Bundesrat (Tyskland): Rolle, sammensætning og beføjelser
Bundesrat i Tyskland: Få klar indsigt i rolle, sammensætning og beføjelser — hvordan delstater repræsenteres og påvirker lovgivningen.
Det tyske Bundesrat (almindeligvis kaldet Bundesrat) er en del af det tyske parlament og repræsenterer delstaternes (Landernes) interesser på føderalt niveau. Bundesrat er ikke et direkte valgt kammer: det består af repræsentanter fra de 16 tyske delstater, som hver udpeges af deres respektive delstatsregeringer.
Kabinetterne i de 16 tyske delstater udpeger de delegationer, der repræsenterer dem i Forbundsrådet. De kan til enhver tid afsætte dem. Normalt ledes en delstatsdelegation af regeringschefen. Delegationen består af medlemmer af delstatsregeringen.
Tretten af Tysklands delstater (på tysk: Bundesländer) har en ministerpræsident (premierminister), de andre tre er bystater, som har en borgmester. Disse premierministre eller borgmestre fungerer hver især som formand for Bundesrat for et år ad gangen.
Tyskland har ingen vicepræsident. Hvis Bundespräsidenten (forbundspræsidenten) ikke kan udføre sit arbejde, kan formanden for Bundesrat om nødvendigt træde i hans sted.
Sammensætning og repræsentation
Bundesrat består af delegater udpeget af de enkelte delstatsregeringer. Hver delstat har et fast antal stemmer, der er afhængigt af befolkningens størrelse, og stemmerne afgives samlet af delstatens delegation (blokstemme). Delegaterne er typisk medlemmer af delstatskabinetterne (ministerpræsidenter, ministre eller borgmestre i bystaterne), og de kan blive udskiftet når som helst af deres delstatsregering. Det betyder, at Bundesrats sammensætning ændrer sig efter delstaternes regeringssammensætning.
Præsident og ledelse
Bundesrat har en roterende præsidentskab, hvor formandskabet skifter mellem delstaterne hvert år. Formanden leder plenarmøderne, repræsenterer Bundesrat udadtil og har visse protokolære funktioner. Som nævnt kan formanden også træde midlertidigt i stedet for Bundespräsidenten, hvis denne er ude af stand til at varetage sine opgaver.
Opgaver og beføjelser
- Lovgivning: Bundesrat spiller en central rolle i den føderale lovgivning. For mange typer love, især dem der vedrører delstaternes kompetencer eller administration, kræves Bundesrats samtykke (såkaldte «Zustimmungsgesetze»). For andre love kan Bundesrat fremføre indsigelser (Einspruch), som kan forsinke eller tvinge ny overvejelse af lovforslag.
- Forvaltning og implementering: Bundesrat medvirker i implementeringen af føderale love, når delstaterne står for gennemførelsen. Delstaterne har dermed indflydelse på, hvordan føderal lovgivning bliver praktisk håndhævet.
- EU- og udenrigsanliggender: Bundesrat inddrages i EU-sager, der berører delstaterne, og kan afgive udtalelser om føderale forhandlinger i EU-regi for at beskytte delstaternes interesser.
- Domstols- og forfatningskontrol: Delstaterne og Bundesrat kan være parter i sager ved forfatningsdomstolen (Bundesverfassungsgericht), fx ved prøvelse af forfatningsmæssigheden af føderale beslutninger.
- Initiativret: Bundesrat kan selv tage initiativ til lovforslag over for Bundestag og den føderale regering.
Beslutningsproces og stemmeafgivelse
Stemmer for hver delstat afgives som en enhed — delegationens medlemmer skal afgive alle delstatens stemmer ens. Hvis delegationens medlemmer ikke opnår en fælles position, kan delstatens stemmer stå ugyldige. Antallet af stemmer per delstat varierer efter befolkning (fra få til flere stemmer), og flere typer beslutninger kræver forskellige flertal (f.eks. simpelt flertal af afgivne stemmer eller absolut flertal afhængigt af sagens karakter).
Når Bundesrat nedlægger indsigelse mod et lovforslag (Einspruchsgesetz), kan Bundestag normalt forsøge at tilsidesætte denne indsigelse under visse betingelser. Ved love, hvor Bundesratets samtykke er påkrævet, kan et Bundesratsafslag i praksis standse forslaget, medmindre der opnås ændret praksis gennem forhandlinger.
Komitéarbejde og møder
Meget af Bundesrats arbejde sker i faglige udvalg og komitéer, hvor lovforslag og sager forberedes, og hvor delstaterne forhandler detaljer. Plenarmøderne, hvor endelige beslutninger træffes, afholdes regelmæssigt i Bundesrats bygning i Berlin.
Position i det føderale system
Bundesrat er et centralt instrument i det tyske føderale system. Det sikrer, at landenes regeringer har direkte indflydelse på føderal lovgivning og administration, og fungerer som en modvægt til Bundestag og den føderale regering. Fordi medlemmerne repræsenterer den udøvende magt i delstaterne, er Bundesrat også en arena for forhandling mellem forskellige regeringskoalitioner på delstats- og føderalt niveau.
Samlet set er Bundesrat et vigtigt forum for samarbejde mellem forbunds- og delstatsniveau og for at sikre, at delstaterne får indflydelse på beslutninger, som berører deres kompetencer og befolkninger.

Den gamle preussiske overhusbygning
Bygning
Selv om det er en del af det tyske parlament, mødes Bundesrat ikke i den samme bygning som Forbundsdagen. I stedet blev der bygget nye kontorer og et moderne mødesal i den gamle preussiske overhusbygning.
Antal medlemmer
Der er 58 medlemmer af Bundesrat. Hvor mange delegerede et land (en delstat) har, afhænger af dets befolkningstal. Den mindste delstat, Bremen, har tre medlemmer. Nordrhein-Westfalen er det mest folkerige (har flest mennesker) land. Det sender seks medlemmer til Bundesrat.
Forbundsdagen træffer de fleste beslutninger med absolut flertal (mindst halvdelen af antallet af medlemmer). Det er 35 stemmer. Nogle vigtige beslutninger kræver to tredjedele af alle mulige stemmer. Det er 46 stemmer.
Hvert land stemmer som en blok. Det betyder, at Berlin f.eks. kun kan afgive fire ja-stemmer eller fire nej-stemmer. Dets delegerede kan ikke vælge at stemme på forskellige måder. Hvis et land besluttede kun at sende én person til Forbundsrådet, ville denne person stadig have alle landets stemmer. Normalt afgiver ministerpræsidenten alle sit lands stemmer, også selv om de andre medlemmer er til stede.
Hvis et land har en koalitionsregering (dvs. en regering bestående af to eller flere politiske partier), skal alle partier blive enige om, hvordan de skal stemme i Bundesrat. I 2002 var Brandenburg ikke enige om, hvordan der skulle stemmes om indvandringsloven. Forbundsforfatningsdomstolen sagde, at lovforslaget ikke var lov, fordi Brandenburgs stemme ikke kunne medregnes i det samlede antal stemmer. Det betød, at lovforslaget ikke fik flertal i Forbundsrådet.
Stater
Situationen i december 2017.
Ministerpræsidentens parti er det største parti i en stats regering og ofte også det største parti i en stats parlament.
Alle stemmer i en stat skal afgives som en blok. Hvis
partierne i en koalition ikke er enige om, hvordan de skal stemme, kan Bundesrat ignorere den pågældende delstats stemme.
| Forbundsstat | Indbyggerei | Ministerpræsident | Fest | Stemmer iBundesrat | Parti | Parti | Parti | Parti | Parti |
| 10.63 | Winfried Kretschmann | Grønt | 6 | CDU | Grønt | ||||
|
| 12.60 | Horst Seehofer | CSU | 6 | CSU | ||||
| 3.42 | Michael Müller | SPD | 4 | Grønt | Linke | SPD | |||
| 2.45 | Dietmar Woidke | SPD | 4 | Linke | SPD | ||||
|
| 0.66 | Carsten Sieling | SPD | 3 | Grønt | SPD | |||
|
| 1.75 | Olaf Scholz | SPD | 3 | Grønt | SPD | |||
| 6.05 | Volker Bouffier | CDU | 5 | CDU | Grønt | ||||
|
| 7.79 | Stephan Weil | SPD | 6 | Grønt | SPD | |||
|
| 1.60 | Manuela Schwesig | SPD | 3 | CDU | SPD | |||
|
| 17.57 | Armin Laschet | CDU | 6 | CDU | FDP | |||
|
| 3.99 | Malu Dreyer | SPD | 4 | FDP | Grønt | SPD | ||
|
| 0.99 | Annegret Kramp-Karrenbauer | CDU | 3 | CDU | SPD | |||
|
| 4.05 | Michael Kretschmer | CDU | 4 | CDU | SPD | |||
|
| 2.24 | Reiner Haseloff | CDU | 4 | CDU | Grønt | SPD | ||
| 2.82 | Daniel Günther | CDU | 4 | CDU | FDP | Grønt | |||
|
| 2.16 | Bodo Ramelow | Linke | 4 | Grønt | Linke | SPD |
Politisk profil for det tyske Bundesrat fra juli 2017:
| Politisk profil for | Sæder |
| CDU-FDP | 6 |
| CDU-FDP-Den Grønne | 4 |
| CDU-Den Grønne | 11 |
| CDU-Grønne-SPD | 4 |
| CDU-SPD | 10 |
| CSU | 6 |
| 4 | |
| Grønne-Linke-SPD | 8 |
| De Grønne-SPD | 12 |
| Linke-SPD | 4 |
| I alt | 69 |
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er det tyske Bundesrat?
A: Det tyske Bundesrat er en del af det tyske parlament.
Spørgsmål: Hvem udpeger de delegationer, der repræsenterer de 16 tyske delstater i Bundesrat?
A: Kabinetterne i de 16 tyske delstater udpeger de delegationer, der repræsenterer dem i Forbundsrådet.
Spørgsmål: Kan kabinetterne i de tyske delstater fjerne deres delegationer fra Forbundsrådet?
A: Ja, kabinetterne i de tyske delstater kan til enhver tid fjerne deres delegationer fra Forbundsrådet.
Spørgsmål: Hvem leder normalt en delstatsdelegation i det tyske Bundesrat?
A: Regeringschefen leder normalt en delstatsdelegation i det tyske Bundesrat.
Spørgsmål: Hvor mange delstater i Tyskland har en premierminister, og hvor mange er bystater med en borgmester?
Svar: 13 af Tysklands delstater har en premierminister, og de tre andre er bystater med en borgmester.
Spørgsmål: Hvem er formand for det tyske forbundsråd for et år ad gangen?
Svar: Hver af de 13 premierministre eller borgmestre er formand for det tyske forbundsråd for et år ad gangen.
Spørgsmål: Har Tyskland en vicepræsident, og hvad sker der, hvis forbundspræsidenten ikke kan udføre sit arbejde?
A: Tyskland har ikke nogen vicepræsident. Hvis forbundspræsidenten ikke kan udføre sit arbejde, kan formanden for Forbundsrådet om nødvendigt træde i hans sted.
Søge