Den frie by Danzig (Gdańsk) 1920–1939: Historie og betydning

Udforsk Den frie by Danzig (Gdańsk) 1920–1939: dens historie, oprettelse, politiske rolle, konflikt med Polen og betydning før 2. verdenskrig.

Den frie by Danzig (tysk: Freie Stadt Danzig; polsk: Wolne Miasto Gdańsk) var en selvstyrende havn ved Østersøhavnen og en bystat. Den blev oprettet den 10. januar 1920 ved del III afsnit XI i Versaillestraktaten fra 1919 og sat under Folkeforbundets beskyttelse med særlige rettigheder forbeholdt Polen, fordi det var den eneste havn i den polske korridor.

Som en selvstyrende enhed havde den frie by sin egen forfatning, et valgt parlament (Volkstag) og en senatorisk regering (Senat). Samtidig havde Polen adgangsrettigheder og kontrol med visse forbindelser for at sikre sin adgang til havet: polske delegationer i byens administration, en post- og toldstation samt ret til at anlægge visse kommunikationer til polsk territorium. Byen beholdt en særstatus i internationale aftaler med en blanding af lokal autonomi og internationale forpligtelser.

Administration og forfatning

Den frie by havde egne institutioner: et parlament (Volkstag) valgt af indbyggerne, et udvalg eller Senat som udøvede udøvende magt og en højeste domstol. Forfatningen fastlagde blandt andet sprogforhold, mindretalsrettigheder og økonomiske forhold. Den officielle valuta og toldbestemmelser var emner for løbende forhandlinger mellem byens myndigheder, Polen og Folkeforbundet.

Befolkning, økonomi og havn

Danzig var primært tysk-sproget i mellemkrigsårene, men havde også en betydelig polsk og kasjubisk befolkning samt et mindre jødisk samfund. Byens økonomi var centreret om skibsfart, skibsbygning, handel og havnevirksomhed. Havnens rolle som udskibningssted for polske varer gjorde den strategisk vigtig for Polen og gav byen stor økonomisk betydning for hele regionen omkring den polske korridor.

Politisk udvikling 1920–1939

I begyndelsen fungerede det politiske system relativt stabilt under folkenes repræsentation og internationale tilsyn. I 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne kom dog stigende spændinger mellem tyske nationalister i byen og polske interesser. Fra midten af 1930'erne voksede nazistisk indflydelse i Danzig, og de tyske nationalsocialistiske grupper fik større støtte i lokale valg. Det førte til øget konflikt om byens tilknytning, rettigheder for mindretal, og om kontrol over post, told og jernbaneforbindelser.

De voksende krav fra det nazistiske Tyskland og gentagne konflikter med Polen skabte en international bekymring. I de sene 1930'ere blev byen et vigtigt fokus i Tysklands revisionistiske politik over for Versailles-systemet, og Danzigs status blev brugt både politisk og propagandamæssigt af Berlin.

Ophør, 1939–1945 og eftervirkninger

Den frie by ophørte med at eksistere efter 1939, da den blev besat og annekteret af Nazityskland. Besættelsen indledte en periode med undertrykkelse af polske og jødiske indbyggere, tvangsforanstaltninger mod politiske modstandere og en integration af byens administration i det tyske rige. Efter Tysklands nederlag i 1945 blev Danzig besat og annekteret af Polen under det polske navn Gdańsk. I de efterfølgende år gennemgik byen store demografiske og administrative forandringer: mange af de tysk-tilhørende indbyggere blev fordrevet eller flygtede, og polske bosættere fra andre dele af Polen eller fra de østlige områer indvandrede.

Historisk betydning

Den frie by Danzig var i mellemkrigsårene et eksempel på internationale løsninger af territoriale og nationale spørgsmål efter Første Verdenskrig. Dens tilblivelse og opløsning illustrerer både muligheder og begrænsninger i at skabe autonome enheder under internationale garantier. Danzigs historie har betydning for forståelsen af:

• Hvordan internationale traktater søgte at kombinere national selvråderet med mindretalsbeskyttelse.
• De spændinger, der kan opstå, når strategisk vigtige områder berøres af konkurrerende nationale interesser.
• Hvordan ekstern politisk indblanding og nationalistisk mobilisering kan underminere lokale selvstyreordninger.

Dagens by Gdańsk bærer tydelige spor fra denne periode—i bygningsmassen, i det historiske erindringsrum og i betydningen for både polsk og tysk historie. Danzigs periode som fri by er stadig genstand for historisk forskning og debat om grænser, nationalitet og international forvaltning i det 20. århundrede.

Oprettelse

Område

Den frie by Danzig omfattede den store by Danzig (Gdańsk) samt Zoppot (Sopot), Tiegenhof (Nowy Dwór Gdański), Neuteich (Nowy Staw) og ca. 252 landsbyer og 63 landsbyer. Dens areal var på 1 966 km ²(759,1 km2).

Polske rettigheder

Den frie by blev repræsenteret i udlandet af Polens ambassadører. Jernbanelinjen, der forbandt den frie by med Polen, blev administreret af Polen. Ligeledes blev den adskilte militærpost i byens havn, Westerplatte (tidligere en bystrand), også overdraget til Polen. Der var også to postkontorer, det ene for Danzigs postvæsen, det andet var polsk drevet.

FN-forbundets højtstående kommissærer

De områder, der var under mandat af Folkeforbundet, blev forvaltet af medlemslandene på vegne af Folkeforbundet. Men Danzig og Saarområdet blev forvaltet af Folkeforbundet selv, hvor repræsentanter for forskellige lande påtog sig rollen som højkommissær:

	Navn	Periode	Land
1	Reginald Thomas Tower	1919-1920	UK
2	Edward Lisle Strutt	1920	UK
3	Bernardo Attolico	1920	Italien
4	Richard Cyril Byrne Haking	1921-1923	UK
5	Mervyn Sorley McDonnell	1923-1925	UK
6	Joost Adriaan van Hamel	1925-1929	Nederlandene
7	Manfredi di Gravina	1929-1932	Italien
8	Helmer Rosting	1932-1934	Danmark
9	Seán Lester	1934-1936	Den irske fri stat
10	Carl Jakob Burckhardt	1937-1939	Schweiz

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er den frie by Danzig?

Q: Hvornår blev Den Frie By Danzig etableret?

Q: Hvilke særlige rettigheder var forbeholdt Polen i forhold til den frie by?

Q: Hvornår ophørte Den Frie By med at eksistere?

Q: Hvem besatte og annekterede Fristaden Danzig i 1939?

Q: Hvad skete der med Danzig efter Tysklands nederlag i 1945?

Q: Hvad var Versaillestraktaten fra 1919?

Søg efter bogstav