for varmt.
Oplevelsen førte til stor debat om dyreetik og brugen af dyr i forskning. Flere af de videnskabsmænd, der deltog i programmerne, blandt andre Oleg Gazenko, har senere udtrykt anger over Laikas skæbne og beklaget den måde, forsøget blev gennemført på.
Videnskabelig og kulturel betydning
Laikas flyvning gav de første direkte fysiologiske data fra en levende organisme i kredsløb om Jorden. Resultaterne var vigtige for planlægningen af senere bemandede rumflyvninger, fordi de viste, hvilke belastninger et levende væsen blev udsat for under opsendelse og i kredsløb. Samtidig satte missionen fokus på behovet for bedre termisk kontrol, pålidelige livsstøttesystemer og genindtrækningsmuligheder.
Kulturelt har Laika haft stor betydning. Hun blev et symbol på den tidlige rumalder, men også et navn, der fremkalder diskussioner om etik i videnskab og dyreforsøg. Der findes mindesmærker og kunstværker, der hylder hende, og hun optræder i litteratur, film, musik og debat om dyrevelfærd.
Arven efter Laika
Laikas mission spillede en central rolle i rækken af eksperimenter, som førte til de første menneskelige rumflyvninger. Erfaringerne fra hendes flyvning førte til tekniske forbedringer og en større opmærksomhed på dyrevelfærd i rumfartsprogrammer. Hendes historie minder om både de videnskabelige skridt fremad og de etiske dilemmaer, der følger med forskning under ekstreme forhold.
Laika, den første hund, der blev sendt ud i rummet, på et frimærke fra Rumænien fra 1959.
Laika's skæbne kendt
Man vidste ikke meget om, hvordan rumflyvning ville påvirke levende dyr på det tidspunkt, hvor Laika blev sendt ud i rummet. På det tidspunkt var der heller ingen mulighed for at bringe satellitten ned til Jorden igen. Så alle videnskabsmænd vidste, at Laika ikke ville kunne overleve sin rejse. Det var nødvendigt at sende en hund først som en test, fordi man ikke troede, at mennesker kunne leve i det ydre rum.
Før hendes tur i Sputnik tog en af forskerne Laika med hjem for at lege med sine børn. Dr. Vladimir Yazdovsky skrev: "Laika var stille og charmerende ... Jeg ville gøre noget godt for hende: Hun havde så lidt tid tilbage at leve i."
En af de teknikere, der gjorde kapslen klar til den endelige opsendelse, sagde, at "efter at have placeret Laika i beholderen og før lukningen af lugen kyssede vi hendes næse og ønskede hende god rejse, vel vidende at hun ikke ville overleve flyvningen."
Død i rummet
Laika døde i løbet af få timer af overophedning. Hendes kropstemperatur blev alt for høj til, at hun kunne overleve. Varmen i rumskibet steg hurtigt til 40 grader Celsius (104 grader Fahrenheit). Den sande årsag til og tidspunktet for hendes død blev skjult for folk indtil 2002. I stedet blev det rapporteret, at hun døde, da ilten slap op på sjette dag. En anden usandhed, som den sovjetiske regering først sagde, var, at hun blev aflivet (aflivet), før ilten slap op.
I Sovjetunionen var der i de følgende år ingen, der åbent satte spørgsmålstegn ved beslutningen om at sende en hund ud i rummet. Det var først i 1998, efter Sovjetunionens sammenbrud, at Oleg Gazenko, en af de højtstående videnskabsmænd, der var ansvarlig for at sende Laika ud i rummet, sagde, at han var ked af, at han lod hende dø:
Arbejdet med dyr er en kilde til lidelse for os alle. Vi behandler dem som spædbørn, der ikke kan tale. Jo mere tiden går, jo mere er jeg ked af det. Vi skulle ikke have gjort det ... Vi har ikke lært nok af denne mission til at retfærdiggøre hundens død.
Tilbage til Jorden
Over fem måneder senere, efter 2.570 kredsløb, brændte Sputnik 2 sammen med Laikas rester under genindflyvningen den 14. april 1958.
Mindesmærker og hyldest
Den 11. april 2008 åbnede russiske embedsmænd et monument til Laika. Det blev bygget i nærheden af den militære forskningsfacilitet i Moskva, som forberedte Laikas rumflyvning. Det forestiller en hund, der står på toppen af en raket.
Hun optræder også på monumentet for Rummet Erobrere i Moskva.
Laika & the Cosmonauts, et finsk surfrockband, blev opkaldt efter Laika. De blev dannet i 1987.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Laika?
A: Laika var en rumhund fra Sovjetunionen.
Q: Hvad er vigtigt ved Laika?
A: Laika var et af de første dyr, der kom ud i rummet, og det første dyr, der kom i kredsløb om jorden.
Q: Hvilken race var Laika?
A: Laika var en blanding af enten en Siberian Husky eller en anden nordisk race og en terrier. NASA omtaler hende som en "delvist samojed terrier".
Q: Hvorfor blev en hund sendt ud i rummet?
A: En hund blev sendt ud i rummet for at observere levende organismers adfærd i et rummiljø.
Q: Hvilken vigtig opdagelse kom der ud af Laikas flyvning?
A: Oplysninger fra Laikas flyvning førte til opdagelsen af solstråling (fra solen) og kosmisk stråling.
Q: Hvor kom Laika oprindeligt fra?
A: Laika var oprindeligt en herreløs hund, der levede på gaden i Moskva.
Q: Hvornår blev Laika sendt ud i det ydre rum?
A: Laika blev sendt ud i det ydre rum den 3. november 1957 ombord på det sovjetiske rumfartøj Sputnik 2.
Søge