G8 (Gruppe af otte): Historie, medlemslande og funktioner
Få overblik over G8: historie, medlemslande og funktioner. Læs om dannelse, topmøder, formandskab og Ruslands suspension — alt om G8/G7 på ét sted.
Gruppen af Otte (G8) var en uformel sammenslutning af industrialiserede stater bestående af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Japan, Rusland (suspenderet), Det Forenede Kongerige og USA. Europa-Kommissionen var også repræsenteret ved møderne. Gruppen afholdt en række møder og arbejdsgrupper i løbet af året og et årligt topmøde, hvor regeringscheferne fra medlemslandene deltog for at drøfte globale politiske og økonomiske spørgsmål.
Historie
G8 udsprang af det første møde mellem de ledende industrinationer i 1975, da seks lande mødtes for at diskutere økonomiske udfordringer og koordinering—denne initiale kreds er ofte omtalt som G6. Canada sluttede sig til i 1976 og dannede dermed G7. Rusland blev inviteret til at deltage fra 1997, hvilket udvidede forumet til G8.
Medlemslande og status
De oprindelige og officielle medlemmer var som nævnt ovenfor: Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Japan, Rusland (suspenderet), Det Forenede Kongerige og USA. Derudover deltog Europa-Kommissionen som observatør og partner i debatterne. Formelt er G8 ikke en international organisation med traktat eller sekretariat; det er snarere et forhandlingsforum med roterende formandskab.
Funktioner og arbejdsområder
- Økonomisk koordinering: Samtaler om global økonomisk politik, vækst, finansielle reguleringer og krisehåndtering.
- Sikkerhed og udenrigspolitik: Drøftelser om internationale konflikter, terrorbekæmpelse og ikke-spredning.
- Udvikling og bistand: Koordinering af bistandsindsatser, fremme af udviklingsmål og bekæmpelse af fattigdom.
- Klima og energi: Debatter og tiltag vedrørende klimaændringer, energisikkerhed og bæredygtighed.
- Sundhed og andre globale udfordringer: Samarbejde om pandemiberedskab, folkesundhed og teknologiske spørgsmål.
Organisation og arbejdsformer
Formandskabet går på skift mellem medlemslandene og varer et år ad gangen. Det land, der har formandskabet, fastlægger dagsordenen, arrangerer møder og er vært for det årlige topmøde. Arbejdet forberedes af såkaldte «sherpas» (ledernes repræsentanter), ministres arbejdsgrupper (fx finans- og udenrigsministre) samt en række faglige arbejdsgrupper. På grund af sin uformelle karakter har G8 ingen permanent sekretariatsfunktion; sekretariatslignende opgaver varetages midlertidigt af det land, der er formand.
Suspenderingen af Rusland og nutidig status
Organisationens planlagte topmøde i 2014 blev ikke afholdt i Moskva som oprindeligt planlagt på grund af Ruslands annektering af Krim og den deraf følgende politiske krise. Den 24. marts 2014 stemte de øvrige syv medlemslande for at suspendere Rusland fra G8. Topmødet dette år blev i stedet afholdt i Bruxelles, og efter suspensionen omtales forumet igen som G7, idet Rusland ikke deltager i de højeste ledermøder.
Kritik, relevans og nyere udviklinger
- Kritik: G8 har været kritiseret for at være eksklusiv og ikke repræsentere vægtige nye økonomier og udviklingslande. Kritikere har også peget på manglende demokratisk legitimitet og begrænset evne til at gennemføre beslutninger.
- Relevans: Med fremkomsten af forums som G20, der inkluderer både udviklede og fremvoksende økonomier, har G8/G7s rolle ændret sig. G7 fortsætter dog som et forum for koordination mellem vestlige industrilandes ledere om strategiske spørgsmål.
- Samarbejde med andre aktører: G8/G7 inviterer ofte gæster fra andre lande og internationale organisationer til enkelte møder for at inddrage eksperter og udvide dialogen om specifikke emner.
Sammenfattende var G8 et vigtigt, men uformelt forum for koordination mellem verdens største økonomier i flere årtier. Efter Ruslands suspension i 2014 er det primære mødested for disse lande blevet G7, som fortsat fokuserer på økonomisk samarbejde, sikkerhed og globale udfordringer.
Oversigt
G8 betragtes ikke som en international organisation, fordi den ikke har en administrativ struktur. Det betyder, at der ud over præsidenten ikke er nogen officielle titler for medlemmerne, og at de alle betragtes som ligeværdige. Deres møder er ikke formelle. Målet er at tale om globale emner og problemer på en afslappet måde.
Der er mange globale problemer og spørgsmål, som kan drøftes på møderne. Nogle af de mest almindelige diskussionsemner er sundhed, retshåndhævelse, arbejdskraft, økonomisk og social udvikling, energi, miljø, udenrigsanliggender, retfærdighed, terrorisme og handel.
Årligt topmøde
Regeringscheferne og andre inviterede gæster deltager i det årlige møde mellem G8-lederne. Det afholdes normalt i tre dage midt på året. Hvert år anses et af G8-landene for at være G8-formand. Landet med G8-formandskabet er ansvarligt for at organisere og være vært for et topmøde i løbet af det pågældende år. Det første topmøde blev afholdt i november 1975 i Frankrig.
| Dato | Værtsland | Værtsleder | Beliggenhed afholdt | Websted | Noter | |
| 1. | 15.-17. november 1975 | Valéry Giscard d'Estaing | Rambouillet (Rambouillet Slot) | G6-topmøde | ||
| 2. | 27-28. juni 1976 |
| Gerald R. Ford | Dorado, Puerto Rico | Canada slutter sig til gruppen og danner G7 | |
| 3. | 7.-8. maj 1977 | James Callaghan | Formanden for Europa-Kommissionen inviteres til at deltage i de årlige G7-topmøder | |||
| 4. | 16.-17. juli 1978 |
| Bonn, Nordrhein-Westfalen | |||
| 5. | 28-29. juni 1979 | Masayoshi Ōhira | ||||
| 6. | 22-23. juni 1980 | Francesco Cossiga | ||||
| 7. | 20.-21. juli 1981 | Pierre E. Trudeau | Montebello, Quebec | |||
| 8. | 4.-6. juni 1982 | Versailles | ||||
| 9. | 28.-30. maj 1983 |
| Williamsburg, Virginia | |||
| 10. | 7.-9. juni 1984 | |||||
| 11. | 2.-4. maj 1985 |
| Helmut Kohl | Bonn, Nordrhein-Westfalen | ||
| 12. | 4.-6. maj 1986 | Yasuhiro Nakasone | ||||
| 13. | 8.-10. juni 1987 | Amintore Fanfani | ||||
| 14. | 19.-21. juni 1988 | Brian Mulroney | ||||
| 15. | 14.-16. juli 1989 | |||||
| 16. | 9.-11. juli 1990 |
| Houston, Texas | |||
| 17. | 15.-17. juli 1991 | John Major | ||||
| 18. | 6.-8. juli 1992 | Helmut Kohl | München, Bayern | |||
| 19. | 7.-9. juli 1993 | Kiichi Miyazawa | ||||
| 20. | 8.-10. juli 1994 | Silvio Berlusconi | Napoli | |||
| 21. | 15.-17. juni 1995 | Halifax, Nova Scotia | ||||
| 22. | 27.-29. juni 1996 | Jacques Chirac | Lyon | Blandt de internationale organisationer, der er inviteret, kan nævnes: De Forenede Nationer, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshandelsorganisationen er inviteret. | ||
| 23. | 20.-22. juni 1997 |
| Denver, Colorado | Rusland slutter sig til gruppen og danner G8 | ||
| 24. | 15.-17. maj 1998 | Tony Blair | Birmingham, England | |||
| 25. | 18.-20. juni 1999 | Gerhard Schröder | Köln, Nordrhein-Westfalen | |||
| 26. | 21.-23. juli 2000 | Yoshiro Mori | Nago, Okinawa | |||
| 27. | 20.-22. juli 2001 | Silvio Berlusconi | Genova | |||
| 28. | 26.-27. juni 2002 | Kananaskis, Alberta | ||||
| 29. | 2.-3. juni 2003 | Jacques Chirac | Évian-les-Bains | |||
| 30. | 8.-10. juni 2004 |
| Sea Island, Georgia | |||
| 31. | 6.-8. juli 2005 | Tony Blair | Gleneagles, Skotland | |||
| 32. | 15.-17. juli 2006 | Strelna, Skt. Petersborg | ||||
| 33. | 6.-8. juni 2007 | Heiligendamm, Mecklenburg-Vorpommern | ||||
| 7.-9. juli 2008 | Yasuo Fukuda | Toyako (Toya-søen), Hokkaido | ||||
| 35. | 8.-10. juli 2009 | Silvio Berlusconi | L'Aquila, Abruzzo | |||
| 36. | 25-26. juni 2010 | Huntsville, Ontario | ||||
| 37. | 26-27. maj 2011 | Deauville, Basse-Normandie | ||||
| 38. | 18-19 maj 2012 |
| ||||
| 39. | 17.-18. juni 2013 | Enniskillen, Nordirland | ||||
| 40. (suspenderet) | 2014 | Annulleret; Rusland er suspenderet, hvilket gør organisationen til G7 igen | ||||
| 41. | 4.-5. juni 2015 | Angela Merkel | Schloss Elmau, Garmisch, Bayern | |||
| 42. | 26-27. maj 2016 |
| Shinzō Abe | Shima, Mie præfektur | ||
| 43. | 26-27. maj 2017 | Paolo Gentiloni | Taormina, Sicilien | |||
| 44. | 8.-9. juni 2018 | Justin Trudeau | Charlevoix, Quebec |
Økonomisk magt
De otte lande, der udgør G8, repræsenterer ca. 14 % af verdens befolkning, men producerer over 65 % af verdens økonomiske produktion målt ved bruttonationalproduktet (BNP).
| 2004 | Befolkning | BNP | ||
|
| Millioner af mennesker | % | Milliarder af dollars | % |
| Verden | 6345.1 | 100.0 | 39833.6 | 100.0 |
|
| 350.5 | 4.6 | 12179.9 | 30.7 |
|
| 127.8 | 2.0 | 4749.9 | 11.9 |
| 82.6 | 1.3 | 2749.0 | 6.3 | |
|
| 59.4 | 0.9 | 2136.4 | 5.2 |
| 60.0 | 0.9 | 1858.7 | 4.7 | |
| 57.6 | 0.9 | 1503.6 | 3.8 | |
| 31.9 | 0.5 | 905.6 | 2.3 | |
| 142.8 | 2.3 | 487.3 | 1.2 | |
| G8 | 855.6 | 13.5 | 26270.4 | 66.1 |
Kilde: Verdensudviklingsrapport 2006, Verdensbanken
Anden side
- Verdensøkonomisk Forum
Spørgsmål og svar
Sp: Hvilke lande udgør gruppen af otte lande (G8)?
Svar: Gruppen af Otte (G8) består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Japan, Rusland (suspenderet), Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Rusland (suspenderet) og USA. Europa-Kommissionen er også repræsenteret i udvalget.
Spørgsmål: Hvor ofte holder G8 møder?
Svar: G8 afholder konferencer eller møder i løbet af året og et topmøde en gang om året.
Spørgsmål: Hvem deltager i topmødet?
Svar: Regeringscheferne fra hvert G8-land deltager i topmødet.
Sp: Hvem fastsætter dagsordenen for hvert år?
Svar: Det land, der har formandskabet i det pågældende år, fastsætter dagsordenen for det pågældende år og er vært for topmødet.
Spørgsmål: Hvornår blev G6 dannet første gang?
Svar: Det første G6-møde blev afholdt i 1975.
Sp: Hvornår blev Canada medlem af G7?
Svar: Canada blev medlem i 1976 og blev dermed G7.
Spørgsmål: Hvornår blev Rusland medlem af G8?
Svar: Rusland blev medlem af G8 i 1997.
Søge