"God Save the King" har været nationalsangen i Det Forenede Kongerige siden 1745. Den fungerer også som den kongelige hymne i mange Commonwealth-landene, hvor den ofte spilles ved kongehøjtider og officielle besøg sammen med landenes egne nationalsange. Dets oprindelige komponist er fortsat ukendt; melodien optræder første gang i tryk midt i 1700‑tallet, men ingen kan med sikkerhed påvise hvem der skrev den.
Historie og oprindelse
Den nøjagtige oprindelse af melodien og teksten er omdiskuteret. Den første trykte forekomst stammer fra 1745, og sangen vandt hurtigt udbredelse ved officielle lejligheder. Der findes flere teorier om ophav og tilskrivninger, men ingen er endeligt bekræftet, så værket klassificeres i dag som anonymt forfatteri fra 1700‑tallet. Sangen er fra begyndelsen en hymne, der beder om Guds beskyttelse for monarken og riget.
Tekst og titelskifte
Når den regerende monark er en dronning i stedet for en konge, ændres titlen og den første linje til "God Save the Queen", og pronomener og verbformer i versene tilpasses tilsvarende. Der findes flere vers, men i praksis synges ofte kun det første vers ved officielle lejligheder. Tekstens fokus på bøn til Gud for monarken gør sangen til både religiøs og royal hymn.
Udbredelse og brug i andre lande
Melodien til "God Save the King" er blevet brugt i flere andre lande som national- eller kongehymne. Ud over forskellige tyske fyrstedømmer, som gennem ægteskab og dynastiske forbindelser stod tæt på Storbritannien, brugte både Liechtenstein og Schweiz melodien til deres nationale sange. Schweiz brugte en tekst med denne melodi (kendt som "Rufst du, mein Vaterland") frem til begyndelsen af 1960'erne, hvorefter man officielt skiftede til "Swiss Psalm" omkring 1961. Liechtenstein bruger fortsat melodien i sin nationalsang "Oben am jungen Rhein".
Melodien er også kendt i USA gennem sangen "My Country 'tis of Thee" (ofte kaldt "America"), som bruger samme melodi. I 1930'erne besluttede USA endeligt at anerkende en officiel nationalsang: "The Star-Spangled Banner" blev ved lov valgt i 1931 og erstattede dermed ikke helt, men fastlagde officiel status frem for den folkeligt populære "My Country 'tis of Thee".
Status i Det Forenede Kongerige og Commonwealth
I Storbritannien er "God Save the King" ikke formelt fastsat i lov som nationalsang, men anvendes ved statslige ceremonier, militære parader, nationale mindehøjtideligheder og ved officielle besøg. I mange Commonwealth‑lande fungerer den samtidig som kongelig hymne, der hylder monarken som statsoverhoved, selv når landet har sin egen nationale sang til mere almindelige nationale lejligheder.
Musikalsk indflydelse og arrangementer
Melodien er enkel og let genkendelig, hvilket har gjort den velegnet til arrangementer og variationer. Den har gennem tiden været harmoniseret og arrangeret i mange forskellige versioner til orkester, kor og brassband, og den optræder ofte i klassiske samlinger over patriotiske temaer. På grund af sin alder og udbredelse findes der en lang række historiske og moderne arrangører, der har sat deres præg på melodien.
Debat og nutidig anvendelse
Sangen forbindes stærkt med monarkiet og er derfor i visse kredse genstand for debat, især i lande hvor republikanske strømninger eller ønske om mere sekulær sprogbrug vokser. I praksis fastholder tradition og protokol dog stadig sangens rolle ved kongelige begivenheder, mens sports‑ og populærkultur nogle gange vælger andre melodier eller sange i stedet for den kongelige hymne.
Samlet set er "God Save the King" en af de ældste og mest udbredte nationale melodier i Europa og videre, med en fortsat rolle som både nationalsang og kongelig hymne i flere lande verden over.